Test: Reelight SL120 magnetlygter

Danske Reelight har specialiseret sig i produktion og udvikling af cykellygter der ikke bruger batterier, men drives af induktionstrøm – det lyder måske vældig avanceret, men det er rent faktisk blot en ganske simpel teknologi hvor lygten indeholder en spole og der på egerne er monteret en magnet, således at der genereres strøm når man træder i pedalerne.

Reelight SL120 er den mindste model i serien og fungerer til alle cykler med fod eller v-bremser og dermed rettet mod “hverdagscyklen” der bruges til transport fra A-B, typisk en herre eller damecykel eller en citybike.

Reelight SL120 unboxing

Udvalgte specifikationer

  • Enkel og hurtig montering ved navet
  • Passer til alle cykler med v-bremser eller fodbremser
  • Reducerer ulykker med 32 %
  • Bruger ikke batterier
  • Fastmonteret
  • Ingen modstand
  • Altid lys på – altid sikker

Montering

Reelight SL120 er beregnet til fastmontering og monteres ganske enkelt ved navet, mens magneten sættes på en eger – dette gælder både foran og bagtil. Man skal dog bemærke at Reelight SL120 kun fungerer optimalt sammen med cykler der har v-bremser eller fodbremse, har man skive eller rullebremser skal SL200-serien benyttes i stedet.

Monteringen tager kort tid og kræver blot en fastnøgle eller lign. til at løsnes boltene ved navet for og bag – det er ret ligetil og jeg løb ikke ind i andre problemer end jeg måtte “bøje” beslaget til forlygten lidt for at forlygte og magnet kom tæt nok på hinanden til at genererer strøm. Derudover skal man lige skrue en stjerneskruetrækker til montering af magneterne.

reelight-sl120-back

Fordelene ved denne fastmontering er mange, men først og fremmest er man sikker på der altid er lys på cyklen, for man glemmer ikke lige lygterne derhjemme om morgenen. Samtidig bliver de ikke stjålet, medmindre tyven er så dedikeret han gider afmontere dem og slutteligt slipper man for at stå med flade batterier i lygterne, da disse altid fungerer, så snart man træder i pedalerne.

Funktionalitet

Sættet består af en for og en baglygte, begge med et forholdsvis kraftigt beslag monteret – som nævnt tidligere drives de af den induktionsstrøm man selv producerer når man træder i pedalerne, takket være magneterne monteret på for og baghjulets eger. I praksis betyder dette at man aldrig skal skifte batterier eller tænke på udskiftning af nogle dele, man skal blot træde i pedalerne og så virker de.

Fordelene opvejer dog heller sikkert ulemperne, for man har altid lys på cyklen, man skal aldrig skifte batterier, det er ikke hårdere eller sværere at træde pedalerne rundt og man risikerer ikke at glemme lygterne – alt dette bør tiltale de fleste som bruger Deres cykel til transport fra A-B, nok primært i byerne, hvor de fleste cykelstier og veje er oplyst af gadelygterne, men hvor man stadig har brug for at kunne ses af andre cyklister samt billister.

Reelight SL120 – synlighed i trafikken

Vi har testet synligheden i trafikken ved at opstille et kamera på en vej oplyst af gadelygter, som vil være det scenarie jeg forestiller mig Reelight SL120 vil blive brugt i.

Konklusion

Reelight SL120 vil være et rigtig godt valg for alle dem der bor i byen og bruger Deres cykel som daglig transportmiddel til arbejde, studie eller lign. Det er enormt smart ikke at skulle skifte batterier, huske lygter eller andet, men man skal bare træde i pedalerne. Til gengæld giver Reelight SL120 ikke specielt meget lys og sidder så lavt monteret at synligheden i trafikken ikke er optimal, man må derfor overveje om man vægter sikkerheden eller bekvemmeligheden højest. Er man typen der alligevel ville glemme at skifte batterier, glemme lygter eller lign. ofte, vil den sikkerhedsmæssige del nok alligevel tale til Reelight SL120’s fordel dog – for her er ingen chance for at glemme dem!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 369,-

Køb Reelight SL120 online hos ReelightCykelPartner.dk eller CykelGear.dk

Funtionalitet 9
Design 7
Pris 7
7.7
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Vittoria Air-Liner – dækindlæg til gravel!
Dækindlæg er ikke nogen ny ting, de har været tilgængelige på markedet...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.