Holstebro Gravel er et motionscykelløb som jeg personligt ser ret meget frem til, det ligger slut september og jeg ser det derfor lidt som en “sæson-afslutning” på min egen løbssæson.
Jeg har deltaget i løbet nogle gange tidligere, både på den “korte” 80 km. rute der er fuldt opmærket, samt den lange 160 km. der køres 100% efter GPS. I år var det igen 160 km. ruten der var på programmet, ruten er den samme som tidligere så vi følte os ret forberedte da vi drog 4 mand afsted lørdag morgen kl. 06.00 fra Århus Syd…
Sidste år var der lidt blandet vejr, det var ret koldt fra morgenstunden og vi fik en ordentlig regnskylle – heldigvis var vejrudsigten noget mere positiv (læs: solrig) denne gang og det er måske også årsagen til at der kom en del nye tilmeldinger i ugen op til. Humøret var derfor godt da vi trillede afsted, lidt trætte, i en tæt tåge dog…
Vel ankommet i Holstebro på det militære øvelsesterræn der udgør start og målområdet fik vi vores startnumre samt mulighed for kaffe, vand ol. Her skal der lyde stor ros til arrangørerne for at benytte sig af startnumre der klistres omkring sadelpinden, det er så meget nemmere og pænere end traditionelle startnumre der hæftes på jersey’en – selvom jeg dog fik klistret det sammen til et værre makværk.
Det var pænt tåget ved ankomsten, men den lettede stille og roligt i løbet af morgenen. Kl. 08.00 gik starten for deltagerne på 160 km. ruten der blev kørt via GPS. Normalt er jeg rimelig velforberedt, men idag kiksede det – min kæde røg af 5 minutter inden start, så jeg måtte bakse med nyt kædeled i sidste øjeblik, der hvor jeg skulle have loadet ruten ind på min Wahoo enhed. Den lidt kaotiske og hektiske start, for undertegnede betød at jeg kom lidt langsomt afsted, da jeg lige skulle loade ruten ind “on the fly” for at sikre mig jeg kørte rigtigt, hvis jeg blev sat af de andre grundet cykel problemer eller dårlige ben. Det kostede derfor et par tændstikker at få lukket op til den forankørende gruppe og igen til at lukke op til frontgruppen, men det lykkedes.
Ruten går igennem det militære øvelsesområde, plantager, markveje, grusstier og ikke mindst flere steder med en del sand, underlaget er derfor ret varieret og udfordrende ikke mindst! Ifølge Strava er der ca. 36% asfalt på ruten, en passende mængde på denne distance og asfalt-stykkerne er heldigivis hurtigt overstået, lige pånær et langt og udtrættende stykke langs vandet.
Undervejs på 160 km. ruten var der 2 depoter, et ved Bovbjerg Fyr der dog desværre var blevet gemt lidt for godt væk helt oppe ved fyret i gården, normalt har depotet været placeret ved p-pladsen som man passerer som en naturlig del af ruten. Det betød at vi “garvede” deltagere blev en kende forvirrede, men vi fandt depotet og fik et stykke hjemmebag og fyldt dunkene. Det andet depot var som det plejer hos Cykel Mads / Cykler.dk og her kunne man også få kage, sandwiches, energi og bananer. Skulle man komme med en opfordring til forbedring på depoterne, så burde man placere de store “vandtanke” let tilgængelige så man nemt og hurtigt kunne få fyldt dunkene med vand eller energi.
Retur i mål, eller 160 km. i høj sol (da tågen lettede) var der vanen tro kæmpe griller og sodavand til alle deltagere, samt kage og kaffe til dem der trængte til lidt sødt også. En rigtig god tradition som betyder et målområde der altid summer af god stemning, røverhistorier og trætte deltagere. Som tidligere, var der også mulighed for at få skyllet cyklen inden den røg bagpå, eller bagi bilen.
Ruten, både 80 og 160 km. er ikke super teknisk og byder ikke på særlig mange højdemetre, det betyder at de fleste kan være med, det er “blot” et spørgsmål om hvor længe det tager om at gennemføre!
Tak til arrangørerne for at give os endnu en fremragende dag i sadlen ude vestpå på lækkert grus!
