Test: Newline Bike Imotion Heather Bib shorts

Er man lidt træt af de helt klassiske sorte korte cykelbukser, så har danske Newline et alternativ der er værd at kigge nærmere på, modellen hedder Bike Imotion Heather Bib shorts og istedet for den klassiske grå, er  de gråmeleret for et mere casual look, der skiller sig ud fra mængden.

Design og funktionalitet

Newline Bike Imotion Heather Bib shorts er et par klassiske korte bib shorts med seler og pude, som gør dem velegnet til brug forår og sommer.De er udført i en kombination af polyester (87%) og elastan (13%), denne kombination giver et materiale der er hurtigttørrende, forholdsvis let og meget elastisk – præcis de egenskaber man normalt gerne vil have i et par cykelbukser.

Newline-Bike-Imotion-Heather-Bib-shorts-front

Bukserne er udført i 8 paneler og naturligvis med flade syninger så den tætte pasform ikke ender med at blive generende. Materialet kan strækkes i alle retninger, for en tæt og komfortabel pasform.  Selerne og rygstykket er i mesh for god åndbarhed og samtidig for elasticitet.

Newline-Bike-Imotion-Heather-Bib-shorts-back

Som nævnt indledningsvis, så er det bukserne farve der skiller sig mest ud, istedet for den klassiske sorte farve, er de gråmeleret hvilket giver et lidt mere casualt look. Ned af begge ben er Newline’s navn og logo i refleks-print og bagpå et lille logo, ligeledes reflekterende. Der er også 2 små refleks-streger, én ved hver ben, så synligheden har været i fokus ved udviklingen af denne buks.

Newline-Bike-Imotion-Heather-Bib-shorts-side

Ved benene er der silikoneprint indvendigt under elastikken, hvilket sikre buksebenene mod at glide op. Elastikken er også forholdsvis bred, så den ikke strammer omkring den nederste del af låret.

Newline-Bike-Imotion-Heather-Bib-shorts-silicone

Puden som Newline Bike Imotion Heather Bib shorts er udstyret med, er en forholdsvis kraftig pude, den er inddelt i zoner og behandlet så den er anti-bakteriel. En god, kraftig pude er oplagt til dem der har behov for lidt mere støtte og måske endda har tendens til at blive lidt øm bagi efter cykelturen,. Efterhånden som man vænner sig til at sidde længere i sadlen, er en lidt tyndere pude der former sig efter kroppen mere komfortabel at køre med – det er i hvert fald min erfaring. Når det så er sagt, så er puden i Newline Bike Imotion Heather Bib shorts ganske glimrende, den giver god støtte og har man valgt bukserne i den rigtige størrelse (De skal altså sidde tæt!) så bliver puden også hvor den skal, omend den føles lidt “klodset” når man går og står…

Newline-Bike-Imotion-Heather-Bib-shorts-inlay

Materiale og størrelse

  • 87% polyester
  • 13% elastan
  • Kan maskinvaskes ved 40 grader
  • Str. M passer fint til 175 cm / 70 kg.

Konklusion

Newline Bike Imotion Heather Bib shorts er på mange måder et helt klassisk produkt, dog i en lidt anden indpakning end man måske nok er vant til. Det friske design og den generelt høje kvalitet gør det til et glimrende produkt til begynderen eller motionisten der foretrækker en kraftig pude med god støtte.

Bukserne har flere fine detaljer, såsom bred elastik og silikone-kant ved benene, flere reflekterende elementer og seler i mesh – omvendt er bukserne også så “klassiske” at de nemt drunker i mængden af gode cykelbukser.

Pasformen er glimrende, de sidder tæt som de skal grundet det strækbare materiale, selerne holder bukserne på plads – uden at skarve og det er nemt at komme af med overskudsvarmen….

Samlet set – et ganske glimrende produkt, hvor jeg dog måske nok savner et “wow” element…

Pris og tilgængelighed

Set til 85 EUR (Ca. 649,- DKK)

Funktionalitet og pasform 8
Design 7
Pris 6
7
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: K-Edge Go-Big Saddle Mount
De seneste måneder har vi haft mulighed for at se nærmere på og...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.