Ekoi er et fransk cykeltøjsmærke, vi har et rigtig godt samarbejde med. For en del måneder siden fik vi et par handsker til test, der dog først var for kolde til vintermånederne og efterfølgende for varme til sommervarmen. Hermed en lettere forsinket test af handskerne.
Design og detaljer
Ekoi har valgt at lave en handske, som indeholder forskellige detaljer, der er svære at overse. Blandt andet er handskerne udstyret med lys, så man er endnu mere synlig i de mørke timer. Lyset fungerer upåklageligt og kan være den ekstra faktor, der gør, at man bliver set i trafikken. Ekoi har formået at lave batteri og diode så små, at handskerne ikke er hverken tunge eller ubehagelige at have på. Dette er selvfølgelig en vigtig faktor, såfremt man er meget opmærksom på vægten under cykling. Jeg har personlig brugt dem i forbindelse med pendling, hvor der i forvejen er en del vægt i form af taske, så et par ekstra gram vælter ikke læsset. Det skal siges, at lyset kun kan ses svagt af andre cyklister eller bilister, hvorfor de ikke kan erstattet en almindelig cykellygte, når man skal finde vej i skoven eller på landevejen.
Selve LED-striben har tre forskellige indstillinger, der tæller en kontinuerlig belysning samt to forskellige blinke funktioner. Dette giver fine variationsmuligheder, såfremt man benytter handskerne til flere forskellig aktiviteter. Personligt har jeg mest benyttet den konstante belysning, da de blinkende funktioner kan være irritabel for øjnene, når der er rigtig mørkt ude. Yderligere er Ekois logo lavet i et reflekterende materiale, så de lyser endnu mere op i mørket. Fin detalje, der dog var lidt svær at fange via kamera.
Handskerne fra Ekoi har ikke meget polstring eller stødabsorberende virkemidler, men da de er lavet i et meget strækbart materiale, er det muligt at have et par almindelige cykelhandsker under, såfremt man har behov for dette. Handskerne er udstyret med skridsikker gummibelægning, der er med til at give et bedre greb på styret. Dette er gjort, da handsken er udført i nylon og derfor nemt kan virke glat på styret. Ekoi har valgt at give handsken touch-screen indlæg på tommel- og pegefinger, så det er nemt at betjene smartphone eller cykelcomputer – en fin detalje, hvis man finder det svært at betjene disse med almindelige handsker. Det skal dog siges, at disse indlæg er lavet i et materiale, der kan irritere en smule på indersiden – en plastikagtig følelse inden i handsken.
Som sagt har vi teste handsken i overgangsperioden fra sommer til efterår, hvortil den klart egner sig. Det er hermed ikke en vinterhandske, der kan bruges, når temperaturen daler yderligere. Ekoi selv mener, at den passer til 8+ grader, hvilket er meget passende.
Konklusion
Alt i alt en rigtig fin handske fra Ekoi, der kan bruges til almindelig cykling, race og i skoven. Er man helt vild med finurlige detaljer, der hjælper til at blive set i trafikken, er Ekois handske en rigtig god løsning. Herudover kan handsken anskaffes til en meget favorabel pris på deres egen hjemmeside netop nu. Personligt vil jeg anbefale handsken til hverdagsbrug eller race, da handsken ikke har stødabsorberende puder.
Jeg var en smule skeptisk i starten, da jeg tænkte, at Led-lyset var en unødvendig faktor. Jeg må sande, at min skepsis blev bragt til skamme, da jeg har haft lyset tændt på stort set alle ture for ekstra sikkerhed.Jeg må sige, at selve handsken er yderst behagelig og holder hænderne varme, men med god udluftning. Handsken et fint køb, der kan klare overgangen fra sommer til efterår eller fra vinter til forår med lidt ekstra belysning i de mørke timer.
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris 224,-