Test: POC Omne Air MIPS cykelhjelm

Tilbage i marts præsenterede POC en lang række nyheder, bl.a. en opgradering af mange af deres hjelme, så de nu fås med MIPS. Omne Air (MIPS) er én af nyhederne.

Omne Air MIPS er primært rettet mod landevejen, men det klassiske design gør at den også fint kan bruges til gravel, MTB og naturligvis også hverdagsbrug.

Design

Omne Air MIPS er lanceret i 7 farver og 3 størrelser og farvemæssigt har POC holdt sig til de mere afdæmpede farver, hvilket jeg personligt synes er ret lækkert. Vi har her testet den helt klassiske sorte model der har en flot mat-sort overflade.

Hjelmen er designet med en række store luftindtag foran og luftudtag bagtil – så man bliver kølet ned og har mulighed for at komme af med varmen. Det er ikke den slankeste hjelm på markedet, men POC har alligevel gjort sit for at lave en hjelm der er rimelig slank og ikke virker alt for voldsom, her hjælper det også at den fås i en str. S (50-56 cm.) for alle os med et lille hoved.

Hjelmen går lidt ekstra ned i nakken, for at yde lidt bedre beskyttelse end mange andre landvejshjelme.

Bagpå, i nakken, finder man det klassiske justeringssystem med et hjul der er nemt at betjene – også med handsker på. Højde på nakkespændet kan også justeres i flere trin, for optimal pasform til den enkelte. Systemet her er et 360 graders system som spænder omkring hele hovedet, istedet for kun bagtil som mange andre.

Remmene er ligeledes nemme at justere og ved hagen er et helt traditionelt klik-spænde.

Indvendig er der puder hele vejen rundt, de kan naturligvis tages ud og vaskes efter behov. Omne Air MIPS er, som modelnavnet indikerer, også udstyret med MIPS teknologi. Det er dog MIPS Integra som er en integreret MIPS teknologi der bevarer den gode ventilation og det slanke design – uden at gå på kompromis med sikkerhed.

Foran er der plads til at parkere solbrillerne ved kaffestop eller lign., det er altså én af de features man virkelig sætter pris på når først man har haft det!

Hjelmen er “sin egen” men POC har brugt erfaringen fra de to topmodeller Octal og Ventral til at lave en hjelm der er rimelig skarp prismæssigt, yder rigtig god beskyttelse og stadig rimelig slank og let. I str. S, der går fra 50-56 cm., vejer hjelmen 309 gram, så det er ikke en let hjelm, omend den heller ikke er blandt de tungeste.

Komfort

Omne Air MIPS er en yderst behagelig hjelm at benytte, den sidder godt og justeres nemt for optimal pasform. Her over sommeren har jeg sat stor pris på de mange ventilationskanaler så man både er blevet kølet godt ned og har kunne komme af med varmen. Der er store ventilationskanaler foran til at lede luften ind i hjelmen og på toppen samt bagtil så luft og varme kan ledes væk.

Vægtmæssigt havde jeg nok foretrukket den var en kende lettere, men det har ikke være generende at den vejer lige over 300 gram.

Konklusion

Omne Air MIPS er en rigitg god landevejshjelm med MIPS for høj grad af beskyttelse. Ventilationen er glimrende, så den kan bruges året rundt, mens den går lidt længere ned i nakken for yderligere beskyttelse.

Den er ikke super let, men heller ikke tung – den placerer sig lige midt imellem, men omvendt er det heller ikke den dyreste hjelm prismæssigt.

Designet er klassisk og vil nok appelerer til mange, det samme gælder de flotte farver den fås i.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1299,-

Funktionalitet 9
Komfort og pasform 8
Vægt 7
Design 8
Pris 6
7.6
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: GripGrab WorldCup
De sidste måneder har vi tilbragt sammen med en række af GripGrab’s nye...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.