Test: GripGrab Pacr Thermal løse ærmer og ben

GripGrab har for nyligt lanceret nye løse ærmer og ben i PACR-serien, så de nu har hele 4 forskellige serier af løse ærmer og ben.

  • Light Spring-Autumn: Forholdsvis tyndt materiale, til forår og efterår når man er i tvivl om kort/kort er nok…
  • Classic Thermal: Den klassiske serie i et lidt kraftigere materiale med blød fleece indvendigt.
  • AquaRepel 2: Kraftigere materiale, ikke nær så fleksibelt materiale – til gengæld er materialet vandresistent.
  • PACR Thermal: Den nyeste serie i nyt optimeret design i kraftigere materiale med blød fleece indvendigt, men stadig et materiale der er strækbart. I serien indgår også løse knæ!

Pacr Thermal

Ben, såvel som ærmer er udført i samme materiale der består af 16% elastan og 84% genbrugte polyamid fibrer. De tåler maskinvask ved 30 grader og så fås de i 3 størrelser, S, M og L. Jeg har testet både ærmer og ben i str. S og de har fået en tættere pasform end tidligere modeller, for en sr. S sidder nu meget tæt på mig. Tidligere har tænkt jeg godt kunne have tænkt mig en lidt tættere pasform – det er nu indfriet, men det skal man så også lige være opmærksom på hvis man sammenligner størrelser med tidligere modeller, her skal man måske overveje at gå én str. op. Heldigvis har GripGrab en god størrelsesguide på begge produkter, på deres website.

Begge har fået et nyt design og er optimeret således at bevægeligheden er i top, det betyder paneler bagpå benene fra knæ og op, mens ærmerne kun har én syning ned langs siden.

Begge har en bred elastik øverst til at holde dem på plads, denne er med silikoneprint indvendigt og selve elastikken er med GripGrab logo – det er en fin lille detalje!

GripGrab’s logo er at finde på begge og naturligvis er dette stadig reflekterende.

Indvendigt er der let blød fleece som både virker isolerende og føles lækkert mod kroppen og slutteligt har de udvendigt fået en DWR behandling der gør at materialet skyer vand og skidt, altså lidt ligesom en nano behandling.

Materialet er ikke vandtæt, så det er stadig åndbart og det kan strækkes ganske meget – så der er fuld bevægelighed selvom man trækker i de løse ærmer eller ben, havde de været vandtætte, så ville materialet være tykkere og mindre fleksibelt – hvilket typisk går ud over komforten.

I praksis

Jeg har de sidste måneder haft lejlighed til at teste de nye PACR Thermal løse ærmer og ben under blandede forhold her i sent efterår/tidlig vinter. Temperaturerne har typisk været omkring 8-10 grader og de er testet både på landevejen og på gravel.

Det første jeg lige bed mærke i var pasformen, som nu er noget tættere end jeg er vant til fra GripGrab’s løse ærmer og ben i str. S., så man skulle lige være lidt mere omhyggelig med at få dem på, så de ikke foldede eller lign. Den nye pasform synes jeg dog godt om og de sidder nu så tæt som jeg ønsker min jersey eller bibtights skal, så de føles mere som en del af outfittet og ikke noget ekstra man trækker på…

Åndbarheden er glimrende, bevægeligheden god og de bliver på plads – så det er svært rigtig at sætte en finger på noget!

Det eneste der “irriterer” mit øje er GripGrab logo’et på det højre ben, det ville jeg nok have vendt omvendt, det ser forkert ud for mig – men måske er det bare mig…

Konklusion

Et par løse ærmer og ben med DWR behandling så vandet preller af, samt blød fleece indvendigt kan forlænge sæsonen betragteligt og man vil kunne fortsætte ind i efteråret og tidlig vinteren med ens korte bibshorts og jersey – dog med passende baselayer! Ved temperaturer omkring en 8-10 grader har det været et glimrende valg for mig, som dog også er en smule kuldeskær, for andre kan temperaturen måske komme endnu længere ned hvis det kombineres med en vest eksempelvis.

Uanset hvad, så er PACR Thermal løse ærmer og ben meget velegnet til brug i mellemsæsonen hvor både kulde, vind og lidt nedbør kan klares!

Pris og tilgængelighed

Funktionalitet 9
Komfort 8
Pasform 8
Design 7
Pris 7
7.8
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Sigr Riksettan Bibshorts
Fra svenske Sigr har vi de sidste måneder haft lejlighed til at...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.