Nyhed: Garmin opkøber Tacx

Garmin Ltd. (NASDAQ: GRMN) har netop offentliggjort, at et af dets datterselskaber har underskrevet en endelig aftale om at opkøbe alle de udestående aktier i Tacx Onroerend en Roerende Goed BV (“Tacx”), et hollandsk selskab, der designer og fremstiller indendørs cykeltrænere, værktøj, tilbehør, indendørs træningssoftware og applikationer. Opkøbet er betinget af sædvanlige lovgivningsmæssige godkendelser og afslutningsbetingelser.

Tacx har 50 års erfaring og er den førende producent på markedet. Virksomheden er mest kendt for sin innovative serie af indendørs cykeltrænere bl.a. NEO 2 og NEO Bike, der måler hastighed, kraft og kadence. Tacx-trænerne giver en realistisk og præcis kørselssimulering, som betyder at ryttere kan cykle under virkelighedstro forhold, uanset vejret. For at skabe den mest interaktive og medrivende indendørs oplevelse kan Tacx’s trænere kobles trådløst til populære træningsapps og hjælpe ryttere med at få mere ud af deres træningsprogrammer samt Tacx-softwaren og cykeltrænere, der tilbyder træningsplaner, dataanalyse, film af landskab overalt på kloden, live-modstandere og meget mere.

”Tacx bringer en helt ny produktkategori ind i Garmins sportsportefølje, som udvider vores målgruppe til markedet for indendørs træning,” siger Cliff Pemble, Garmins administrerende direktør. ”Sammen med Tacx vil Garmin kunne tilbyde en problemfri, behagelig og motiverende indendørs og udendørs oplevelse for ryttere året rundt.”

”Vi er begejstrede for at have støtten fra en teknologisk leder som Garmin,” siger administrerende direktør i Tacx, Koos Tacx. ”Med Garmins evner inden for produktudvikling og deres globale distributionsnetværk ser vi frem til at arbejde sammen for at udbrede vores indendørs træningsprodukter- og teknologier yderligere og udbrede dem til ryttere over hele verden.”

Tacx har hovedkvarter i Wassenaar i Holland og har distributionscenter i Vogt, Tyskland. Virksomheden beskæftiger knap 200 personer, som nu bliver en del af det globale Garmin team. Tacx har fået en kapitalindsprøjtning, der skal gå til at udvide produktudviklings- og produktionskapaciteten, så man er klar til det voksende marked for indendørs cykeltrænere.

Garmin forventer, at den fulde overtagelse, der er underlagt sædvanlige betingelser, sker i løbet af andet kvartal af 2019. Aftalens økonomiske forhold vil ikke blive offentliggjort.

I årtier har Garmin været en frontløber inden for GPS-teknologi, trådløse enheder og applikationer, der er designet til folk med en aktiv livsstil. Garmin arbejder inden for fem primære forretningsområder: Vejnavigation, luftfart, sport, marine og outdoor.

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Muc-Off’s nye Athlete Performance-serie
Muc-Off kender de fleste nok fra deres rengøringsprodukter, særligt den karakteristiske lyserøde...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.