Har du en iPhone med seneste iOS, er der en smart funktion inkluderet, der gør det muligt at tilføje information omkring dine pårørende, som kan tilgås uanset om telefonen er låst eller ej. I praksis betyder det at hvis du kommer alvorligt til skade og nogle finder dig og din iPhone, at de vil kunne se information omkring og underette dine pårørende omkring din situation direkte fra din egen iPhone, selvom din iPhone er skulle være låst med kode.
Sådan opsættes nødinfo på iPhone
Åbn app’en “Sundhed”
Vælg “Nødinfo” nederst i højre hjørne
Du kan nu udfylde information omkring dit generelle helbred, eventuelle allergier og lign., samt vælge dine pårørende, det kunne være din mor, far, ægtefælle eller lign., som ville være relevante at kunne kontakte hvis man kom ud for en ulykke. Husk at aktiver funktionen “Vis, når enhed er låst”, da informationen ellers ikke vil blive vist.
Selvom iPhonen er låst, vil der nu være adgang til den nødinfo du har tilføjet i app’en “Sundhed”, ved at trykke på “Nødsituation” og derefter “Nødinfo” i låst tilstand.