Test: JBL Reflect Flow hovedtelefoner

Vi tester i dag ét af JBL’s nyeste skud på stammen, JBL Reflect Flow. Disse øretelefoner er lavet til personer med en aktiv livsstil og som ønsker noget simpelt og lige til, når de dyrker motion.

Hvad er der i æsken?

  • 1 x JBL Reflect Flow øretelefoner
  • 1 x opladningsetui
  • 1 x USB opladningskabel
  • 3 x Ørepropper / fittings
  • 1 x Quickguide, manual & garantiforskrifter

JBL Reflect Flow kommer i en simpel indpakning, som er nem at gå til. Man løfter blot det magnetiske cover og så er der udsyn til øretelefoner og opladeetuiet. Udover øretelefoner og opladeetuiet, finder man også et USB opladekabel, samt 3 sæt fittings, som bruges til at tilpasse størrelsen på øretelefonerne til dine øre. Derudover kommer de med en quickguide, som kun lige skal studeres kort, hvis man ønsker at bruge øretelefonerne til andet end at høre musik eller lign. under brug.

Design & funktionalitet

JBL Reflect Flow kommer i et simpelt design, med én knap på hver øretelefon. De er super simple at går til og kræver blot at der er strøm på. Så går tilslutning til din enhed som en leg. Hold knappen inde på begge øretelefoner og slå bluetooth til på din enhed, så tilsluttes de til ex. din smartphone i løbet af 2-5 sekunder.

Øretelefonerne fås i sort og lyseblå version – sidstnævnte var versionen jeg fik lov at teste. De er relativt små og vejer næsten ingenting. Jeg havde lidt problemer med at få dem til at sidde ordentligt i ørerne til at starte med, men efter et par forsøg med de forskellige fittings der medfulgte, sad de perfekt. Fittings er desuden lavet i blød silicone, så de sidder rigtigt godt og samtidigt også holder lyd ude, uden at de samtidigt presser for hårdt i øregangen, til at man føler ubehag ved at bruge øretelefonerne.

JBL Reflect Flow holder strøm i op til 10 (!) timer på en fuld opladning og har du etuiet i nærheden, så har du 20 timers ekstra strøm til dine øretelefoner med på farten. Er de løbet helt tør for strøm, så sætter du dem blot 10-15 minutter i dit opladningsetui, og så har du til én times spilletid yderligere.

Opladningsetuiet til JBL Reflect flow vejer ca. 50-60 g og med øretelefonerne i, vil jeg tro de vejer godt 85 g i alt. Derfor kan man sagtens have JBL Reflect Flow med på farten og etuiet er så tilpas lille, at det sagtens kan være i en lomme, uden at man føler at man går rundt med en ekstra telefon eller lign.

Jeg har hovedsageligt brugt JBL Reflect Flow på kontoret, samt i træningscenteret og begge opgaver, klarer hovedtelefonerne uden problemer. Ved brug på kontoret spiller de højt nok til at man ikke kan høre sine kolleger, hvis man sidder og koncentrerer sig med en opgave – og ser man en kollega, som forsøger at komme i kontakt med én, kan man blot trykke kort på venstre øretelefon for at sænke volumen, så man kan høre hvad personen siger. Det betyder samtidigt også at man ikke behøver at tage dem ud af øret, for at sætte dem tilbage på plads igen, efter samtalen er overstået. Det synes jeg personligt er rigtig fedt.  Højre øretelefon kan starte og pause musikken, men ét kort tryk kan også tage eller afslutte et opkald, ved et tryk på 2 sek.

Under trænings har jeg hovedsageligt brugt JBL Reflect Flow til at løbe med, og også denne opgave klarer de godt. Øretelefonerne sidder godt under brug – specielt efter at jeg havde fundet de rigtige fittings. Kun under længere tids brug, oplevede jeg at de blev lidt for fugtige i ørerne, så de lige skulle tørres af, og sættes på plads i øret igen. Lyden er rigtig god og det eneste jeg har at udsætte på dette punkt, er at jeg godt kunne tænke mig, at de spillede en smule højere så man kan lukke lyden fra højtalerne i fitnesslokalet 100% ude, men det er nok et luksusproblem. Rækkevidden er høj og jeg har på intet tidspunkt haft problemer med udfald af lyden – ofte har jeg blot lagt telefonen fra mig og været 25-50 m. væk, uden at det har medført problemer eller forringelse af lyden under brug. Ved telefonopkald går lyden rent igennem både hos modtager og én selv.

Konklusion

Alt i alt er JBL Reflect Flow et rigtigt godt sæt øretelefoner, som formår både at spille godt men også holde strøm i lang tid. De er lige til at gå i gang med at bruge og kræver ikke den store tekniske snilde, at sætte op og så gør de hvad de skal. Der er lang rækkevidde på øretelefonerne og med de tilhørende fittings er du sikker på, at de passer til netop dine øre. De sidder rigtigt godt i øret under brug både ved højt og lavt aktivitetsniveau.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1199,-

Funktionalitet 7
Lydkvalitet 6
Pasform/komfort 7
Pris 4
6
Mere fra Mikkel Daniel Nikolajsen
Test: JBL Endurance Peak hovedtelefoner
Jeg har den seneste tid haft fornøjelsen af at teste JBL’s svar...
Læs mere
Join the Conversation

2 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.