Guide: Sådan overfører man ruter til Garmin GPS

Der findes efterhånden mange steder hvor man kan hente nye spændende cykelruter eller MTB spor, det kan eksempelvis være på Strava, GPSies eller det kan være i forbindelse med et cykelløb hvor man ønsker at have ruten loadet ind på sin Garmin GPS for at undgå at kører forkert.

I denne guide giver vi en trin for trin vejledning til hvordan man overfører ruter til sin Garmin cykel GPS.

Sådan gør du: Den brugervenlige

1. Download ruten som GPX Track fil til din PC eller Mac.

2. Log på din Garmin Connect konto og vælg “Træning” i venstre side, herefter “Baner”.

3. Tryk på “Importer” under den store blå knap med teksten “Opret en bane”, vælg efter den fil du downloade i trin 1 og tryk på “Kom i gang”

4. Vælg nu hvilken type rute der er tale om, eksempelvis landevejscykling eller mountainbike og tryk på fortsæt.

5. Navngiv ruten ved at trykke på blyanten hvor der står “Unavngivet” og tryk på “Gem ny bane”.

Tryk nu på “Send til enhed” og vælg hvilken af dine Garmin enheder den skal sendes til, og tryk på Send nu. Herefter åbnes Garmin Express og ruten sendes til Garmin enheden næste gang der synkroniseres. Herefter kan ruten findes på enheden under “Baner”.

Sådan gør du: Den nørdede

1. Download ruten som GPX Track fil til din PC eller Mac.

2. Tilslut din Garmin cykelcomputer via USB til din PC eller Mac.

3. Åbn Stifinder (PC) eller Finder (Mac), Garmin enheden skulle gerne være at finde som et eksternt drev.

4. Gå til mappen Garmin -> NewFiles

5. Indsæt, eller flyt den downloadede GPX fil over i mappen.

6. Næste gang du tænder Garmin enheden vil banen blive indlæst og kunne findes under “Baner”.

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Vælg den rigtige cykellås
De fleste er nok godt klar over at en cykellås er en...
Læs mere
Join the Conversation

2 Kommentarer

  1. says: Kim

    Prøv at hente GPSies app ned, sidder lige nu ved Gardasøen og bruger app’en, du går ind og finde ruter i nærheden evt MTB ruter finder den du vil køre tryk send og den kommer direkte ned på Garmin Edge 1030
    Nemmere bliver det ikke

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.