Test: Vaude Road Master Front cykeltaske

Vaude er en tysk producent der, for mit vedkommende i hvert fald, er mest kendt for deres outdoor grej såsom soveposer, rygsække og beklædning. Men de har også et stort udvalg af cykeltasker. Vi skal her se nærmere på et sæt der er beregnet til montage forrest på cyklen, altså på hver side af forhjulet. Sættet hedder Road Master Front. De er lavet til cykelferien eller andre ture hvor man skal have meget oppakning med.

Design og funktionalitet

Jeg skrev før at de er beregnet til montage forrest på cyklen, men de kan nu også sagtens monteres på bagagebæreren bagerst på cyklen. Da min cykel ikke har en bagagebærer forrest på cyklen, så har jeg testet dem monteret bag på cyklen. De er lavet i gråt og sort nylon materiale med et refleks print på toppen og på siderne.

LLO_9271_Lars

Man åbner dem ved at klikke spænderne der holder toppen op, og så er hovedrummet lukket med en snøre. Toppen kan justeres i højden med remmene, det betyder at man faktisk kan få plads til rigtigt meget i tasken, på trods af den beskedne størrelse på ca 40 x 30 x 23 cm.

LLO_9270_Lars

Udover det store rum, så er der yderligere 2 små rum i hver taske. Nederst på fronten finder vi et lille lynlås rum.

LLO_9273_Lars

Og så er der et lynlås rum toppen, i det rum finder vi en mesh-holder til småting, og et regnslag i en kraftig orange farve.

LLO_9274_Lars

Med regnslaget monteret, så bliver man ekstra synlig i trafikken, noget som er vigtigt i dårligt vejr, så godt valg af farve til regnslaget.

LLO_9275_Lars

Bagsiden af taskerne er en hård plade i kraftigt plastik. Den holder taskerne fri af hjulet, og det er også her vi ser det smarte monteringssystem.

LLO_9267_Lars

Den nederste vandrette krog justerer man så den griber om en af stiverne til bagagebæreren, og de to øverste beslag kan man nemt justere så passer ned over rørene i bagagebæreren. Der følger indsatser med så den passer på rør fra 8 mm til 16 mm i diameter. Nederst er der en krog i et gummibånd som man bruger til at spænde tasken ekstra godt fast på cyklen, da den er beregnet til montage ved forhjulet, og forenden af cyklen har det med at ryste mere end bagenden når man kører over ujævnt terræn.

De to øverste kroge låser sig omkring bagagebæreren, og holder godt fast. For at udløse dem, så løfter man bare i bærehåndtaget, så klikker de op og man kan tage tasken med sig.

LLO_9282_Lars

Konklusion

Vaude Road Master Front er et sæt kompakte cykeltasker, i lækre materialer. De er nemme at tilpasse til cyklen, og er utroligt nemme både at sætte fast på bagagebæreren, og at tage af igen. Man skal bare løfte i håndtaget, så er de fri af cyklen. Jeg har brugt dem på min daglige cykeltur til og fra arbejde, og til de daglige indkøb. Jeg synes det er behageligt at slippe for at køre med rygsæk til skiftetøjet og indkøbene, selv den bedste rygsæk giver en svedig ryg når man træder til. Selv om de er beregnet til front montage, så virker monteringsbeslagene bestemt lige så godt på den bagerste bagagebærer. Regnslaget i neon-orange er en lækker detalje, så man nemmere bliver set i regnen. Når man tager dem af cyklen, så kan de være lidt besværlige at gå med, krogene har det med at hænge fast i ting, og de kan ikke stå oprejst selv så de kan være lidt besværlige at pakke ved supermarkedets kasselinie. Men det nok også det eneste negative jeg har oplevet med dem.

LLO_9278_Lars

 

Pris og tilgængelighed

Vejl. pris: 699,-

Fås bl.a. hos Eventyrsport

Funktionalitet 9
Design 9
Pris 8
8.7
Tags fra indlægget
Mere fra Lars Lund Olsen
Test: STILLA Motion alarm
STILLA Motion er en super kompakt bevægelsesalarm, perfekt til at have i...
Læs mere
Join the Conversation

3 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.