Test: Force Dry skoovertræk

Efteråret og vinteren har indtil nu været en våd fornøjelse, så skoovertræk har været en fast del af min påklædning på de sidste mange ture, bl.a. Force Dry som vi her skal kigge nærmere på.

Force Dry er et vandtæt skoovertræk der er let foret, så det kan sagtens bruges efterår og tidlig vinter – hvordan det fungerer i praksis kan du læse mere om nedenfor.

Design og funktionalitet

Force Dry er udført i sort og med en del effekter og reflekterende elementer både foran, på siden og bagpå for øget synlighed hvis man kører i mørke – og så tilfører det et frisk pust til den sorte grundfarve som kan virke en smule konservativ, men som omvendt er yderst praktisk ift. snavs.

force-dry-03

Materialet er ret tyndt og indvendigt er skoovertrækket let foret med fleece, hvilket gør det velegnet til brug næsten hele året rundt, måske lige med undtagelse af den koldeste vinterperiode hvor polstringen ikke helt slår til. Materialet som Force Dry er udført i, er rimelig strækbart og sammen med en normal pasform er det nemt at få skoovertrækket på skoene, uanset om det er landevejs eller MTB skoene – jeg har dog primært testet Force Dry sammen med et par Shimano MTB sko.

force-dry-indvendigt

Skoovertrækket har én lynlås bagerst og velkrolukning på midten i bunden, hvilket også er med til at “lette adgangen” og øverst oppe kan de lukkes med velkro, så de slutter helt tæt omkring anklen.

force-dry-02

Bunden er helt åben, med undtagelse af den del over midten som lukkes med velkro, så der er god plads til alle former for klamper. Kanten rundt i bunden er let forstærket, men også ret udsat – dog har jeg endnu ikke set tegn på at syningerne skulle gå op her efter ca. 2 måneders brug. Snuden er ekstra forstærket og det er da også den allermest udsatte del – så det giver rigtig god mening. Den forstærkede snude gør også at skoovertrækket holdes bedre fast omkring snuden, så man undgår at overtrækket ryger op over snuden. I praksis har jeg kun oplevet dette én gang, men den tur var også exceptionel mudret og bød på mange “gåture” op af bakkerne, så her vil jeg ikke tillade mig at klandre Force Dry.

force-dry-snude

Som nævnt tidligere kan Force Dry bruges både forår, efterår og i den milde del af vinteren, da det er både vandtæt og let foret – for ekstra isolerende effekt. Jeg har testet skoovertrækket i temperaturer fra ca. 0 -> 10 grader med en almindelig MTB sko og det har været passende, faktisk vil jeg sige at komforttemperaturen er fra 0 -> 10 grader.

Da skoovertrækket er vandtæt, kunne man frygte at fødderne blev fugtige da man havde svært ved at komme af med varmen, men det har jeg overhovedet ikke oplevet problemer med, mine fødder er blevet holdt lune og tørre – og skoene rene!

Materiale

  • 90% polyester
  • 10% nylon
  • Må ikke maskinvaskes, skal håndvaskes

Konklusion

Force Dry er et fremragende skoovertræk og så er prisen lige i øjet. For 179,- får man et skoovertræk der kan bruges det meste af året og som er lige velegnet til brug i skoven på MTB, som på landevejen. Jeg har brugt det de seneste måneder i skoven og er imponeret over holdbarheden, for det har ærligt talt ikke haft det nemt – til gengæld har det sparet mig for gennemblødte sko, sokker og fødder, samt holdt mine sko pæne og rene når skoven har budt på masser af mudder og vand, som har været ret kendetegnede for de seneste ugers vejr.

Samlet set kan jeg kun anbefale Force Dry og køber man et tyndt sommerovertræk til de fugtige dage og evt. et neopren overtræk til de rigtige kolde dage, så er man faktisk dækket ind hele året rundt med Force Dry.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 179,-

Fås bl.a. hos Cykelgear.dk

Funktionalitet 9
Design 8
Pris 10
9
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: ABUS Moventor cykelhjelm
Moventor fra ABUS er en af deres mellemklasse cykelhjelme til mountainbike-brug, selvom...
Læs mere
Join the Conversation

2 Kommentarer

  1. says: Steffen

    Hej Noel.
    Hvordan er sko overtrækket i størrelsen? Kan se at Cykelgear har nogle anbefalinger ift. skostørrelser, holder de?

    1. Hej Steffen,

      Jeg bruger selv et par L til en str. 42 MTB sko, med klikspænde (Som også fylder lidt) hvis du kan bruge det som “reference”? 🙂

      Med venlig hilsen,

      Noel Christensen
      CykelStart.dk

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.