Test: Denver TWE-52 hovedtelefoner

Tilbage i februar testede vi TWE-51, modellen er nu blevet fornyet/forbedret og hedder nu TWE-52. Der er stadig tale om et sæt såkaldte “true wireless” hovedtelefoner, da man er helt fri for kabler.

Vi har testet dem på hometraineren på de regnfulde dage – ligesom de er blevet brugt til hverdag.

Hvad er der i kassen?

Denver TWE-52 kommer i en pæn lille æske der rummer følgende:

  • Denver TWE-52 hovedtelefoner
  • Etui der fungerer som oplader
  • USB kabel til opladning af etui
  • Bøjler og earbuds i forskellige farver og størrelser
  • Vejledninger

Se vores unboxing af Denver TWE-52 nedenfor,

Design og detaljer

TWE-52 deler design med tidligere model TWE-51, et par ganske kompakte “ørepropper” hvorpå der er monteret en lille bøjle der holder hovedtelefonerne fast i øret. De vejer kun 4,3 gram hver og dette til trods for at der sidder et 50 mAh batteri i hver enhed. Med i pakken får man masser af forskellige bøjler og earbuds, så man nemt kan finde en kombination der passer til ens ører, det er vigtigt med den helt rette størrelse, da et sæt in-ear hovedtelefoner aldrig spiller optimalt hvis ikke de sidder helt tæt i øregangen. Dette design med både in-ear earbud og bøjlen der holder dem fast i øret, gør dem meget velegnet til aktivt brug.

På hver ear-bud er der på knappen påtrykt et Denver logo og man tænder og slukker for dem ved at holde begge knapper nede samtidigt, nemt og enkelt. Man kan også pause og genoptage musikken direkte via det ene hovedtelefon.

De kommunikerer trådløst via Bluetooth 5.0, hvilket betyder at de kan bruges sammen med både tablets, smartphones, computere og lign., der er også indbygget mikrofon, så håndfri telefoni er også en mulighed.

Med i pakken får man et etui, der både bruges til opbevaring og opladning af enhederne. Der er et indbygget batteri som giver ca. 5 opladninger af hovedtelefonerne. Batteritiden på sættet er opgivet til ca. 3 timer, hvilket stemmer godt overens med mine praktiske erfaringer i testperioden. Etuiet er udført i hårdt plast, men føles faktisk ganske lækkert – samtidig holdes hovedtelefoner fast med magneter når de er i etuiet. Bagpå etuiet er et microUSB stik der bruges til opladning.

Med en pris på ca. 350,- så var forventningerne til lyd og komfort ikke skruet helt i vejret, men Denver TWE-52 har virkelig overrasket positivt. Lyden er dog, rimelig detaljeret og særligt til træning hvor man ofte gerne vil have lidt lyd og bass, er de virkelig gode. Der er en ret fornuftig bund i lyden når man finder de rette earbuds, og de kan faktisk spille ganske højt.

Én af de ting jeg elsker ved TWE-52 er komforten, for de sidder virkelig godt i mine ører, både in-ear earbud’en samt gummibøjlen er med til at sikre at de sidder fast i øret næsten uanset hvad man foretager sig – og det vægter højt for mig! De er reelt set ikke lavet til træning, så sved og vand er formentlig ikke sættet’s bedste venner, ikke desto mindre så har jeg kørt en del ture på hometraineren i testperioden og de fungerer stadig lige så fint, selvom sveden er haglet af mig og ned i dem. Det kan dog nok godt betale sig lige at få dem tørret af efter brug, så sveden ikke gør mere skade end højst nødvendigt.

Konklusion

Til 350,- er Denver’s TWE-52 et virkelig godt købt hvis man ønsker et prisbilligt sæt “true wireless” hovedtelefoner der kan bruges til både hverdag og motion. De sidder virkelig godt i ørerne (og bliver der!) samtidig med at de spiller ganske glimrende. Etui’et er også smart, både til opbevaring og opladning og at man så samtidig får et hav af bøjler og earbuds med, gør det nemt at finde en kombination der passer til lige nøjagtig en selv.

Batteritiden på 3 timer kunne være bedre, men prisen i betragtning er det et kanon køb!

Pris og tilgængelighed

Set til 349,-

Funktionalitet 8
Lyd 7
Komfort/pasform 9
Design 8
Pris 10
8.4
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Zebla Lugtfjerner
Vi har den seneste tid testet et par produkter fra den danske...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.