Endura har i 2018 lanceret en ny cykelhjelm som er rettet mod mountainbike sporten. Hvis man spørger en cykelentusiast hvad de tænker når man tænker på Endura, så ville de fleste sige at Endura er kendt for noget mega fedt tøj.
Nu er de så ved at udbrede deres sortiment med hjelme rettet mod MTB.
Den egner sig specielt til mere ekstrem mountainbike kørsel som trail og enduro kørsel, da den beskytter længere ned i nakken end almindelig mountainbike hjelme. Men på trods af mere beskyttelse kan de sagtens bruges til almindelig mountainbike kørsel.
Design og funktionalitet
Endura MT500 hjelmen fås i 4 forskellige farver, en mango, en hvid , en blå og den sorte som er udgaven jeg har testet, den fås naturligvis også i 3 forskellige størrelser. En M/L vejer 345g og er i den mellem tunge ende for en MTB hjelm, men hvis man tænker på at det er en enduro hjelm er det en fin vægt. Mer vægten skyldes at den skal være væsentlig mere holdbar og beskytte mere pga. at den er lavet til mere ekstrem kørsel.
MT500 Hjelmen er, som tidligere nævnt, rettet mod mountainbikere der gerne vil give ekstra penge for at få en hjelm der er lidt mere sikker end de vildt lette XC hjelme, eller folk der kører lidt mere trail eller enduro orienteret. Det betyder at den er udført, så den er lidt kraftigere end normalt og går lidt længere ned i nakken end så mange andre hjelme, for at yde en bedre beskyttelse af baghovedet. Hjelmen har en kraftig skygge, som er aftagelig. Skyggen både beskytter mod sol, men også vind, vejr og grene som suser over hjelmen istedet for ned i øjnene.
Endura har lavet nogle smarte huller under skyggen som passer til briller. Så skal man ikke bøvle med at finde ud af hvordan man får brillerne til at sidde fast. Skyggen løfter man lige et hak eller to op, og sætter brillerne ind. Hvis man kører med briller om vinteren og har hjelmhue på kan det godt drille en smule med at få brillerne ind, da den kan hænge lidt fast i huen inden under hjelmen.
Indvendigt er der selvfølgelig de sædvanlige puder/polstring, der sikrer en at komforten holdes i top. Der er 1 pude, som er ret hurtig og nem at pille ud, hvis den skal udskiftes eller blot vaskes. Puden er lavet på en måde så den mindsker at bakterier sætter sig i puden.
Justeringssystemet på denne hjelm er med Endura’s egen spænde som man justere på samme måde som alle andre hjelme. Man drejer blot på justerings-skruen bagpå, for at justere omkredsen.
MT500 hjelmen har rigtig ventilation, der hjælper til at man får holdt hovedet koldt, med masser af luft i de varme sommermåneder. Hjelmen har en super detalje da der medfølger hjelmbeslag, til både lygte og GoPro kamera. Det gør det rigtig nemt hvis man skal have monteret et actionkamera eller en lygte på hjelmen. Det virker super godt og den sidder rigtig godt fast, og når jeg skriver at det sidder godt fast så er det rigtig godt fast, man skal ikke være bange for at det falder af. Jeg fik næsten en tømmerlus ved at skulle tage beslaget af igen, men det er bedre end det falder af på sporet.
Endura har crash replacement, det betyder at hvis du styrter så hjælper de dig med en ny hjelm, man får 50% rabat på den næste hjelm i samme model eller tilsvarende når man bytter den efter styrtet. Dette er en lækker service da man ofte skal have ny hjelm hvis den har været i jorden ved et styrt.
Endura’s KOROYD TECHNOLOGY
Endura har udviklet deres egne hjelme med en ny teknologi som de kalder KOROYD TECHNOLOGY. Det er en teknolgi som ingen andre bruger da Endura har taget patent på det. Jeg synes personligt at det er mega fedt. I videoen ovenfor kan man se at de reducere hovedskader kraftigt udover det der kræves af gældende regler. Det ligner egentlig lidt en bikube når man kigger på rørerne. En anden detalje de rør også har er at man undgår at få fluer, bier og hvepse ind i hjelmen som man tit oplever med alle andre hjelme. Da jeg har allergi overfor hvepse er dette vildt fedt. Jeg skal ringe 112 hvis jeg bliver stukket af en hveps, så det er totalt optur for mig det her.
Det virker ved at de rør er integreret i kerneudformningen af MT500 hjelmen og så absorberer Koroyds konstruerede rør energi mere lineært end traditionelle mountainbikehjelme. I tilfælde af indvirkning knuses Koroyd-rørene homogent og absorberer g-kraft skabt af rytterens momentum og sænker risikoen for skade.
Konklusion
Endura MT500 hjelm er en super lækker hjelm, jeg har været rigtig glad for at kører med den. Selv om den er 150g tungere end min hardcore XC hjelm, er den lækker at have på, man mærker ikke de 150g når man først er afsted.
Den lækre detalje med de rør så man mininere hovedskader ved styrt er det fedeste for mig, ikke pga. den bedre beskyttelse, men fordi det samtidig gør at jeg ikke får hvepse ind til hovedet som med garanti stikker når de kommer derind. Det er jeg vanvittig glad for. Så alene af den grund er den pt. blevet min yndlingshjelm.
Jeg kan ydermere godt lide at der er brilleholder indbygget i hjelmen så man bare smider brillerne i når de dugger eller man lige skal have lidt luft til øjnene.
Man skal lige vænne sig til puderne, de er lidt hårde i starten, og når man tager hjelmen af ligner det at man har traktorspor i panden.
Alt i alt en super god hjelm, og er man ude efter en hjelm med lidt ekstra beskyttelse så vil jeg klart anbefale at man kigger efter denne hjelm.
Pris og tilgængelighed
Vejledende pris: 1199,-