Test: GoPro HERO4 Black Edition

Efter test af den nye budget-venlige GoPro HERO og HERO4 Silver Edition er turen nu kommet til topmodellen, nemlig HERO4 Black Edition.

Til sammenligning med HERO4 Silver Edition så kan HERO4 Black Edition optage 4K i 30fps eller 1080p i 120fps – men det er også den primære forskel, altså at man har mulighed for at optage video i bedre opløsning og med en højere framerate. Til gengæld må man undvære touch-skærmen som blev introduceret i HERO4 Silver Edition.

HERO4 Black Edition vil derfor nok primært været valget for dem der søger den bedst mulige videokvalitet, hvis det eksempelvis skal bruges mere eller mindre professionelt og ikke bare er til sjov og spas i skoven og på ferien eksempelvis.

Men lad os finde ud af hvor meget actionkamera man får for ca. 3500,-

Hvad er der i kassen?

Indholdet i kassen er i vanlig GoPro stil begrænset til et absolut minimum, men der er dog stadig hvad man skal bruge for at komme igang – måske lige med undtagelse af et “sortiment” af mounts, her må man nøjes med curved og flat mounts. Heldigvis findes der tonsvis af originalt og ikke mindst uoriginalt tilbehør, så man kan finde lige netop de mounts, beslag og holdere/håndtag man har brug for.

I kassen til HERO4 Black Edition finder man følgende:

  • GoPro HERO4 Black Edition actionkamera
  • Vandtæt kamerahus (Ned til 40 meters dybde)
  • Skeleton samt touch backdoor
  • Genopladeligt batteri
  • Curved og flat mount
  • Quick release beslag (2 stk.)
  • 3-vejs pivot arm
  • USB kabel
  • Manualer

Se vores unboxing og korte gennemgang af HERO4 Black Edition nedenfor.

Udvalgte specifikationer

  • 4K 30fps, 1080p 120fps
  • 12 megapixel still-billeder
  • Indbygget Wi-Fi og Bluetooth
  • SuperView
  • Protune
  • Auto Low Light
  • MicroHDMI
  • Benytter microSD
  • Understøtter GoPro App

Se alle specifikationer på GoPro.com

Design og funktionalitet

Designmæssigt ligner HERO4 Black Edition lillebroderen på en prik, lige med undtagelse af bagsiden dog –  her er nemlig ingen touchskærm, men derimod mulighed for tilslutning af skærm, eller et ekstra batteri. Kameraet er udført i samme høje kvalitet og føles som “kram” når man får det i hænderne. Det er lavet i plast, men stadig i en rigtig lækker kvalitet der absolut ikke kan sættes en finger på.

gopro_hero4_black_front

Fronten er sølvfarvet, og objektivet “stikker ud” fra selve kamerahuset. I venstre side er en on/off knap der også bruges til skift mellem de forskellige tilstande, eksempelvis mellem video og still-billeder, ovenover denne et lille monokrom display hvor man kan få de vigtigste data under optagelse, ex. batteristand og hvor længe man kan optage førend hukommelseskortet er fyldt. Skærmen er også den man vil bruge ved navigering i menuerne, hvis ikke kan vælger at opsætte kameraet direkte fra GoPro app’en – hvilket godt kan anbefales, det er både hurtigere og nemmere!

gopro_hero4_black_side

På siden af kameraet er alle tilslutningerne samlet, dvs. microHDMI, USB/AV-stik samt indgang til microSD kort. I modsatte side er en enkelt “menu/opsætnings-knap” der også gør det muligt at indsætte “HiLight Tag’s” i videoensekvensen undervejs, altså små markeringer som man ønsker at fremhæve – hvilket gør “lippe og redigeringsarbejdet meget nemmere efterfølgende. På toppen er der kun én knap, nemlig den der starter og stopper optagelser. I bunden af kameraet er det genopladelige batteri gemt bag en lille låge og på bagsiden er blot forberedt for tilslutning af skærm eller batteripakke. Det medfølgende batteri giver mellem 1 og 1 time og 50 minutters optagelse, alt efter hvilken opløsning/fps der optages i. Er man typen der optager konstant, vil man måske nok have brug for at medbringe et ekstra batteri, men til alle vi andre der blot optager nogle enkelte sekvenser er det helt fint.

gopro_hero4_black_battery

Sompå HERO4 Silver, er der 4 LED’er på kameraet der indikere eventuel optagelse, så man bør altid kunne se om optagelsen er i gang, næsten uanset hvordan kameraet er monteret.

HERO4 Black Edition vejer lidt mere end Silver, trods den manglende touchskærm. Det er dog kun få gram det drejer sig om, nemlig 89 kontra 83 gram. Inkl. det vandtætte hus er vægten oppe på 152 gram som stadig er i den lette ende.

Som lillebroderen har HERO4 Black Edition naturligvis også både Wi-Fi og Bluetooth, således kameraet kan opsættes og styres fra en smartphone eller tablet med GoPro app’en installeret. Selve opsætningen er som udgangspunkt ret nem, når man lige får gjort det rigtigt fra starten. Via app’en kan man starte og stoppe optagelser, ligesom man kan styre opsætningen og faktisk også opdatere kameraet’s software/firmware der kan indeholde fejlrettelser og evt. nye funktionalitet.

IMG_20150222_201917 IMG_20150222_202058

Som nævnt indledningsvis så er HERO4 Black Edition udstyret med en kraftigere processor, der gør det i stand til at optage 4K i 30 fps og 1080p i hele 120fps, sidstnævnte giver mulighed for at optage nogle vanvittige slow-motion klip. Derudover understøttes praktisk talt alle kombinationer af opløsning og fps fra 4K og nedefter, så der er en løsning uanset om man skal bruge materialet professionelt eller bare er interesseret i en fornuftig kvalitet og hellere vil have plads til længere optagelser på microSD hukommelseskortet. SuperView understøttes også af HERO4 Black Edition, i 4K opløsning endda og det SuperView gør er at fange lidt mere i top og bund i stedet for “bare” det brede synsfelt. Stillbilleder tager HERO4 Black Edition naturligvis også, i 12 megapixel opløsning og op til 30 fps. Som lillebroderen, Silver Edition, understøttes også ProTune der gør det muligt at “fin-tune” alle kameraets indstillinger, samt Auto Low Light der automatisk kompensere på frameraten ved lav belysning.

gopro_hero4_black_open_case

Det medfølgende kamerahus er vandtæt ned til 40 meter og der medfølger en såkaldt “skeleton” låge, der kan monteres bagpå kameraet. Når denne er monteret er kameraet ikke længere vandtæt, men kan stadig modstå vandsprøjt på fronten eksempelvis. Idéen med montering af denne, er at få en bedre lyd på optagelserne.

Med i pakken er et par af de mest gængse mounts, bl.a. dem der påklistres en flad eller kurvet overflade – disse mounts kan derfor ikke lige flyttes fra én placering til en anden. Der findes et hav af forskellige mounts som tilkøb, alt efter om kameraet skal sidde på en arm, et hoved en hjelm, brystet, på et surfboard eller på en bilrude – mulighederne er næsten uendelige.

Som ved andre af GoPro’s actionkameraer har man med GoPro HERO4 Black Edition også mulighed for, gratis, at hente og installere GoProStudio til videoredigering der på nem og brugervenlig vis gør det muligt at klippe og redigerer video optaget med actionkameraet – for det er sjældent al materialet der er værd at se efterfølgende…! App’en kan downloades til PC eller Mac og fås også til mobile enheder såsom smartphones.

gopro-studio-PC

 

Betjeningen af HERO4 Black Edition er ret ligetil og det er helt tydeligt hvorfor GoPro ofte betegnes som det førende brand indenfor actionkameraer, da produkterne er rigtig nemme at betjene og fungerer godt i praksis. Trods det faktum at der er relativt få knapper og kun en lille monokrom-skærm, er det ingen sag at ændre videoopløsning, skifte til still-billede tilstand eller andet direkte på kameraet. hvis man da ikke har koblet kameraet op til ens smartphone via Wi-Fi.

Det er let at skifte imellem de forskellige tilstande og “modes” på kameraet og man behøver egentlig ikke foretage sig meget andet end at vælge om det er billeder, video eller hvad man ønsker at optage, samt en opløsning – resten kan man lade “nørderne” pille ved. HERO4 Black Edition reagerer hurtigt på skift og der er generelt ikke lang ventetid, eksempelvis er det ret kvikt til at starte op og optagelser starter også lynhurtigt efter man har trykket på knappen.

HERO4 Black Edition videokvalitet

Nedenfor et par klip optaget med HERO4 Black Edition i 4K opløsning, ingen af klippene er redigeret.

Konklusion

Der er ingen tvivl om at GoPro HERO4 Black Edition vel nok er det ultimative actionkamera på markedet lige nu da man får et actionkamera med billed og videokvalitet som man slet ikke kan forestille sig er muligt med så lille et kamera, det står skarpt, farverne er pæne og selv når det går vildt for sig, formår GoPro HERO4 Black Edition at levere en god billedkvalitet.

Ift. specs er der intet at udsætte på GoPro HERO4 Black Edition, den har “det hele” og der er langt mellem alternativerne i denne klasse. Til gengæld forstår jeg ikke helt hvorfor man har udstyret Silver Edition med en touchskærm, men udeladt den i HERO4 Black Edition.

Er man på jagt efter det absolut bedste og spiller prisen ingen rolle, er der ingen tvivl om at GoPro HERO4 Black Edition er et oplagt bud på ens nye actionkamera. Kan man undvære 4K i 30fps og “nøjes” med 1080p i 120 fps, så ville jeg ikke tøve et sekund med at vælge lillebroderen, GoPro HERO4 Silver Edition. Man får grundlæggende det “samme” velfungerende kamera, med lidt ringere specs ift. videokvalitet, men ikke noget man umiddelbart ser hvis det alligevel bare uploades til Youtube, Facebook eller afspilles på en gængs PC eller tablet, som typisk IKKE er udstyret med 4K skærme. Til gengæld får man en velfungerende touchskærm i lillebroderen og så sparer man ca. 600,-

gopro_hero4_black_waterproof-case

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 4099,- / Set til ca. 3299,-

Fås bl.a. online hos BlackSnow.dk eller Dustinhome.dk

Funktionalitet 7
Brugervenlighed 9
Videokvalitet 10
Pris 7
8.3
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
AGU i samarbejde med verdens bedste cykelrytter
 Belgiske Wout van Aert er ustoppelig for tiden. Crossløbene bliver ikke bare...
Læs mere
Join the Conversation

3 Kommentarer

  1. says: Anders

    Hej.

    Fantastisk anmeldelse.
    Jeg ville bare høre, jeg overvejer og et actioncam men hvad ville du købe hvis du kunne vælge mellem et GoPro Hero 4 Silver/Black Edition eller et Denver ACT-8030W?

    Det skal ikke bruges på en cykel men til at have monteret på en hjelm mens man f.eks. går/klatre så det kommer ikke til at ryste så meget?

    Kunne se at Denver ACT-8040W engang imellem slører i billedet?

    Er det måske et andet actioncam du bedre kan anbefale istedet for?

    Mange tak på forhånd 🙂

  2. Hej Anders,

    Er prisen ikke et issue, så er Hero4 Silver klart et bedre kamera, men prisen er også en hel anden 🙂 Jeg ville vælge et af de to, efter hvad der passer pengepungen.

    Med venlig hilsen,

    Noel Christensen
    CykelStart.dk

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.