Test: CamelBak Hydrobak 1,5 liter

Camelbak er en af de største på markedet indenfor drikkesystemer. De har en perlerække af produkter, til enhver form for sport, og leverer desuden også til den amerikanske hær. Alle produkter er testet til at kunne modstå langt mere end normalt brug, og der er livstidsgaranti på alle vandblærer.

Camelbak introduktion

Camelbak Hydrobak er en af de mindste og letteste af sin slags. Den kan indeholde 1,5 l. vand, og egner sig perfekt til personer der normalt ikke kører med for meget oppakning. Den er designet til at sidde højt på ryggen, så man stadigvæk har let adgang til sine ryglommer.

Design og funktionalitet

Selve tasken er lavet i nylon materiale, som virker meget slidstærkt, samt nemt at tørre af med en fugtig klud hvis den skulle blive mudret til. Bagpanelet er udført i DaimondMesh, et utrolig blødt og åndbart materiale, så du nemt kommer af med varmen fra kroppen. Skulderstropperne er ligeledes lavet i en letvægts mesh, for minimal vægt, og maksimal åndbarhed. På fronten er der en lille lynlåslomme, som lige præcis kan rumme nøgler, mobil eller multitool ol. Den er derudover forsynet med reflekser på både fronten og begge stropper. Fronten vippes op, og der er nem adgang til at fylde vand på, og når du er færdig, klappes den ned igen, og holdes fast af håndtaget på vandblæreren.

CamelBak_Hydrobak_02

 

CamelBak_Hydrobak_04

Det er overraskende nemt at fylde vand på. Låget er dejlig stort, skrues nemt at ved at dreje en kvart omgang, og hænger af sig selv imens du fylder op. Når låget skal skrues på igen, er der markering på både låg og indfatning, så du slipper for at fumle unødvendigt med det. Mundstykket er lavet i blød gummi, og fungerer, meget simpelt, ved at du bider let i det og skaber en lille åbning du kan suge af. Når du er færdig, slipper du bare, og det lukker af sig selv igen, og undgår spild. Der er også en lille lås på mundstykket. Selve slangen har en god længde, samt en lille clips på stroppen du kan sætte den fast i.

CamelBak_Hydrobak_03

 

CamelBak_Hydrobak_06

Efter brug, pustes/suges slangen tom for væske, og resten af indholdet tømmes ud gennem låget. Derefter har jeg bare haft den liggende med åbent låg, så den kan tørre helt. Hullet er desuden stort nok til at man/jeg kan få hånden ind, og evt tørre af med køkkenrulle. Har man haft andet end vand i, anbefales det at bruge et Antidote cleaning kit. CamelBak’s Antidote cleaning kit kan købes hos CykelPartner.dk

Specifikationer og materiale

  • Volume: 1,5 l
  • Vægt : 295g (taske og vandblærer)
  • Mål: 33 x 18 x 9 cm
  • Rygpanel: Daimond mesh
  • Skulderstropper: Lightweight mesh

Konklusion

Camlebak Hydrobak oser langt væk af gennemtænkt design og kvalitet. Der er ikke noget på denne model som ikke tjener et formål. Den lette vægt og åndbare materialer, gør at du nærmest ikke bemærker du har den på. Du får virkelig noget for pengene, og ydes der livstids garanti på et produkt, kan man også være ret sikker på det er af en vis kvalitet.
Fantastisk til folk der ikke behøver andet end vand på deres ture. Du har altid væske lige ved hånden, og får indtaget væsentligt mere. Du slipper for at fumle med vandflasker, for at få mudder fra flasken i munden, vandflasker der falder ud af holderen på ned kørsler osv.

Har du først kørt en tur med Camelbak, får du svært ved at forestille dig en tur uden!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: 375,-

Læs mere om Camelbak Hydrobak

Funktionalitet 9
Design 8
Pris 8

Karakter

8.3
Tags fra indlægget
,
Mere fra Michel Christensen
Test: Force Rainy skoovertræk
Med det våde vejr vi har i Danmark, er et par gode...
Læs mere
Join the Conversation

2 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.