Test: AGU Vigarous MIPS cykelhjelm

Fra Hollanske AGU har vi de sidste uger haft lejlighed til at teste Vigarous, en cykelhjelm primært henvendt til landevej og hverdagsbrug. Hjelmen er udstyret med MIPS teknologi og fås pt. til under 700,-

Design og detaljer

Vigarous fås kun i én farve/udgave og det er denne klassiske sorte som også passer til det meste cykeltøj. In-mould støbningen betyder at hjelmens indvendige og udvendige del er støbt sammen, det giver en mere lækker finish og betyder samtidig at det holder bedre.

Hjelmens look er race-orienteret med store ventilationsåbninger foran og i siderne, der er også ventilationsåbninger bagtil – naturligvis. Der er 3 store åbninger foran, og i alt 7 mindre åbninger i siderne og bagtil. Den er dog ikke mere “sporty” end den også sagtens kan bruges på hverdagscyklen til og fra skole eller arbejde.

Remme/stropper er udført i kraftigt, men blødt materiale der gør dem holdbare og nemme at rengøre. Der er klikspænde ved hagen og stropperne kan nemt justeres i længden, samt ved ørerne.

Indvendigt i hjelmen finder man MIPS beskyttelse, det er et ekstra “lag” i hjelmen der gør at hjelmens inder og yderdel kan roteres uafhængigt af hinanden, det betyder at “impacten” ved evt. styrt er mindre end normalt da påvirkningen er mindre kraftigt/direkte.

For at sikre komforten, er Vigarous udstyret med med et sæt puder som også har insekt-net foran, således slipper man for at få dyr ind i helmen fra de store ventilationskanaler på forsiden. Puden er samlet i ét element, så det er nemt at tage dette ud og vaske – kæmpe thumbs up.

Hjelmens omkreds justeres, som de fleste andre hjelme, via drejespændet bagpå hjelmen, denne del kan justeres i 3 højder alt efter ens hovedform.

Hjelmen er testet i en str. 54-58 cm., og den vejer 323 gram gram i denne størrelse. Det gør den ikke ligefrem til en “letvægter”, men MIPS teknologien koster lidt på vægt-kontoen – og det er stadig ikke en vægt som virker generende.

Komfort og pasform

Jeg har testet Vigarous på ture på i skoven, på landevejen og på grus, altså har den være med på “lidt af hvert” og ligeledes er den blevet afprøvet under forskellige vejrforhold.

De store ventilationsåbninger gør at hovedet holdes køligt på de varme ture, og med insektnettet undgår man at små kravl gemmer sig i hjelmen, særligt vigtigt hvis man eksempelvis er allergisk for bistik eller lign.

Hjelmen sidder fint, men MIPS teknologien gør at inder/yderdel kan bevæge sig frit af hinanden og det betyder at jeg har følt den sidder lidt løst til tider, selvom den er justeret til at sidde tæt omkring hovedet via nakkespændet. Det er dog formentlig “bare” en vanesag.

Hjelmen er lidt til den store side, hvis man som undertegnede har et forholdsvis lille hoved, den sidder dog fint og føles ikke “klodset” når man cykler. Samtidig går den ikke længere ned foran end man sagtens kan bære et par af de større cykelbriller med store linser.

Konklusion

Vigarous fra AGU er en prisbillig MIPS hjelm, altså en hjelm med rigtig god beskyttelse. Designet er pænt og overvejende race-orienteret, hvilket nok gør den passer bedre end landevejsrytteren og pendleren, end mountainbikeren,

Hjelmen har super god ventilation, er nem at justere til den rette pasform og behagelig at bruge. Vægten er en smule høj, men det er én af kompromiserne for den ekstra gode beskyttelse.

En glimrende hjelm med MIPS til en rimelig pris!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 899,- / Set til 699,-

Funktionalitet 9
Pasform 7
Design 7
Pris 9
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Craft Velo Thermal Jersey
Efteråret har efterhånden fået godt fat, men vi har stadig mange dage...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.