Test: Muc-off Explorer styrtaske 2.4L

Muc-Off har lavet en formfast, strømlinet og stramt designet pølsetaske til cykelstyret. Jeg har testet, om den også sidder stramt på cyklen, er let at få tingene i og ud af, herunder om den kan rumme, hvad jeg ønsker at få med rundt på pendler- og de mindre eventyrsture, samt om den holder til det hele.

Justerbar stropper med kamspænde fastgør tasken til styret, det er let og ligetil. Udenpå forrest er tasken udstyret med elastiksnore med justerbar aftrækker, der udvider muligheden for at have sager med sig på farten.

Tasken måler 24×10 cm. og er lavet af vandafvisende 600D polyester med TPU-coating, og det har holdt alt dejligt tørt, når det har været tid til at pakke ud. Materialerne og syningerne er robuste og stropperne mv. mange, så vægten når op på 160 gram for den lille styrtaske. Til gengæld er den utrolig holdbar, udført i en svejset sømløs konstruktion med vandafvisende lynlås og gennemført design, hvor der er tænkt på udførslen af (næsten) hver eneste detalje og farvemarkering. Grafikken er desuden reflekterende. Jeg er mest vild med at bruge den til min racercykel, hvor de pink striber matcher!

Tasken leveres med 4 x skumafstandsstykker, justerbar skulderrem og 2 x molle clips til fastgørelse af et Muc-Off Essentials etui i Hypalon molle fastgørelsesløkkerne, der både er foran og på siden af tasken. Tasken kan afmonteret holdes i stroppen på siden, men det er rart med skulderremmen, når hænderne skal bruges til at bære andet af cyklen. Remmen i sig selv fylder dog en del, og her jeg tænker, at der ikke er tænkt så meget over designet som ellers, da den ikke behøvede være så lang eller fastgørelsesklemmerne så store.


Styrtasken er med indvendig mesh-net og lynlåslomme og ellers et stort rum. Den er designet til at passe til inderrør og Muc-Off minipumpe eller CO2-inflator, Rim Stix, multiværktøj, reparationssæt og andet vigtigt tilbehør. Mit tilbehør er også mobiltelefon, læbepomade, solcreme, powerbank og ekstra snacks, og det rummede den fint. 2.4 liter er faktisk meget ift., hvad tasken umiddelbart syner af. Åbningen er ikke så stor, og det besværliggør lidt at rode rundt efter de mange små ting, der godt kan puttes ned gennem sprækken. Jeg tænker årsagen til den korte lynlås er udseende og holdbarhed.

Konklusion

Explorer styrtasken fra Muc-off rummer 2.4L, og det gør, at der kan komme en del cykel- og personlige ting samt snacks i den, og lommerne på jerseyen kan blive næsten helt tømt. Dog er den kun lang nok til den helt lille Muc-off pumpe. Tasken er udført i holdbare materialer og et holdbart design, der udseendemæssigt matcher den stilrenhed, der også kendetegner de øvrige Muc-off produkter. Tasken sad stabilt på styret under cyklingen, var let at montere og let at tage med sig igen væk fra cyklen. Eneste minus er den forholdsvis lille åbning, som når tasken er proppet, bliver endnu sværere at betjene sig gennem. Men hvis det er detaljen, der gør, at taskens lynlås holder i længere tid, end den ellers ville have gjort, så er det værd at tage med. Prisen er i den dyre ende men stadig overkommelig.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 499,-







Funktionalitet 7
Design 9
Montering 9
Pris 7
8
Tags fra indlægget
, , ,
Mere fra Trine Balskilde Stoltenborg
Test: AGU Fuse Venture Vest
Jeg har prøvet Fuse Venture Vest og er super tilfreds med den....
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.