Test: GripGrab Racing Bibshorts

Danske GripGrab, der bedst er kendt for deres “tilbehør” såsom handsker, huer, halsedisser og lign., har du efterhånden også et rimelig udvalg af cykeltøj – noget der dog primært sælges via deres egen webshop.

Vi har her haft Racing Bibshorts til test, deres billigste model med en pris på knap 750,-

Design og detaljer

Racing Bibshorts fås i 2 farver, sort og navy – størrelsesmæssigt fra XS – XXL. Materialet er 75% polyamide og 25% elastan, med en glat overflade på det forholdsvis tynde materiale, et materiale der gør dem bedst egnet til de varme ture. Materialet er med “honeycomb” mønster, tilbyder let kompression og går under navnet Goffrato.

Overdelen er i mesh med flade laserskårne seler, således undgår man de folder og dermed gnaver. Mesh på bagsiden gør det nemt at komme af med varmen og så er mesh-materialet yderst strækbart.

Der er naturligvis brugt flade syninger overalt for at minimere eventuelle gener og ved lårene er der brede laserskårne elastikker som skaber en tæt overgang – samtidig med at silikoneprintet på indersiden holder dem på plads så de ikke flytter sig under træning eller løb.

På låret er et diskret GripGrab logo og bagpå enkelte små reflekser, samlet er designet meget diskret – hvilket gør at de går sammen med enhver jersey – i hvert fald hvis man vælger den helt klassiske sorte udgave.

Indvendigt er en Zoom X pude fra Elastic Interface, en pude som er brugt af flere andre producenter – og med god grund! Puden er nemlig forholdsvis let, super fleksibel – men stadig med god støtte, så den også er behagelig på de lange ture, eller gravelturen med lidt “bump” på vejen.

Pasform og komfort

Jeg har testet Racing Bibshorts i str. S, en størrelse der har passet fint til mine 175 cm. og 65 kg. Pasformen er tæt, uden materiale der folder eller sidder “træls” – pasformen kalder producenten selv for race fit.

Materialet, såvel som selerne og overdelen kan strækkes ganske meget, dette er også med til at give en tæt og behagelig pasform. Som nævnt tidligere er materialet forholdsvis tyndt, så det yder ikke særlig beskyttelse mod vind og vejr – til gengæld er det nemt at komme af med varmen.

I testperioden har jeg benyttet Racing Bibshorts ca. 50/50 på landevejen og gravel og de gør det godt uanset om underfast er fast eller lidt mere ujævnt. Jeg har endda nået at køre en enkelt +200 tur i dem i forbindelse med Danmark’s Højeste Motionscykelløb og dette uden de mindste tegn på ubehag, trods en lang tur i sadlen med skiftende vejr hvor man er blevet våd, tør, våd tør og sådan fortsatte det egentlig… Det synes jeg er ret imponerende!

Konklusion

Racing Bibshorts gør ikke meget væsen af sig, designet er helt klassisk og afdæmpet og der er heller ikke sådan nogle detaljer som stikker ud. Til gengæld går materiale, kvalitet og detaljer bare op i en højere enhed og de er super behagelige at benytte, samtidig med at de giver perfekt komfort – også på de rigtig lange ture med stram kæde – thumbs up!

No-nonsense bibshorts til en rimelig pris!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 99,95 eur

Funktionalitet 8
Design 7
Pasform 9
Pris 8
8
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
DGI Hærvejsløbet 2022 med 11 forskellige ruter!
DGI Hærvejsløbet er ét af de helt store arrangementer for motionisterne og...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.