D. 11 maj 2025 er det tid til endnu en af forårsklassiskerne for motionisterne, nemlig Grejsdalsløbet der afvikles fra Vejle. Grejsdalsløbet er kendt for deres udfordrende landevejsruter, men har de sidste år også budt på en gravelrute som vi afprøvede tilbage i 2022.
Vælg mellem følgende ruter/distancer
- 229 km. / 2000 hm.
- 168 km. / 1850 hm,
- 127 km. / 1500 hm.
- 83 km. / 1000 hm.
- Gravelruten er på 78 km. og køres efter GPX-fil, altså vil ruten ikke være afmærket som landevejsruterne.
Alt efter rute/distance møder man op til 4 depoter undervejs og her kan tankes vand, energi ol. På gravelturen får man depot ved Bindeballe Købmandsgård hvor der vil være et overdådigt kagebord – mums!
Du kan tilmelde dig helt frem til dagen på Sportstiming.dk