Test: EKOI Alloy Vinterhandsker

Den hårde vinter med massive minusgrader og masser af sne er vi i Danmark blevet forskånet for i år, men det betyder dog ikke at der ikke har været brug for vinterhandskerne, for vi har stadig haft rigtig mange kolde og våde dage.

Fra franske EKOI har vi de seneste måneder testet Deres Alloy vinterhandsker der fås til omkring 300,-

Design og detaljer

Alloy vinterhandskerne fås i 2 farver, en fluorescerende og en mere klassisk sort. Førstnævnte er nærmest selvlysende og giver derfor en rigtig god synlighed i trafikken, mens den sorte er mere anonym og afdæmpet.

Handskerne er med Thinsulat og aluminiumsmembran der kombineret giver en fantastisk beskyttelse mod både vind og nedbør, samtidig med at materialet stadig er enorm åndbart. Der er på ingen måde gået på kompromis med materialerne, hvilket straks fornemmes når man får handskerne i og på hænderne, materialerne er super lækre, finishen er virkelig høj og de virker til at kunne tåle at blive brugt.

Ved håndleddet går handskerne forholdsvis langt op og selve skaftet er af neopren. Oversiden af hanskerne er både vindtæt og vandafvisende, så en lille byge eller to er intet problem. Der er lidt gummi-print på handskens overside, mens tommeltotten er beklædt med et materiale der minder om meget blødt ruskind, så man kan tørre sveden af panden, eller snottet væk fra næsen.

I selve håndfladen er der silikoneprint for optimal greb, det samme på alle fingre – pånær tommeltotten. Det betyder at man har et super greb omkring styr og bremse, unanset om det er tørt eller vådt. Modsat billigere handsker, så er silikoneprintet her virkelig “grippy” og bærer efter et par måneders brug intet præg af at være slidt. I håndfladen er også hele 5 små gel puder, der giver ekstra komfort og skulle forhindre sovende fingre. Puderne er tilpas små og derfor ikke nogle man umiddelbart bemærker, hvorfor jeg hilser dem velkomne hvis de kan øge den samlede komfort og køreglæde.

Undersiden af handskern er udført i et kunstmateriale der ligner ruskind, det er enorm slidstærkt og samtidig giver det en god beskyttelse mod nedbør.

Trods at Alloy er et par vinterhandsker, sidder de ret tæt omkring hænder og fingre og giver en høj grad af bevægelighed og dermed også føling med cyklen. Handskerne er på ingen måde klodsede eller tykke, men materialet er naturligvis en tand kraftigere end et par klassiske lange “ikke-vinter” handsker. Den tætte pasform gør også at de kan bruges til både mountainbike og landevej, for man får kombinationen af den gode beskyttelse og føling med cyklen.

Handskerne er angivet, fra EKOI, til en komforttemperatur på 0 grader og jeg har i testperioden primært benyttet dem i temperaturer fra 10-0 grader, måske et par gange lige under frysepunktet og her må jeg blot sige at Alloy vinterhandskerne gør det fremragende! Der er en rigtig god beskyttelse mod den kolde vind som, i vinterhalvåret, er essentiel, samtidig er der en udmærket beskyttelse mod vand og nedbør som vi heller ikke helt kan undgå i efterårs og vinterperioden, men vigtigst af alt er åndbarheden enorm god. I praksis betyder det at fingrene ikke kun holdes “tørre” udefra, de holdes også lune i tørre i handskerne, ved at lade overskudsvarmen trænge ud gennem materialet. Den bedste illustration på dette vil nok være det faktum at jeg på en 30 km’s restituationstur i ca. 10-12 graders varme kunne tage handskerne af og have lune hænder, de var hverken for varme eller for kolde og handskerne var indvendigt knas-tørre, og ikke bare små-våde af fugt og sved.

Konklusion

EKOI har endnu engang overrasket positiv, denne gang måske i endnu højere grad end tidligere, da der til prisen er tale om et produkt af exceptionel høj kvalitet, sjældent har jeg set et par cykelhandskerne med så pæne syninger og overordnet finish der bare er 100% i orden, samtidig med at de er lavet i materialer i fineste kvalitet. At handskerne så også samtidig er ganske pæne og fungerer rigtig god i praksis er jo kun med til at trække karakteren op.

Uanset om du skal bruge et par efterårs og vinterhandsker til landevej, cykelcross eller mountainbike, så kan jeg på det varmeste anbefale EKOI’s Alloy vinterhandsker, for her får man virkelig fuld valuta for pengene!

Pris og tilgængelighed

Vejledende pris: Ca. 300,-

  • Køb EKOI Alloy vinterhandsker på EKOI.fr
Funktionalitet 9
Pasform 10
Design 8
Pris 9
9
Tags fra indlægget
,
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: Vaude Me Minaki Shorts
Tyske Vaude har vi tidligere stiftet bekendskab med, da var det dog bare...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.