NoRain Copenhagen er et brand der har specialiseret sig i at rådgive det cyklende danske folk i forhold til at opnå den bedste cykeloplevelse, også i regnvejr. På deres hjemmeside finder man gode råd om påklædning, vedligeholdelse af cykel og argumenter hvorfor man skal vælge cyklen som transport middel. NoRain Copenhagen skriver de har en opmærksomhed på miljøet ved at implementere bæredygtige initiativer i deres design og produktion, herunder brugen af genbrugsmaterialer i deres produktion. På hjemmesiden finder man også en lille webshop, hvor man kan købe deres dansk designede regnslag der er udviklet specielt til brug på cyklen.
Udvalgte detaljer
- Regnslaget er lavet af 100% vandafvisende polyester med PU-belægning.
- Vejer mindre end 400 gram og kan foldes sammen til en lille taske.
- Ponchoen har svejsede syninger og er udstyret med reflekser, både foran og bagpå.
- Udstyret med en vandtæt lynlås.
Sådan finder man den rigtige størrelse
Regnslaget findes i 3 forskellige størrelser; small, medium og large. På hjemmesiden finder du også en størrelseguide, så man kan få den rigtige størrelse. Her bliver man også mindet om at gå en størrelse op hvis man kører med kurv foran eller en størrelse ned hvis man vil bruge det mere aerodynamisk på længere ture.
NoRain Bicycle Poncho i praksis
Klassisk for det danske vejr er at regnen kommer og går. Derfor er det også en god detalje at man kan folde sit regnslag i den integrerede poselomme med lynlås og derefter sætte det fast på styret. Dog er de to velcro bånd man bruger lige i den tynde ende hvis man skal undgå at regnslaget falder af når man kører til, som jeg oplevede.
En anden vigtig detalje er at det er muligt at køre med rygsæk som mange pendlere gør. Her oplevere jeg, at det faktisk var en nem manøvre at tage regnslaget på, hvorefter man sikrer at regnslaget bliver tæt på kroppen, via det justerbare bælte som findes på indersiden af regnslaget. Jeg kører altid med cykelhjelm og derfor er det også et must at regnslaget fungerer med en hætte der er stor nok til at tage udover cykelhjelmen, og som justeres nemt i nakken.
På indersiden af regnslaget er der monteret et håndtag i begge sider, som sikrer at regnslaget sidder korrekt, når man har hænderne på styret. Det fungerer fint og sammen med den elastiske snor på forsiden af regnslaget undgår man at det kommer i forhjulet. Et opmærksomhedspunkt her er at hvis man har et bredt styr, skal man gå et nummer op i størrelse da håndtagene på indersiden ikke kan justeres.
På cyklen i regnvejr, fungerede regnslaget som det er udviklet til. Det er vandtæt, og jeg blev ikke våd på overkroppen, hverken foran eller bagpå. Jeg blev heller ikke våd på benene udtagen på sko og ankler og derfor er anbefalingen fortsat skoovertræk og eventuelt regnbukser. Det våde regnslag er nem at tage af og ryste når man er nået frem, og så er kan det faktisk pakkes i tasken. Et anden opmærksomhedspunkt er at at mange pendlere kører på elcykler nu om dage og oftest med integreret lygter. Her vil regnslaget skærme for lygten og lyset. Det er godt nok muligt at fastgøre en lille lygte fast både foran og bagpå regnslaget, så man kan blive set, men måske er det et udviklingspunkt.
Konklusion
Et specieldesignet regnslag til brug på cykel, er en god ide. Jeg er sikker på der er mange cyklister, som vil kunne bruge det på deres vej til og fra arbejde eller på en bikepacking tur. Det fylder ikke ret meget og nemt at håndtere. Det har mange gode detaljer, og vigtigst så holder det regnen ude; det er bestemt godkendt. Regnslaget er lavet af vandafvisende polyester. Et materiale der kan bruges da det ikke sidder tæt på kroppen og hvor der ikke er brug for en membran der kan ånde. No Rain Copenhagen oplyser på hjemmesiden, at de gerne vil bruge genbrugsmaterialer til deres produkter. Her savner jeg mere information om, hvorvidt det er lykkedes med regnslaget, og generelt hvilke bæredygtige principper de har taget i betragtning i forhold til produktionen.
Pris og tilgængelighed
Set til 499,-