Kr. Himmelfartsdag er det endnu engang tid til Danmark’s Højeste Motionscykelløb, et løb der i år kan fejre 40. års jubilæum!
Danmark’s Højeste Motionscykelløb er efterhånden lidt af en klassiker i det østjyske og et motionscykelløb med bred appel da der er ruter fra 25 – 190 km. Som noget nyt vil der i år være chip med sporing, så venner og familie kan se hvor langt man er – måske for at stille sig klar og heppe på én af de lede bakker som løbet byder på.
Som altid er der start i Skanderborg og alt efter rute får man set noget af det mest bakkede terræn der kan opstøves i det østjyske – bl.a. Yding Skovhøj og Ejer Bavnehøj samt de smukke søer Skanderborg Sø, Mossø, Salten Langsø og Stilling Sø.
Navnesponsoren for løbet er i år Campione, der laver cykeltøj.
Der er i alt 5 forskellige distancer at vælge imellem:
- 190 km
- 140 km
- 105 km
- 70 km
- 25 km.
Læs mere omkring ruterne.
- Hvornår: 18. maj 2023
- Hvor: Fælleden, Skanderborg Fælled 1, 8660 Skanderborg.
- Tilmeld dig på Sportstiming