Test: BBB BSG-38 Impulse cykelbriller

Én af deltagerne i vores stor-test af cykelbriller kommer fra BBB. BBB producerer alt fra cykeltøj til cykeludstyr og reservedele og alt sammen til rimelige priser. BBB BSG-38 Impulse er også rimelig skarpt prissat, for ca. 399,- får man ét brillestel og 3 sæt linser.

For kort tid tid publicerede vi Vores test af Force Race Pro der umiddelbart ligner BBB BSG-38 Impulse – spørgsmålet er så om de er de ca. 150,- mere værd?

Design og pasform

BBB BSG-38 Impulse er i helt klassisk design i en mat sort udførsel, selve brillestellet er rimelig slankt og brillen er derfor lidt mere diskret end mange af de andre cykelbriller vi har testet den seneste tid. Cykelbrillen har et par diskrete BBB logoer, ét i midten foran og på hver brillestang. Cirka halvdelen af brillestængerne er fleksible og med gummi, så de nemt tilpasser sig efter brugeren – en super løsning der også sikre at brillerne sidder godt fast.

Linserne kan nemt udskiftes uden brug af værktøj, de “vippes” bare ud og indsættes på samme måde og det er således både hurtigt og nemt at skifte linserne alt efter vejret. Næseklemmen er betrukket med blød gummi og har en fin størrelse – så de sidder godt fast og ikke generer.

Som nævnt indledningsvis kommer BBB BSG-38 Impulse med 3 par linser, et par sorte der fungerer som solbriller, et par gule til overskyet og regnvejr samt et par klare linser til brug når man bare ønsker at beskytte øjnene, det kan være i skoven eller på landevejen hvor man vil undgå vand, småsten, mudder eller lign. Linserne er desværre ikke med udluftning som vi tidligere har set, men til gengæld er brillen så slank og kompakt at det kompensere en del for manglende udluftning i linserne, jeg oplevede i hvert fald ikke særlige problemer med tilduggede linser. Selve linserne er med UV400 beskyttelse, der filtrerer 99-100% af alle UVA og UVB strålerne væk. (Se evt. mere på Wikipedia)

BBB BSG-38 Impulse sidder glimrende på undertegnede og den lave vægt er med til at give en rigtig fin komfort. De sidder tilpas tæt, men ikke så tæt at det ikke kan undgås de dugger – og den gummibelagte næseklemme samt fleksible brillestænger sikre brillerne bliver på hovedet, selvom man giver den gas på singletracket.

bbb-impulse-on-man

Inkluderet udstyr

BBB BSG-38 Impulse leveres i en lille æske hvori kan finder brillestellet, 3 par linser (Sort, gul og klar), en lille pose til opbevaring, pudseklud samt en vejledning til bl.a. udskiftning af linserne. Skulle man ønske sig noget mere, så har et nok et rigtig brilleetui som beskyttede brillerne – som vi bl.a. så i Vores test af Force Race Pro.

bbb-impulse-package

Konklusion

BBB BSG-38 Impulse er samlet set en rigtig fin cykelbrille og man får ret meget for pengene – i hvert fald hvis man kigger på hvad de sælges til på nettet og ikke så meget den vejl. pris som er forholdsvis høj, net-prisen er næsten identisk med Force Race Pro som vi roste til skyerne og denne BBB BSG-38 Impulse er tæt på at score samme karakter, dog er det medfølgende tilbehør noget mindre, der er ingen ekstra gummi til stængerne, ekstra næseklemmer eller et rigtig brilleetui – det trækker naturligvis ned ift. Force Race Pro, men betyder intet for dens funktionalitet som er helt i top – det er en rigtig glimrende cykelbrille i et diskret design og med 3 sæt linser er man dækket ind, uanset hvor vejret arter sig.

Er ekstra-udstyret mindre vigtigt kan BBB BSG-38 Impulse derfor varmt anbefales!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ca. 399,-

Fås bl.a. hos CykelPartner.dk til 279,-

Design 8
Pasform 9
Pris 8
8.3
Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Nyhed: Lazer Sphere
Lazer har netop lanceret den nye Lazer Sphere cykelhjelm. Hjelmen bygger på...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.