Jeg, som har kolde hænder mindst 8 måneder om året, og som kører med ratvarme i bilen, i lige så mange måneder – har glædet mig at teste disse lækre og angiveligt meget varme vinterhandsker fra GripGrab. Læs med nedenfor:
Ride Windproof Deep Winter Lobster handsken er i følge danske GripGrab’s bud på en virkelig varm handske. Jeg har testet handsken de seneste måneder. Testen vil vise om jeg, med Danmarks måske koldeste fingrer, vil have bare en lille smule varme i klørene efter en tur på cyklen i et par timer eller mere i frostvejr!
Design & Detaljer:
Handsken er designet efter “lobster” princippet hvor fingrene holdes sammen, da samlede fingrer som bekendt bedre kan holde varmen, fremfor at de er adskilt. Pegefinger og tommelfinger er i denne model adskilt fra de tre sidste. Den er udstyret med Thinsulate isolering fra 3M samt en behagelig fleece foring i handsken, og er udstyret med en anti lugt behandling således den skulle kunne holde længere/til flere ture, uden at den skal vaskes. Handskerne er produceret af 80% genanvendelige materialer.
På indersiden er handsken udstyret med en anti skrid belægning i form af silikoneprint samt en en gel pude ved håndledsroden for bedre komfort og mod sovende hænder. Som det ses på billedet er der desuden print ved fingerspidserne ligeledes for bedre kontrol ved bremsegreb og gearskift, men også for at kunne betjene mobiltelefon eller cykelcomputeren. Velcro lukningen er placeret på undersiden og nem at betjene. På oversiden er den behandlet med vandafvisende coating.
Opsummering:
- Beskyttelse mod vintervejr – vindtæt og åndbar softshell-yderside, termisk isolering og blødt fleecefor.
- Optimeret fingeropdeling – separation af pegefinger gør det nemmere at bremse og skifte gear på både road- og mountainbikes
- Behagelige polstrede håndflader – polstring på håndfladerne beskytter dine hænder mod vibrationer på hårde vinterveje og stier, så du undgår at belaste ulnarisnerven.
- Sikker greb og kontrol – silikonegreb på håndflader og fingerspidser sikrer et godt greb om styret for bedre kontrol.
- Refleksdetaljer – forbedrer din synlighed under dårlige lysforhold, og hjælper med at gøre håndbevægelser mere iøjefaldende i bytrafikken.
Konklusion:
Kunne jeg så undgå kolde fingrer efter 2-4 timers ture i frostvejr? Ja, uden problemer. Det var værre med tæerne, men det skal det jo ikke handle om her. Jeg har et par ældre GripGrap Lobster handsker – modellen med fingrene to og to og tommelfinger for sig. Varm handske men knap så god når man skal have et ordentligt og sikkert greb i styret, da pegefingeren er dedikeret til bremsegrebet og resten til styret. Handsken her med separat pegefinger er noget bedre til MTB og Gravel som jeg dyrker en del. Det er en relativ kraftig handske, men man formår at have godt greb i styret alligevel. Jo mere teknisk kørsel jo tyndere handsker eller ingen! Men vinterkørsel er noget andet, og det primære er jo at holde varmen.
Der er delte meninger og gel puden i håndfladen. Jeg syntes den er god og behagelig når jeg kører på Gravel cyklen, men vil helst undvære når mountainbiken er i skoven da grebet er bedre uden gel pude – hvilket naturligvis er en smagssag. Også skal GripGrab have ros for velcro lukningen på underside af handsken. Den er dejlig bred og derfor nem at betjene med “lufferne” på.
Alt i alt en super lækker vinter handske i høj kvalitet, og jeg vælger at “rate” prisen til et 9 tal. Kvalitet koster og jeg har prøvet flere vinterhandsker i samme prisleje, men knap så gode og varme som handsken her.
Pris & Tilgængelighed:
Vejledende pris: 599,-