Test: CamelBak Rogue rygsæk

Vi har tidligere testet og anmeldt forskellige CamelBak rygsække med vandblære til cykelbrug, fra den helt lille model, HydroBak til de lidt større modeller såsom M.U.L.E hvor der ikke kun er plads til vandblæren (drikkesystemet) men også en del oppakning og/eller udstyr.

Modellen vi testet denne gang hedder Rogue, det er ikke en ny model – men stadig en af de mest solgte CamelBak rygsække til cykelbrug. Modellen er først og fremmest udstyret med en vandblære der indeholder 2 liter væske og dernæst er der 2 rum der kan fyldes med værktøj, reservedele, energibarer eller lign., alt det kan gerne vil have med i skoven. Modellen her er primært henvendt på mountainbikeren der kører turer af et par timers varighed og som har brug for at medbringe væske og lidt “gear” til turen.

Design og funktionalitet

CamelBak Rogue er lille og udført i lette materialer, faktisk vejer selve tasken kun 260 gram. Den fås i flere forskellige farver, modellen vi har testet er i farven “Lemon Green”.

Vandblæren indeholder, som tidligere nævnt, 2 liter væske og derudover er der 3 liter til opbevaring af småting i tasken. Vandblæren er den klassiske CamelBak vandblære hvor der ikke er quickrelease mellem slange og vandblære. Vandblæren er med kraftigt skruelåg og ved skruelåget er der 2 vinger der kan slåes ud for at holde blæren åben når den skal tørre efter brug. Vandblæren er svejset på midten, så vandet fordeles bedre mellem højre og venstre side og på selve blæren er det nemt at se hvor mange liter væske der er fyldt i. Vandblæren er gemt bagerst i tasken i sit eget rum, men er stadig let tilgængelig for genopfyldning på farten da skruelåget kan tilgås ved at åbne flappen øverst på tasken, dermed kan vandblæren fyldes uden at man behøver have den ud af tasken. Mundstykket på slangen er det klassiske Big Bite mundstykke som åbner så snart man bider let på det, hvorefter væsken kan suges ud. På mundstykket er der mulighed for at åbne og lukke for væskentilførslen, hvilket kan være praktisk under transport.

camelbak_rogue_03

 

camelbak_rogue_08

Nederst på CamelBak Rogue er der en lomme med net indvendigt, her kan bl.a opbevares multitool, slange, pumpe eller lign. Jeg fik plads til 2 stk. cykelslanger til 29″, 3 dækjern, multitool og en lille pumpe. Det lille indvendige net er perfekt til opbevaring af ting såsom multitool og pumpe. Lommen er udvendigt med et par reflekser og nederst er der en lille strop hvorpå der kan monteres en cykellygte hvis man bruger den til pendling eksempelvis. Bagved denne lomme er der et åbent rum med mesh i begge sider, her kan man eksempelvis opbevare en trøje, jakke, handsker eller lign.

camelbak_rogue_04

Den øverste flap, der også dækker over vandblærens skruelåg, har ligeledes plads til forskellige småting – det kunne være energibarer, gels, nøgler og lign. Indvendigt er en lille “krog” hvori nøglerne kan hænges, så de altid er nemme at finde og man ikke risikerer at skulle have al indholdet ud for at finde disse – en praktisk detalje som jeg finder meget brugbar.

camelbak_rogue_10

Skulderremme på CamelBak Rogue er ikke specielt kraftige og det skyldes ganske enkelt at tasken, fuldt pakket, ikke er særlig tung – der er derfor ikke for brug for kraftige skulderremme med masser af polstring. Skulderremmene er udført primært i mesh og er  derfor enormt lette og med god åndbarhed. På den højre skulderrem er en lille clips placeret, den holder mundstykket fra vandblæren på plads og gør den nem at komme til. Der er også en brystrem så tasken holdes godt ind til kroppen – og på bagsiden er der en fornuftig polstring i hver side af tasken, mens det frie stykke i midten sikre en god åndbarhed.

camelbak_rogue_06

Tasken er meget nem at justere ind og sidder perfekt til, både når man går og når man indtager cykelposition. Tasken er meget let og selv med fuld “oppakning” og 2 liter væske mærker man næsten ikke man har den på. Tasken fylder minimalt på ryggen og takket være brystremmen sidder den godt til kroppen, så man undgår dem “rutsjer” rundt på ryggen. Samtidig sidder den så højt oppe på ryggen at man stadig kan bruge og komme til, eventuelle ryglommer på ens jersey eller jakke.

Vandblæren, eller drikkesystemet, fungerer perfekt som altid, et let klem på Big Bite mundstykket og man kan suge den fornødne væske op uden besvær, det system virker altså bare! Vandblæren er samtidig rimelig let at rengøre, da han nemt kan tørre den af indvendigt med et stykke papir. Har man brugt vandblæren til andet end vand, eksempelvis energidrik af en eller anden art, kan det anbefales at man bruger CamelBak’s eget rengøringssæt kaldet CamelBak Antidote Cleaning Kit, så man kan få rengjort både vandblære og slanger grundigt.

Rygsækken er testet på MTB og ture af 2-3 timers varighed, hvor 2 liter væske er rigeligt til undetegnede. Med CamelBak’s drikkessystem er det meget nemmere at drikke ofte, men i moderate mængder, så man undgår dehydrering og det er nemt og hurtigt at komme til mundstykket – også selvom man kører singletrack og mere tekniske stykker.

camelbak_rogue_01

Den generelle komfort er også høj, vægten er jævnt fordelt ud over ryg-stykket og selvom skulderremmene er forholdsvis tynde, er der intet der skarver eller er generende, selvom vandblære og taske er fyldt helt op. Det åbne stykke i midten ved rygpanelet giver godt med luft til ryggen på de varme dage og tasken sidder solidt placeret på ryggen takket være skulderremme og brystremmen – som iøvrigt begge kan justeres ganske meget.

Rygsækken er testet i både tørvejr og regnvejr og man bør måske være opmærksom på at den ikke er vandtæt – omvendt så oplevede jeg bestemt heller ikke at det sejlede med vand indvendigt i tasken efter en våd tur. De seneste uger har vejret primært budt på regn og slud, så efter en tur i skoven har CamelBak Rogue mildest talt være overdynget mudder, skidt og møg. I forhold til rengøring så anbefaler CamelBak at man bruger en våd klud, evt. med lidt sulfo til aftørring af rygsækken – men jeg tog chancen og smed den i vaskemaskinen i en vaskepose, på et kort og skånsomt sportsprogram (30 grader) og efterfølgende var den næsten som ny! Jeg skal dog understrege at denne metode ikke anbefales af CamelBak, men den har virket for mig og det er bestemt ikke sidste gang den bliver vasket sådan!

camelbak_rogue_02

Konklusion

CamelBak Rogue er en “topseller” i CamelBak’s sortiment og med god grund, for her får man en forholdsvis lille og let rygsæk til cykelbrug, der indeholder en velkendte CamelBak vandblære der rummer 2 liter væske, samt mulighed for at medbringe både slange(r), multitool, pumpe, energi, en regnjakke og lign., der er overraskende meget plads i den og man bør sagtens kunne finde plads til de essentielle ting man bør medbringe når man kører MTB, jf. vores guide (Link)

Materialer og den generelle kvalitet er fremragende og helt i tråd med det man kender og forventer fra et produkt med CamelBak logoet på og man får en rygsæk der er yderst behagelig at bruge og som rummer alt det nødvendige gear!

Har man endnu ikke prøvet en CamelBak, så er Rogue et oplagt sted at starte – da den tilbyder både vandblære og plads til det mest nødvendige, men uden at være hverken stor eller klodset.

For mit vedkommende er CamelBak Rogue nok det bedste valg for dem der ønsker en rygsæk med vandblære til ture af 2-4 timers varighed, for der er fint plads til den essentielle oppakning og grundet størrelsen medbringer man heller ikke mere end allerhøjst nødvendigt, hvilket sparer en for unødvendig vægt.

Pris og tilgængelighed

Set til 469,-

Nærmeste lokale forhandler kan oplyses af den danske distributør, STM SPORT & FASHION A/S på +45 86141400.

Funktionalitet 9
Design 8
Pris 8
8.3
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Oversigt: Hookless kompatible gravel dæk
Har du købt et nyt hjulsæt som er hookless, så skal du...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.