Test: Rogelli Artico bibtights og Contento Softshell jakke

Den seneste tid har vi testet et vintersæt fra hollandske Rogelli. Rogelli er allerbedst kendt for deres prisvenlige produkter, der ikke går på kompromis med kvaliteten. Prisvenligheden kommer fint til udtryk med dette sæt bestående af en vinterjakke og et par lange vintertights for blot 1298,-. Sammenlignet med lignede sæt på markedet, er dette en superskap pris, der kan holde dig varm de fleste af efterårs- og vintermånederne.

Rogelli Artico vinter bibtights med pude

Selve buksen er udført med forskellige detaljer, der blandt andet tæller 100% vindafvisende front, der bestemt kan mærkes. Det vindafvisende materiale er med til at give ekstra varme på fronten, hvor der er mest kuldepåvirkning. Især er knædelen ekstra isoleret mod vind og vejr. Det vindafvisende materiale er dog ikke en hindring for buksens pasform eller bevægelighed. Man kunne frygte en lettere stiv fornemmelse, men dette er bestemt ikke tilfældet. Ud over at være vindafvisende er Rogellis bibtights også vandafvisende, hvilket kan være særdeles brugbart, når vi går ind i efterårsmånederne, der oftest er præget af regn og rusk.

Indvendigt er buksen polstret med et ultratyndt fleece lag, der giver ekstra varme. Samtidig er fleece indlægget med til at holde lidt mere på varmen, såfremt der skulle trænge vand igennem det yderste materiale. Ligeledes indvendigt finder man Rogellis mærke, der er lavet i silikoneagtigt materiale, så der ikke skabes friktion mellem hud og mærke. En lille, men superfin detalje, der er med til at gøre pasform og oplevelse endnu bedre.

Rogelli har valgt at lave en lille beskrivelse af deres udviklingsteknikker, der er at finde på den ene af stropperne. Selve mærket er placeret på ydersiden af stoppen, så den igen ikke vil irritere mod huden – smart detalje. Selve stropperne er produceret i et strækbart materiale, så der er plads til en undertrøje eller trøje under. Den bagerste del af stropperne er lavet med et hullet materiale, der giver god udluftning under kørsel. Skulle bukserne være endnu varmere, kunne man have valgt en mere polstret stroppekonstruktion, men det er nu lige så fint at have en trøje under.

Det nederste af buksen er udført i elastik, hvortil der er isat lynlås på ydersiden, så bukserne er lette at komme i og af. Indersiden af elastikket er lavet i et skridsikkert materiale, der er med til at holde buksebenet på det rette sted under cykelturen.

Artico bibtights er toppet af med en særdeles fin pude, der giver god støtte og komfort selv på de lange vinterture. Personligt synes jeg, at puden er udformet i en tilpas størrelse, så man ikke føler, at man sidder på en alt for stor pude og mister føling med saddel og cykel. Efter et par gange i sadlen former puden sig en smule, så den føles endnu mere behagelig.

Rogelli Contento Softshell jakke

I sammenhæng med Rogellis bibtights har vi testet deres Contento Softshell jakke, der fås i en blå farve og den sorte/gule, som vi har testet. Den gule farve er nærmest neon, hvorfor den lyser godt op i landskabet og giver god synlighed for bilister. Jakken har rigtig mange detaljer, der blandt andet tæller fire forskellige lommer, hvoraf to af dem er med lynlås. Netop lynlåslommerne er yderst anvendelige, når man bruger jakken i skoven. Lommen på bagsiden kan indeholde en Iphone 8, så man er sikker på, at denne ikke hopper ud under op- eller nedstigninger i skoven. Lynlåslommerne er en super detalje, der yderligere kan indeholde nøgler eller andre ting, man nødigt vil miste på sin cykel tur. Udover lynlåslommerne er jakken udstyret med to ”almindelige” lommer bagpå, hvor der er god plads til at opbevare eksempelvis overskydende tøj eller handsker.

Nedenunder lommerne finder man Rogellis logo, der er skrevet med en grøn farve. Loget er skrevet på jakkens skridsikre materiale, der gør, at jakken bliver siddende, hvor den skal og holder en super pasform.

Jakkens inderside er polstret med et fleecestykke, der går fra top til bund, men ikke ud i siderne. Fleecestykket giver fin varme på den midterste del af kroppen, hvor det ligeledes er mest nødvendigt. Grunden til, at jakken ikke er forret med fleece overalt er, at jakken har to udluftningshuller, der ved første øjekast kan ligne to yderligere lommer på forsiden. Disse huller er lavet med hulnet, der giver mulighed for at lyne op og i afhængigt af vejr og vind – en super lille detalje, der kan være nyttigt specielt i skoven.

 

På indersiden har Rogellig igen valgt at lave et silikoneagtigt mærke, som det er tilfældet i deres bibtights. Igen en lille, men smart detalje, der mindsker risikoen for irriteret hud og krasmærker.

Slutteligt Contento Softshell udstyret med kraftige lynlåse, der giver en fordel specielt i skoven. Lynlåsene har nemmere ved at klare mudder og sandkorn, så man ikke behøver at frygte for en lynlås, der pludselig ikke kan bruges.

Konklusion

Rogelli har formået at lave et yderst interessant sæt, der kan holde selv den mest kuldeskær rytter varm det meste af vinteren. Den kraftige og slidstærke softshell jakke er med til at holde overkroppen både varm og tør, mens der samtidig er gjort plads til udluftning. De kraftige og 100% vindafvisende bibtights kan holde understellet varmt under hele turen, men den tilpas kraftige pude tager de mest genstridige bump på vejen. Alt i alt et superfint sæt fra Rogelli, der varmt kan anbefales til vinter landevejscykling, pendling eller i skoven.

Pris og tilgængelighed

Vejlednede pris: 1298,-

Køb Rogelli Contento/Artico

Funktionalitet 9
Design 8
Pasform 8
Pris 9
8.5
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Mathias Busk Sælgen
Test: UltraLED MTB 9000 LED forlygte
Vi må her på redaktionen erkende, at de lyse timer så småt...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.