I denne guide vil vi prøve at beskrive hvad man skal være opmærksom på når man skal til at lave sin cykel Tubeless. Når man snakker med andre i skoven så er der mange der endnu ikke er kommet over på Tubeless. Jeg har tit spurgt mig selv hvorfor mon ikke alle kører Tubeless. Jeg har monteret alle vores mountainbikes op med Tubeless, og det spiller super godt hvis man får det lavet rigtigt. Det er nok den sidste der er den største hurdle man skal over. Derfor skriver jeg denne artikel, for at hjælpe folk med at gøre det nemt at få monteret sin cykel op med Tubeless. Vi skal huske at sige et stort tak til Bikersbest.dk for at stille alle disse produkter til rådighed for at lave denne guide, det har været en stor hjælp.
Hvorfor Tubeless
Mange spørger, hvorfor er det så fedt at kører Tubeless og er det pengene og “bøvlet” værd at få gjort. Dertil kan jeg bare svare JAAAAAAA! Jeg kommer personligt aldrig til at cykle på en MTB der ikke er Tubeless. Der er så stor forskel på en cykel der er tubeless sat op eller ikke. Den første ting er at man kan kører 0,6-0,8bar mindre luft i dækket end man er vant til med slange fordi at luft kammeret bliver en anelse større, og samtidig, så får man heller ikke de velkendte “snake bite” hvor man punktere. Det betyder samtidig at med mindre dæktryk så smyger dækkene sig meget bedre rundt om rødder/sten og bredere kontaktflade til jorden. Så man faktisk står meget bedre fast end man er vant til. Selvfølgelig kan man stadig glide på glatte rødder, men det er langt bedre uden slange.
Forberedelse
Der er flere ting der skal tjekkes inden man bare går ud i værkstedet og sætter sin cykel op til Tubeless. Nedenstående punkter skal man lige have tjekket af inden der købes ind.
- Fælgene er de Tubeless ready
- Følger der ventiler med til Tubeless til fælgene
- Er der TL-Ready Fælgbånd
- Dækkene jeg har på er de Tubeless Ready
- Har jeg væske til at hælde i dækkene
- Har jeg pumpe/kompressor til at give den første skud luft
Hvordan tjekker man om fælgene er Tubeless Ready?
De fleste cykler der sælges i en mellem klasse pris fra omkring 12-15000kr og op af har somregel Tubeless Ready fælge. Hvis man er i tvivl om fælgene er TL-Ready, så står det altid på fælgene om de forberedt for TL. Hvis ikke der står noget på fælgene kan man kigger på producentens hjemmeside for at tjekke det. Står der heller ikke noget, er de formentlig heller ikke TL-Ready.
Man kan se på billedet nedenfor hvordan det ser ud på et sæt fælge.
Fælgbånd
Hvis dine fælge er TL-Ready men mangler fælgbånd der er TL-Ready så er der et hav af forskellige modeller at bruge. Jeg er personligt til Stans Notubes, da det er lidt tykkere, og jeg føler at det er nemmere at montere i fælgende. Men det er igen et religions spørgsmål.
- Køb TL fælgbånd/tape
Ventiler til Tubeless
Hvis man har købt en mountainbike, og der fulgte nogle ventiler med du synes var mærkelige og ikke kunne bruges fordi der var slange i ja så er det formentlig dem du skal bruge nu.
Hvis ikke der fulgte nogen med, så er der et hav af forskellige modeller at vælge imellem, og har skal man passe på hvad man siger, for her er vi ude i religion, og nogen sværger til det ene og det andet. Men jeg vil fortælle at dem jeg har bedst erfaringer med er dem fra Stans NoTubes, hvor de har en kegleformet gummitætning.
Tjek dæk om de er TL-Ready
På alle dæk står der som på fælgene også om de er TL-ready. Hvis dækkene ikke er TL-Ready skal du anskaffe dig nogle nye dæk der er TL-Ready. Jeg vil ikke på nogen måde anbefale dig at bruge dæk der ikke er TL-Ready uden slange. De vil rulle af fælget i sving eller på et hop hvor man lander, og i værste fald laver du et ordentligt styrt.
Grej til at pumpe dækket med
Mange vil måske tro at man “bare” kan pumpe dækket op med en almindelig pumpe, men den går ikke med TL når det er første gang dække skal sætte sig på, her skal man enten bruge en kompressor der kan give et ordentligt skud luft, eller en pumpe med AIR-shot indbygget som den fra BlackBurn her.
Tubeless væske
Der er et have af muligheder med TL-væsker, vi har fået denne model stillet til rådighed fra Vredestein, den fungere umiddelbart godt, jeg er ikke punkteret på de 700km jeg har rullet med det, så enten har det lappet godt uden jeg har opdaget det eller også har jeg ikke været punkteret. Angående TL-væske er der igen meget religion, alle har gode og dårlige erfaringer med TL-væske. Nu har jeg prøvet Vredestein, som jeg synes fungerer rigtig godt.
- Køb Tubeless væske
Indkøb af det rigtige grej
Det er vigtigt at finde de rigtige ting inden man går igang, så man ikke kommer halvvejs, og så står man med en cykel der er ukampdygtig et par dage til man får de rigtige ting hjem. På nedenstående link kan man finde alle de komponenter der er beregnet til Tubeless ved Cykelgear.dk
How to do it!
- Step 1: Til at starte med skal de gamle dæk afmonteres
- Step 2: Hvis der ikke er monteret fælgbånd der er TL-Ready skal det monteres, det er vigtigt at fælgene bliver rigtig godt gjort rene inden man sætter TL-tape på fælgene med bremsrens eller lign.
- Step 3: Montering af TL-Ready ventiler
- Step 4: Montering af de nye dæk eller de eksiterende hvis de var TL-ready
- Step 5: TL væske skal i dækket. Dette kan gøre på flere forkellige måder. Den der nok er mest brugt er at man tager selve ventil keglen ud af ventilen og hælder det der igennem men en sprøjte eller en lille flaske som følger med nogle TL væsker. Man kan også vente med at sætte den ene side af dækket på de sidste 40cm og hælde væsken i der, hvilket nok er den måde jeg oftest gør. Ved denne måde risikere man dog at lidt af væsken ryger ud igen hvis man bøvler lidt med at få dækket på fælgen. Til et almindeligt 29″ dæk skal der bruges ca. 80ml/dæk, men ellers står det altid på Tl-væsken hvor meget der skal i de forskellige hjul størrelser.
- Step 6: Luft i dækket kan enten gøre med ovenstående pumpe, hvor man har et Airshot, det er faktisk super smart, hvor man så ikke behøver at have en kompressor stående. Men begge måder er super gode, en kompressor kan være nødvendigt hvis man er oppe i plus dæk, hvor der skal lidt større luftvolume til for at give den det airshot.
Men uanset hvilken af modellerne, vil man nok alt løbe ind i et dæk eller to gennem tiden der ikke vil spring ud, her handler det om at have tålmodighed, den skal nok komme. - Step 7: Når der er luft i dækkene, så er det vigtigt at slutte med en tilfredstillende øl efter et godt stykke arbejde 😉
Hvad skal med på cykelturen?
Når man kører TL er der ikke så meget andet end det man er vant til på sine cykelture, men noget der er smart at have med på cykelturene er det man kalder “hundelorte”, det er sådan nogle små bruge klisterede nogen man med et lille stykke værktøj, kan lukke nogle huller der er lidt større end dem som TL-væsken kan lukke. Sådan et sæt kan ses på nedenstående billede fra Blackburn.
Udover “hundelortene” er det vigtigt at have nedenstående med.
- Multitool
- Pumpe/CO2 patroner
- “Hundelorte”
- Slange (skal dog sjælent bruges)
Der er mange der ikke kører med slange når de har de der “hundelorte” med. Men det har jeg, kan dog ikke huske så lang tilbage i tiden at jeg har haft behov for at sætte slange i, så jeg vil sige at det er yders sjællent der er behov for slange når man kører TL. Men man kan jo aldrig garantere at man altid kan lukke hullet, hvis man f.eks. flænser siden med en sten eller en gran.
Nu håber vi du er klædt ordentlig på til at gå igang med dit TL setup!