Test: MIIEGO Boom Mini headset

Danske MIIEGO har et ret omfattende sortiment af headsets og hovedtelefoner til sport og aktivt brug generelt og her på redaktionen har vi efterhånden haft en del MIIEGO produkter mellem hænderne. Boom Mini er “lillebror” til Boom som fås både med og uden ANC.

Boom Mini er et trådløse hovedtelefoner i on-ear design, som tåler sved og regn – derudover er de forholdsvis lette og kan foldes sammen når de ikke er i brug – men hvordan spiller de, og hvordan sidder de på ørerne? Vi har testet Boo Mini de sidste uger!

Hvad er der i kassen?

I kassen er der:

  • MIIEGO Boom Mini
  • Ekstra earpads
  • microUSB kabel
  • Minijack kabel
  • Mesh-pose til opbevaring
  • Vejledning og 1 mdr. gratis medlemsskab

Design og detaljer

Boom Mini er et forholdsvis kompakt sæt on-ear hovedtelefoner, med headset-funktionalitet. De er udført i sort plast med en “rubberized” overflade der giver et lidt mere råt look – det passer rigtig fint til det aktive segment som de henvender sig til.

Selve bøjlen er betrukket med kunstlæder og har let polstring i den del der er i kontakt med ens hoved. Bøjlen er af metal, hvilket gør den ret robust og den kan justeres i begge sider til at passe brugerens hovedstørrelse.

Earpadsene kan vinkles/drejes hvilket tjener to formål, for det første gør det at de sidder bedre til øret, og dernæst betyder det at MIIEGO Boom Mini kan foldes sammen, så det fylder minimalt når det ikke er i brug.

På den ene earpad er der mulighed for at justere volumen, skifte nummer samt tænde og slukke for dem, slutteligt microUSB til opladning. På modsatte er minijack stikket, dette bruges hvis man af en eller anden årsag løber tør for strøm og/eller ønsker at bruge dem sammen med en enhed der ikke har bluetooth.

Boom Mini kan kobles til alle gængse enheder via Bluetooth, dvs. mobiltelefoner, iPads, computere og lign., og med indbygget mikrofon kan det bruges som headset også. Batteritiden er op til 21 timer og med IPX5-certificeringen er man sikret at de tåler både sved og vand.

Vægten er 155 gram, så er de føles på ingen måde tunge eller trælse at bære.

Hvordan sidder de?

Boom Mini er som nævnt indledningsvis et rimelig kompakt sæt og med on-ear earpads sidder de “på” ørerne. Det gør at lyd-isoleringen er begrænset og man derfor godt kan følge med i hvad der sker omkring en, medmindre man naturligvis giver den fuld skrue med volumen. Det kan have både fordele og ulemper, alt efter hvordan man ønsker at benytte dem.

De er nemme at justere så de sidder godt, også selvom man som mig har et forholdsvis lille hoved. De sidder ikke specielt stramt omkring hovedet og på ørerne – på den ene side gør det dem mere behagelige at bære, omvendt så betyder det også at hvis jeg bukker mig forover, så risikerer jeg at de stille og roligt glider af – det er ikke helt optimalt, men det kan måske skyldes at mit hoved er lidt mindre end gennemsnittet.

Earpads kan skiftes mellem et sæt i kunstlæder der er bedst velegnet til hverdagsbrug, samt et sæt med mesh som er velegnet til aktivt brug. Både fordi ørerne bedre kan ånde, men også fordi de kan vaskes (i en vaskepose, på skånsomt program) Det er primært earpadsene i mesh jeg har brugt, da de er brugt til aktivt brugt i 9/10 tilfælde og her har man ikke fornemmelse af at ørerne bliver varme og svedige fordi earpadsene lukker for ventilationen.

Spiller de godt – og højt?

Lydmæssigt er Mini Boom ret godt med, de kan spille rimelig højt og der er en fin bund i musikken, dog synes jeg at diskanten er en smule skarp i lyden, den kunne godt have været lidt mere “afstemt”. Til aktivt brug hvor pulsen er høj og det måske mere handler om at fjerne fokus fra den hårde træning, vil man måske aldrig bemærke dette.

Genrermæssigt så har jeg udsat Boom Mini for lidt af det hele og de klarer det meste ganske glimrende, der er ikke nogle genrer som sættet slet ikke kan håndtere, det er ret alsidigt.

Samlet indtryk

Mini Boom byder på ganske udmærket lyd, et holdbart design med udskiftelige puder og tåler både sved og vand, hvilket gør dem helt oplagte til træningsbrug. På mit (lille) hoved sidder de ikke helt stramt, hvilket betyder at jeg under træning har måtte sætte dem på plads – dette gælder på hometraineren såvel som hvis jeg har gået med dem til hverdag og bukker mig ned eksempelvis. Alt efter hvordan man ønsker at anvende dem, kan dette være et irritationsmoment hvis man har et lille hoved som jeg.

Med det in mente, så synes jeg man får god værdi for pengene i MIIEGO Boom Mini, under 700,- for et rigtig fornuftigt sæt hovedtelefoner til træning, trådløs lyd og ret lang batteritid på op til 21 timer.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 699,-

Funktionalitet 8
Lydkvalitet 7
Komfort/Pasform 7
Pris 8
7.5
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Cykelrute: Solbjerg – Vilhelmsborg 25 km (MTB)
Rigtig fin all-round rute med masser af bakker, forskelligt terræn og masser...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.