Noutron sportsernæring

Endnu et nyt brand indenfor sportsernæring har set lyset, navnet er Noutron og vi har haft lejlighed til både at besøge manden bag samt afprøve produkterne i praksis de sidste uger.

Hvem står bag Noutron?

Noutron er et mindre Århusiansk firma, startet af Thien Vinh Luong der i en forholdsvis ung alder kan bryste sig af at være både løbetræner, uddannet læge og nu også iværksætter. Hans passion for løb, kombineret med hans baggrund som læge, har givet ham en masse viden omkring krop og ernæring – viden som han har brugt i udviklingen af Noutron’s sportsernæring.

For at skabe det bedst mulige produkt har Thien igennem hele processen haft allieret sig med et folk dygtige atleter, for at kunne få “realtime” feedback på produkterne og eventuelle justeringer. Produkterne og smagsvarianterne har derfor alle gennemgået en ret lang processes inden de rammer markedet.

Noutron sportsernæring

Det aktuelle sortiment fra Noutron er ret begrænset, men der er naturligvis planer om udvidelse af dette, både nye smagsvarianter og flere produkter. Aktuelt er der “kun” energi på programmet og dette i to smagsvarianter, ananas og lime.

Energi består af 3 forskellige kulhydrater hvis opgave er at give et højt og ikke mindst stabilt energiniveau, Noutron’s produkter er med andre ord rettet mod dem der cykler og løber langt og altså ikke så meget dem der søger et hurtigt energiboost. Udover de 3 forskellige kulhydrater/sukkertyper er der tilsat elektrolytter samt naturligt frugtkoncentrat. Sidstnævnte giver en naturlig og afdæmpet smag som gør at man let kan indtage større mængder.

Kort fortalt er Premium Endurance sammensat med henblik på længerevarende stabilt energiniveau med en naturlig smag – som samtidig er “blid” mod maven, såfremt man overholder de anbefalede blandingsforhold naturligvis.

Noutron anbefaler 40 ml. til 500 ml. vand, det svarer til ca. 2 spiseskeer med top, det er vigtigt at det røres godt rundt inden indtagelse og det er væsentligt nemmere ned at skulle ryste flasken. Selv har jeg eksperimenteret lidt med blandingsforholdene for at få en lidt stærkere smag og se om maven kunne holde til det og jeg har ikke oplevet problemer med en lidt mere koncentreret blanding.

Smag er naturligvis subjektivt, men jeg synes det er skønt at Noutron har valgt naturlige og ret afdæmpede smagsvarianter. For mig betyder det at jeg nemmere kan indtage samme energi(smag) over flere timer uden at blive træt af smagen, da den ikke bliver for gennemtrængende og/eller kunstig.

Ananas var nok ikke lige mit førstevalg som smagsvariant, men den virker overraskende godt – selvom det er Lime udgaven der er min favorit, det er altså en sikker vinder i min bog!

Jeg har selv benyttet Noutron’s energi som min primære energi den sidste måneds tid, hvor der er kørt flere længere gravel races, lange træningsture på både landevej og gravel samt mere intensive sessioner på Zwift. Min mave er ikke specielt sart, men enkelte energiprodukter (primært geler) har jeg oplevet at få ondt i maven af, energi fra Noutron har ikke givet mig nogle udfordringer md maven overhovedet – og dette trods at jeg har eksperimenteret med blandingsforhold! Smagen er naturlig, her kunne jeg måske godt tænke mig en lidt kraftigere smag – men det er en objektiv vurdering. Jeg synes dog at smagen er god og den bliver ikke “kvalmende” som andre produkter med en kraftig og mere kunstig smag.

Energimæssigt føler jeg også produktet lever op til beskrivelsen og giver et højt stabilt energiniveau, særligt ifm. Unsupported Spring Classic hvor jeg kørte 120 km. gravel med ret stram kæde – det var først små 10 km. inden målstregen at kramperne begyndte at melde sig – og det var 100% min egen skyld, for jeg havde da kun indtaget én dunk og det var alt for lidt, men vejret snød mig og jeg følte ikke det naturlige behov for at indtage væske.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 200,- for 1 kg.

Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Garmin introducerer Edge 1040 Solar
Garmin® International, Inc., en enhed af Garmin Ltd. (NYSE: GRMN), annoncerede i...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.