Champagnegaloppen: Årets sidste MTB løb

Pressemeddelelse 

DGI gentager succesen med Champagnegalop nytårsaftensdag

Igen i år skyder 100 mountainbikeryttere nytåret ind med mountainbike-event i Dyrehaven. Her sendes rytterne ud på en guidet 2 timers tur i skovens smukke omgivelser, efterfulgt af kransekage, hygge og et glas champagne.

Til arrangementet sendes rytterne ud på forskellige hold med et forskelligt tema, bl.a. fart, teknik, motion og kultur. Der er ingen krav til deltagernes niveau eller erfaring med sporten, og folk uden Mountainbike kan leje på dagen.

Mountainbike-sporten har oplevet en markant stigning i hele landet på 50 % i antal aktive ryttere de seneste fem år. Flere træner på egen hånd eller i fællesskab bl.a. i de Nordsjællandske skove, der har fået bedre spor og giver både nybegyndere og øvede, kvinder og mænd muligheden for at udøve deres passion:

”I DGI er vi rigtig glade for de seneste års udvikling. Champagnegaloppen er et ud af mange arrangementer, hvor vi samler MTB’ere der har lyst til at forbedre sig og få oplevelser i fællesskab. Foruden arrangementer som Champagnegaloppen, gør vi meget ud af at tilbyde uddannelse og inspiration der forbedrer rytternes evner. På denne måde får de bedre oplevelser i skoven, og undgår styrt og konflikter med skovens andre brugere”,
udtaler MTB-konsulent i DGI, Jeppe Tølløse.

For tilmelding og mere information, se dgi.dk

Info om arrangementet

DGI Champagnegaloppen er et MTB-arrangement arrangeret af DGI. Til arrangementet køres der i fire-fem hold af 15-20 ryttere og én MTB-instruktør i et tempo, hvor alle kan være med, og hvor der tages højde for andre brugere af skovstier og spor i Dyrehaven. Efter halvanden times samkørsel mødes ryttere og instruktører til en bid kransekage og et glas champagne i MTB-Tours butik ved Klampenborg Station.

Mere fra Noel Juul Christensen
Test: BIKE PRO SCREAM cykel forlygte
Fra BIKE PRO har vi modtaget en LED cykel forlygte med modelbetegnelsen...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.