Test: HJC Ibex 3 cykelhjelm

HJC’s Ibex-serie er for nyligt blevet opdateret med en 3. udgave, 2. udgave testede Mathias tilbage i 2021.

Ibex 3 er topmodellen i HJC’s modelprogram og udover en lav vægt byder den på 3 af deres mest innovative teknologier: SEL FIT Pro, SLID, COOLPATH – hvad det dækker over, kommer vi tilbage til.

Gå direkte til indhold

Udvalgte specifikationer

  • SELFIT PRO teknologi
  • SLID teknologi
  • COOL PATH teknologi
  • Vejer fra 240 gram
  • Fås i 8 farver og 3 størrelser (S: 51-56 cm, M: 55-59 cm og L 58-63 cm)

Design og detaljer

Som nævnt er Ibex 3 tilgængelig i hele 8 forskellige farver og 3 størrelser, modellen testet her er i farvekoden „MT GL White‟, hvilket blot betyder hvid…

IBEX 3 er super let, opgivet til „omkring 240 gram‟ og min vægt bekræfter næsten dette, 245 gram vejer S udgaven her hos mig.

Jeg har et forholdsvis lille hoved, så jeg er glad for at HJC laver en „S‟ udgave der går fra 51-56 cm, så slipper man nemlig som oftest for „paddehatte-looket‟.

IBEX 3 har, som én af de første hjelme fra HJC, den nye SELFIT PRO teknologi, en videreudvikling af SELFIT – men med mulighed for mikrojustering. Altså tilpasses omkredsen stadig automatisk når man tager hjelmen på, men man har nu manuelt mulighed for at tilpasse bespændingen via et drejehjul bagtil – det giver en endnu mere præcis pasform. Der er også mulighed for justering af nakkespændet op/ned i flere trin, så hjelmen sidder perfekt i nakken og så kan selve nakkespændet faktisk også justeres frem/tilbage i hele 5 trin (Illustreret nedenfor)

Hjelmen har 18 ventilationskanaler, både foran, i siderne og bagtil hvor der er rig mulighed for at komme af med varmen. Indvendigt er COOLPATH teknologien medvirkende til en ekstra god ventilation, da luften kan strømme frit omkring ens hoved.

Puderne indvendigt er med ionic+ teknologi der modvirker bakterier og dårlig lugt, altså er materialet antibakterielt. Det betyder mindre vask og sparer derfor miljøet! Puderne kan tages ud for rengøring, men bør håndvaskes for at forlænge levetiden.

SLID teknologien er HJC’s bud på en teknologi der skal beskytte mod rotationsskader, ligesom KinetiCore og MIPS, her vha. 2 indlæg med gel monteret øverst i hjelmen. (Illustreret nedenfor)

Rem og spænde er klassisk og med klikspænde ved hagen – det fungerer og er nemt at betjene.

Foran på IBEX 3 er der også gjort plads til sol/cykelbrillerne, de sidder måske lidt højt – men de sidder til gengæld super godt og bliver der! I hullerne er der gummi til at holde dem fast, så man undgår de blot glider ud, en mindre – men god, detalje!

IBEX 3 i praksis

Jeg har haft fornøjelse af at benytte IBEX 3’eren on/off i nogle måneder og den har primært været brugt til gravel da det er det vejret har været til, den har dog også være med et par ture på landevejen.

Først og fremmest så er jeg ret vild med HJC’s SELFIT system hvor hjelmen selv tilpasser sig så snart man tager den på – og passer det ikke 100%, så kan man nemt manuelt justere højden samt frem/tilbage på nakkespændet samt mikro-justere hvor tæt den skal sidde omkring hovedet. Jeg har testet systemet både med og uden hjelmhue og for mig fungerer det perfekt, den sidder lige hvor den skal og tilpas tæt – uden at stramme og være generende.

Ventilationen i hjelmen er rigtig god, der er masser af luft omkring hovedet så det holdes ventileret – og man nemt kan komme af med overskudsvarmen. Det skal dog retfærdigvis siges at jeg endnu ikke har testet den i +20 grader, men dog på de lune forårsdage med ca. 15 grader hvor ventilationen stadig har været glimrende.

Den lave vægt gør at man nærmest ikke mærker man har hjelmen på og sammen med den gode pasform og behaglige polstring er det svært at sætte en finger på noget ift. komforten!

Konklusion

Jeg er generelt ret begejstret for HJC’s hjelme og synes mærket er lidt overset herhjemme. De laver nogle virkelig fede produkter hvor design, kvalitet og smarte features går hånd i hånd.

Den nye IBEX 3 er heller ingen undtagelse fro jer får man en top-hjelm med de nyeste teknologier, en virkelig lav vægt og flot design til ca. 1800,- Det er stadig mange penge for en cykelhjelm, men ift. mange af konkurrenterne så synes jeg det er en skarp pris!

Jeg er vild med det slanke design, den gode ventilation og fremragende pasform – men den lave vægt er et (stort) plus i min bog, da den er behagelig at køre med i mange timer, uden man bemærker den.

IBEX 3 får mine bedste anbefalinger til både landevejs og gravelrytteren.

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 1795,-

Funktionalitet 8
Komfort og pasform 9
Vægt 10
Design 8
Pris 8
8.6
Tags fra indlægget
, ,
Mere fra Noel Juul Christensen
Gå trygt en regnfuld sommer i møde med ny app
Pressemeddelelse: Med app’en Regnspotter bliver du gjort opmærksom på regnvejret tyve minutter...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.