Uniwipe Ultragrime – vådservietter til værkstedet

Firmaet Uniwipe har udviklet vådservietter til brug i værkstedet, dobbelt så store som traditionelle vådservietter og med mulighed for at aftørre alle overflader for at fjerne snavs og skidt.

Vådservietterne måler 38 x 25 cm. og er dermed ca. dobbelt så store som almindelige vådservietter, som alle med mindre børn kender alt for godt. De leveres i en dispenser som holder dem fugtige og forhindre udtørring, her kan man nemt hive ét stk. op af gangen.

Vådservietterne kan bruges til at fjerne alle slags skidt og snavs på værkstedet, og de er sikre at bruge på alle overflader. De kan eksempelvis fjerne maling, olie, lim, fedt og meget andet, fra alle overflader, uden at skade den. Vådservietterne “samler” skidtet og holder det fast, så det ikke bare skubbes rundt på overfladen.

Jeg har brugt dem i værkstedet de sidste uger og er blevet ret begejstret for dem, for de er virkelig nemme at bruge og så fjerner de skidt og snavs nemt og effektivt, næsten uanset hvad der er tale om og hvor det sidder. Eksempelvis olie fra fingrene, gammel olie fra værktøj, indgroet snavs på cyklen eller maling på pensler. De tørrer heller ikke så hurtigt ud som mange andre vådservietter, så de kan bruges i længere tid af gangen, så man kan nøjes med én vådserviet, istedet for flere hvis man eksempelvis laver cykel.

Mange bruger en gammel t-shirt eller andet til aftørring og rengøring i værkstedet, men fordelen ved brug af ex. vådservietter som Uniwipe Ultra Grime er at man altid har en ren vådserviet, altså slipper man for gammel snavs. Ydermere er der “rengøringsmiddel” på den, så skidt og snavs fjernes mere effektivt.

Pris og tilgængelighed

Set til ca. 129,- for pakke med 100 stk.

Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Garmin Edge Touring
Tilbage i starten af Oktober 2013, blev Garmin’s nye Edge Touring serie...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.