Danske GripGrab er her i sommeren 2018 kommet med en ny udgave af deres populære Racing model. Den har vi haft til test de sidste par måneder, og jeg kan kun sige at det er en fed hanske at have kørt med i de varme sommer måneder vi har haft i denne sommer.
Racing handsken er en meget tynd hanske og med den nye InsideGrip™ Technology skulle man have et meget bedre greb om styret – Om det holder stik vender jeg tilbage til.
Design og funktionalitet
Gripgrab Racing handsken, er som navnet siger en Racing handske og det er til hver tid denne handske en hardcore XC pro rytter ville vælge. Den er let, tynd og har rigtig god udluftning. Men selv om det er en racing handske kan alle selvfølgelig kører med den.
På oversiden er der et meget tyndt mesh som gør at der kommer rigtig meget luft ind. Det kan jeg sige har været super dejligt i denne sommer, hvor det har været så varmt har det gjort underværker at handsken har været så luftig. Som man kan se på billedet nedenfor så er det så tyndt at man kan se hånden igennem mesh’et
På lillefingeren har Racing handsken som alle andre modeller refleks logo, der hjælper til at man nemmere bliver set i trafikken.
Selve håndpladen er lavet et et ekstra slidstærkt materiale, som gør at den kan holde meget længere tid i forhold til den friktion der mellem din hånd og styret. På billedet kan man også se at der en masse lufthuller i håndfladen som hælper med at man kan komme af med varmen i handsken, så den bliver knap så svedig. Denne model er også uden støddæmpning, hvilket jeg personligt er mest til, hvilket efter min mening giver bedre greb om styret. Der er silikone print handsken på lange- pege- og tommelfingerne for at give et godt greb om bremser og gearskiftere, så fingrene ikke glider af under f.eks. en nedkørsel.
Ved håndleddet lukkes handsken af en lille elastik, og sammen med den tætte pasform er handsken helt lukket, og sidder meget tæt. Det betyder at man ikke har den velkendte velcro lukning, hvor man risikere at ødelægge sit cykeltøj i maskinvasken. Det er en lille, men ikke uvæsentlig detalje, som jeg personligt er glad for.
GripGrab har i denne handske det de kalder InsideGrip™ Technology. Det er silikone print på indersiden af handsken hvor man holder om styret, så hænderne ikke glider i handsken, det er super smart fundet på, og det virker. Denne teknologi er Eurobike 2016 vinder og ISPO award 2017/2018 gold winner.
På tommeltotten er GripGrab’s velkendte “sweat-wiper” som er et enkelt stykke blødt stof der kan bruges til at tørre svedperlerne af panden når man kæmper afsted med stram kæde ude i skoven.
Konklusion
Som mountainbike handske er jeg personligt mest til handsker der er tynde, tæt siddende og uden “støddæmpning” i håndfladen. Det betyder at man ikke får så meget komfort som ved handsker med “støddæmpning”. Jeg foretrækker handsker uden “støddæmpning”, da min kørestil kræver mere kontrol og greb om styret end komfort. Men på de lange ture, hvor det ikke handler om at presse grænserne i skoven kan man med fordel vælge et par handsker med “støddæmpning” som evt. GripGrab Shark.
Designet på denne handske er i stilfuldt sort/hvid og kan også fåes i en model med hvid/sort, hvilket betyder at man kan have dem på til alle tøjdesigns. Samtidig tror jeg også at det er denne stil, som de fleste motionister vil gå efter.
Derudover er jeg vild med med oversiden og det “luftige mesh” da der kan kommer meget luft igennem på de varme sommerdage. Så hvis man gerne vil have en sommerhandske der er let, tynd og hvor man har et fantastisk greb på styret så kan jeg varmt anbefale at kigge lidt nærmere på denne handske.