Nyt 8 km langt MTB-spor i Vejle

PRESSEMEDDELELSE

Den 7. maj bliver et helt nyanlagt MTB-spor indviet i Sønderskoven i Vejle. Sporet er granitopbygget og lavet, så både de rutinerede og de grønne ryttere kan få glæde af det.

Ruten har blå graduering, 200 højdemeter og kan af en rytter i træning tilbagelægges på omtrent 32 minutter. Undervejs er der røde forhindringer, men også mulighed for at køre uden om dem, så alle kan være med.

Et hensyn til alle

Der kan opstå konflikter, når mountainbikere og gående skal dele de samme stier. Derfor er sporet et hensyn til alle skovens gæster.

“Flere og flere mennesker bruger skoven. Det er oplagt, at prøve at skille de to grupper ad,” forklarer Trine Møller, projektleder i Vejle Kommunes afdeling for Natur og Friluftsliv. “Der er kun 400 meter på selve sporet, hvor gående er på samme sti som MTB’erne.”

Kvalitetsspor

Trine Møller udtaler sig ikke blot fra sin kontorstol. Hun har selv prøvet kræfter med sporet.

“Det er meget tydeligt, at det er et kvalitetsspor,” fortæller hun. Granitopbygningen gør, at mountainbikere kan lufte jernhesten året rundt uden at lade regn og mudder holde dem indendørs.

Alle interesserede er velkomne til indvielsen den 7. maj kl 17.00 ved Granhytten tæt på Søndermarksskolen. Der er mulighed for at køre sporet med en guide, der fortæller om Sønderskoven og det arbejde, der er lagt i sporet.

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Video: GoPro HERO4 Silver – Touchskærm
GoPro’s nye HERO4 Silver Editon er udstyret med en touchskærm som kan bruges...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.