Test: Dynamic Watts-Up Wax til hometrainer

Denne gang tester vi smøremiddel til kæden på Home Traineren fra europæiske Dynamic Bike Care.

Dynamic Bike Car er en europæisk virksomhed med hovedkvarter i Holland, som er drevet af en flok cykelnørder og som er leveringsdygtige i alt inde for rengøring og vedligeholdelse af din cykel.

Voksen kommer i en 100 ml flaske. Den er udviklet til indendørs brug og skulle efter sigende være meget lydløs og bidrage til et minimum af slidtage. Voksen ligger sig som en film på kæden så den ikke sviner når du tramper i pedalerne.

Inden påføring skal kæden renses helt i bund, og da jeg ikke er den lykkelige ejer af en ultralydsrenser, blev kæden renset efter den analoge metode med kæderens, trykluft og aftørring med mikrofiber klud for evt. overskydende voks. Har der i forvejen været anvendt voks, bør det være nok at tørre kæden ren.

Herefter påføres voksen nænsomt i leddene på over- og underside af kæden, for derefter at lade den “hvile” i mindst et par timer inden du sætter dig op og kører mod toppen af Mount Ventoux. Når kæden smøres med voks dryppes der således, at det kun er leddene der smøres. For det er her kæden har brug for smøring.

Konklusion

Hvorfor nu det? Skal man virkelig bruge et decideret produkt til smøring af kæden der ikke kommer ud og bliver udsat vejrlig og andet. Det er selvfølgelig frivilligt, men det er faktisk en rigtig god ide. Det er ikke altid for sjovt producenterne udvikler deres produkter til forskellige formål. At smøre sin kæde med eks. en våd voks når cyklen kun kører i garagen eller i kælderen, er ikke optimalt. Og da rigtig mange af os cykelentusiaster bruger en del penge på eks. cykel, hjelme, sko og etc., så bør vi naturligvis føre den helt til dørs og bruge det til en hver given tid rigtige smøremiddel. Når det så er sagt, så kan denne voks godt bruges udendørs under tørre forhold. Og du kan faktisk blot smøre med andre typer voks fra Dynamic Bike Care uden at rense kæden først. Og så gør det jo ikke noget den er miljøvenlig.

Alt i alt en voks jeg bestemt vil fortsætte med at bruge til Home Traineren.

Pris og tilgængelighed

Støjniveau 8
Smøreevne 7
Holbarhed 8
Pris 8
7.8
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Jan Flinch Melsen
Test: GripGrab Ride Windproof Deep Winter Lobster handsker
Jeg, som har kolde hænder mindst 8 måneder om året, og som...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.