Schwalbe klar med 5 nye dækkonstruktioner

Tyske Schwalbe lancerede igår en række nye dæk-konstruktioner til mountainbike brug. Schwalbe har forsøgt at gøre det nemt at vælge dæk efter ens behov og inddelt dem i 5 forskellige kategorier. Det er kun deres “top” dæk der har fået denne nye inddeling, altså dæk fra deres Evolution linje, som er tubeless ready og med Addix compound.

Schwalbe har lavet 5 forskellige kategorier, med deres bud på den absolut bedste dækkombination, og med det in mente at der ofte skal være forskellige dæk for og bag.

Som en ekstra bonus er klassiskerne Big Betty og Nobby Nic kommet i nye redesignede udgaver.

Schwalbe har opdelt kategorierne efter kørestil og det oplagte er jo naturligvis at vælge indenfor den kategori hvor man ligger størstedelen af sin tid, eller måske i virkeligheden ender med 2 sæt dæk (Evt. på seperate hjulsæt) så man kan skifte alt efter behov.

Super Race

Som navnet antyder er dette valget for dem der kører ræs, her er fokus på lav vægt, minimal rullemodstand opg naturligvis mest mulig kontrol så man ikke sætter det hele over styr.

Super Ground

Her har man fokuseret på SnakeSkin teknologien der et let og fleksibelt materiale der bruges på dæksiderne og ved selve mønstret. Dette materiale gør det sværere at punktere, uden at man går helt på kompromis med den lave vægt. Kan bruges til alt fra XC – All Mountain.

Super Trail

Dette er den mest alsidige konstruktion, bygget til alle former for spor. Lavet til at have god punkteringsbeskyttelse, og stabilt design selv ved lavt dæktryk. Sidevæggene er forstærket for at beskytte bedre mod cuts og punkteringer.

Super Gravity

Serien for dem der kører vildt og skal have et dæk der er både robust og stabilt. Dækket har endnu bedre punkteringsbeskyttelse end Super Trail, men er så også lidt tungere.

Super Downhill

Serien for dem der kører lige på grænsen og presser både cykel, og dem selv, til det maksimale. Dækkene giver her maksimal greb/kontrol, stabilitet og en formidabel beskyttelse mod punkteringer. Naturligvis også de tungeste dæk…

Forslag til dækkombinationer

XC

Foran: Racing Ray, Super Race, Addix Speed
Bagpå: Racing Ralph, Super Race Addix Speed

Trail

Foran: Nobby Nic, Super Trail, Addix Soft
Bagpå: Nobby Nic, Super Trail, Addix Speedgrip

Downhill

Foran: Magic Mary, Super Downhill, Addix Ultra Soft
Bagpå: Big Betty, Super Downhill, Addix Ultra Soft

E-MTB

Foran: Eddy Current, Super Trail, Addix Soft
Bagpå: Eddy Current, Super Gravity, Addix Soft

Enduro

Foran: Magic Mary, Super Trail, Addix Soft
Bagpå: Big Betty, Super Gravity, Addix Soft

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: EKOI Top Performance 2 Jersey
Vi stiftede for 1. gang bekendtskab med det franske mærke EKOI tilbage i...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.