Test: Atredo 2400 lumen LED forlygte

Cykelpartner.dk har deres eget brand indenfor cykellygter, nemlig Atredo. Atredo forlygter fås helt nede fra almindelige pendler lygter man bruger frem og tilbage til arbejde eller på skolecykler og helt op til den store som vi her har fået til test.

Vi har fået en Atredo dobbelt lygte til test med en lysstyrke på 2400 Lumen.

Hvad er der i kassen?

I kassen til Atredo 2400 lumen dobbelt lygte finder man, selvfølgelig en lækker forlygte på 2400 lumen, derudover er der også nedenstående.

  • Batteripakke på 8,4v / 10400 mAh
  • Oplader der er til at sætte i en stikkontakt.
  • Hjelmbeslag
  • Monteringsbeslag til montering på styr er fastmonteret på lygten
  • Velcro strip til at fast gøre batteri på cyklen

Design og funktionalitet

Atredo 2400 har et meget robust design. Når man får lygten i hånden føler man den lygte her holder til alt. Den er udført i alminium så der er en bedre varmeafledning i lygten. Lygten har 2 paraboler med 3 stk. CREE XM-L2 T6 diode i hver, der samlet set giver op til 2400 lumen. Til denne lygte er der 2 gummi ringe til at fastmontere lygten på styret med, det er samme lignende gummi ringe som er med til de fleste lygter.

Lygten er som tidligere nævnt designet med paraboler med  3 dioder i hver, de tænder alle sammen på en gang og starter altid på fuld blus. Denne lygte er så kraftig at når der køres på landevejen vil jeg klart anbefale at skrue ned på det laveste trin som er 25% styrke. Det gør at når man kører på landevejen eller i byområder kan man nøjes “lav lys” og dermed også spare på batteriet og samtidig ikke blænder modkørende bilister. Når man så kommer ud i skoven blænder man op på maks blus og holder kæden stram og nyder stilheden ude i skoven. Det er super godt at når man tænder lygten så er det på 100% ved første tryk, hvor man ved andre mærker starter på laveste blus og skal til at blænde op. Det skal man ikke her, det er super godt.

Bagsiden af lygten er ikke som andre lygter, hvor der på de fleste er en knap og nogle dioder der viser hvor meget strøm der er på batteriet.. Bagsiden på denne lygte er helt glat og lukket.

På denne lygte sidder knappen oven på lygten, hvilket efter min mening er nemmere at betjene. Når knappen sidder ovenpå kan man bare trykke hurtigt på den, da styret nedenunder “holder” kontra. Når knappen sidder bag på kan man godt komme til at trykke for meget på lygten, når man kører og det bumper i skoven, så den drejer på styret og pludselig peger ned i jorden. Så skal man til at rette lygten op igen, det er efter min mening ikke så godt som når knappen sidder ovenpå lygten.

Batteri indikatoren er rundt om knappen, og kan lyse grøn, gul og rød alt efter hvor meget strøm der er på batteriet.
På lygten sidder der et kabel, som sættes sammen med batteriet. Denne sammenkobling er på denne model med en skrue samling, hvilket jeg personlig er mest til, da man sikre sig at der ikke kommer vand i stikket. Når man kører i alt slags vejr er det er god detalje.

Batteripakken er som tidligere nævnt med 8,4V og 10400 mAh.  Selve batteripakken er lavet i et hårdt plastik som gør at den er væsentlig mere hårdfør end andre batteripakker der er på markedet. Batteripakken har et velcro-bånd omkring, så det let kan monteres et passende sted på cyklens stel. Batteripakken er opgivet til en batteritid på 2,5 timer ved maksimal lysstyrke og op til 9 time ved lav styrke.

Praktisk test

Se vores praktiske test nedenfor.

Konklusion

Lige fra jeg åbnede pakken kunne jeg mærke at det var en robust lygte, og en lygte der er beregnet til at blive brugt, og kan holde til det hårde miljø i skoven. På mange lygter oplever man tit at de lygter der er monteret på styret kan dreje på styret så den ikke peger i den retning man ønsker når man kører nedkørsler med hop og drop. Denne lygte bliver som oftest siddende hvor man satte den på, men har dog oplevet en enkelt gang på en lang nedkørsel med hop og drop at den drejede en smule. Det er utroligt vigtigt efter min mening, da man risikere at styrte, hvis man pludselig ikke kan se noget på en nedkørsel.

Batteripakken er efter min mening det bedste detalje, her ser man tydeligt at man har valgt en batteripakke der efter min mening er topkvalitet. Sådan en hård plast indpakning der er lavet helt vandtæt passer perfekt til det danske vejr som både kan være meget vådt og meget mudret. Stikkene til at samle lygten med batteriet skrues sammen, og fungere rigtig godt, hvilket jeg også foretrækker personligt.

Lygten spreder lyset rigtig godt, samtidig med at den lyser langt. Det er helt optimalt for mig. Jeg kører mest med en eller to lygter på styret, da jeg synes at lygter på hjelmen tit er for tungt, og jeg føler at hjelmen vipper fra side til side. I og med at lygten spreder så godt er det et rigtig godt valg hvis man cykler MTB i skoven når det er mørkt.

Samlet set er Atredo 2400 dobbeltlygte  et rigtig godt valg, hvis man samtidig kigger på både pris og kvalitet. Da den er oplyst til 2400 lumen føler jeg at det er 2400 rigtige lumen og ikke noget helt vildt lumen som man ser på mange lygter Kina lygter, hvor det slet ikke holder i test.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 769,-

Funktionalitet 8
Design 8
Pris 9
8.3
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Test: EVOC Protector Vest – Rygskjold
I 2009 da jeg startede med at cykle mountainbike, så man stadig...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.