Test: MOON MX-HM forlygte

MOON Sport er en forholdsvis ny spiller på det nordiske marked. De gør sig i lygter til både cykel og outdoor brug og det er deres primære produktfokus. Udover en lang række mere eller mindre klassiske for og baglygter, har de også et produkt såsom MX-HM, en LED forlygte med plads til montering af cykelcomputeren – så den både fungerer som lygte og out-front mount, endda til både Garmin og Wahoo cykelcomputere ud af kassen.

Så er du træt af både at have cykelcomputer plus en lygte på styret, så læs med!

Hvad er der i kassen?

MOON MX-HM kommer i en æske med selve holderen, lygten der kan slides af, samt et USB-C kabel til opladning, adapter til Bryton cykelcomputere og en vejledning.

Monteringen af MOON MX-HM

MX-HM monteres nemt og hurtigt, ligesom enhver anden out-front mount. En enkelt bolt skal strammes, så sidder den fast omkring styret. Lygten kan “slides” af selve holderen, så den kan tages med, eller bringes indenfor for opladning eksempelvis, det er ret godt tænkt.

Lygtens design og funktioner

Den robuste lygte er IPX7 certificeret, hvilket betyder den tåler vand, underforstået nedbør. Den kan derfor trygt bruges i al slags vejr. Øverst er mountet til cykelcomputeren og her understøttes som tidligere nævnt både Garmin, Wahoo og Bryton cykelcomputere, de to første med samme mount, bare ved at vende det en halv omgang alt efter om det er den ene eller anden producent man benytter. Den passer til alle gængse modeller – også de store udgaver såsom EDGE 1040.

På siden er to knapper, her tændes og slukkes for lygten, ligesom der skiftes tilstande. Lygten har 1 LED yderst, denne kan iøvrigt vinkles så den ikke blænder modkørende – nedenunder er en COB som giver “synlighed” men ikke lyser vejen eller stien op. De kan tændes uafhængigt af hinanden og kan indstilles til både fast lys samt blink i forskellige kombinationer.

Lysstyrken er på maksimalt 400 lumen, hvilket betyder at den egner sig bedst til brug på landevejen og/eller i skumringen – har man planer om decideret mørkekørsel, så bliver de 400 lumen lige i underkanten, i hvert fald hvis vi snakker MTB eller gravel.

Fordelen ved MX-HM er at man altid har en lygte ved hånden, dvs. kommer du afsted sidst på eftermiddagen, eller tidlig morgen, så har du mulighed for at tænde lygten og gøre dig synlig for de andre trafikanter. De maksimalt 400 lumen er nok til at sørge for du er synlig, alligevel kan det godt lyse cykelstien op! Men søger man mod skoven, eller mere teknisk kørsel i mørke – så vil min vurdering være at 400 lumen er for lidt.

Batteritiden er ved maksimal lysstyrke halvanden time, men kan man klare sig med blink kan man opnå hele 43 timers batteritid. Opladning sker via USB-C som er den “nye” standard og fuld opladning tager 2 timer og 45 minutter.

Konklusion

MX-HM er i mine øjne et ret genialt produkt – af flere årsager. Først og fremmest får man out-front mount der passer til både Garmin, Wahoo og Bryton – uden køb af adaptere eller lign., derudover en rimelig kraftig “hverdagslygte” på 400 lumen, integreret i holderen. I praksis betyder det at man altid har en lygte ved hånden, noget der er meget praktisk for én som jeg der ofte kommer afsted så det passer med at en lygte bør tændes på hjemvejen. Men vi kender nok alle det at turen lige blev lidt længere end planlagt og så er det altid bare træls når lygten ligger hjemme på bordet. Det undgår man her, for lygten sidder altid på cyklen og man glemmer den ikke sådan lige – for hvem cykler afsted hjemmefra uden sin Garmin (eller anden) cykelcomputer? Out-front mount samt lygte vejer her kun 100 gram og man slipper samtidig for at have både lygte og cykelcomputer siddende på styret – her er det fint placeret foran frempinden.

Der findes lignende produkter på markedet, men noget af det som gør MX-HM fra Moon unik, er muligheden for at vinkle LED lygten, en lille detalje der giver rigtig god mening – for det betyder man kan placere holderen i den vinklen man foretrækker, for nemt at kunne aflæse cykelcomputerens skærm, men stadig uden at LED lygten blænder modkørende. Derudover er det super smart at lygten kan klikkes af holderen for nem opladning.

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet 10
Medfølgende tilbehør 10
Design 8
Pris 9
9.3
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Vi tester LED LENSER lygter til cyklen
Vi er i øjeblikket i fuld gang med at teste en masse...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.