De 5 bedste MTB dæk til efterår og vinter

Efterårssæsonen er så småt begyndt og vejret er i skrivende stund allerede ganske “efterårsagtigt”, hvilket betyder masser af regn, blæst og små-køligt vejr generelt.

Ligesom på bilen, bør man skifte dæk på mountainbiken så de passer til sæsonen, i hvert fald hvis man ønsker det bedst mulige greb. Efterår og vinter bør man vælge et dæk med lidt kraftigere mønster og større knopper, en kombination der står godt fast i mudderet. Derudover må gummiblandingen gerne være forholdsvis blød, så grebet bevares i koldt vejr.

Nedenfor har vi samlet vores 5 bedste bud på MTB dæk til efterår og vinter.

Specialized Ground Control

Specialized Ground Control er et dæk der giver et super greb i dårligt vejr, det har store knopper hvor der er godt med plads omkring disse så mudderet ikke pakker og så fås de også i de ekstra brede udgaver der giver mulighed for at kører endnu lavere dæktryk for at maksimere grebet. Dækket er ret kraftigt og ikke blandt de letteste på markedet, til gengæld er beskyttelsen god!

Schwalbe Rocket Ron

Rocket Ron fra Schwalbe er vel efterhånden en klassiker og et dæk som mange bruger året rundt. Det giver godt greb i vådt og fugtigt vejr, men ruller samtidig ret godt på grusveje og asfalt. Dækket har nogle gode sideknopper som giver kantgreb og der er tilpas meget plads mellem knopperne til at mudderet ikke pakker.

Der findes et hav af forskellige udgaver af Rocket Ron dækket – bl.a. fås der tubeless ready udgaver, udgaver med tynde sidevægge for lav vægt samt andre forskellige udgaver af dækket.

Vil man have lidt mere greb, kan man med fordel kombinere Rocket Ron bagpå, med Schwalbe’s Nobby Nic foran.

Schwalbe Nobby Nic

Nobby Nic er dækket til dem der ønsker maksimal greb i mudder og dårligt vejr generelt. Det er lidt tungt, men til gengæld har det et rigtig godt greb og nogle kraftige knopper.

Som Rocket Ron fås Nobby Nic også i mange forskellige udgaver, alt efter om man vil kører tubeless og hvorvidt man vægter punkteringsresistens eller vægten højest.

Nobby Nic er også oplagt til brug foran, hvor man bagtil bruger et dæk der er lidt lettere og har nogle mindre kraftige knopper så det ruller bedre.

Chaoyang Rampage

Et rigtig prisbilligt foldedæk med gode store knopper og et mønster der står godt fast i mudder og løst underlag. Gode, bløde, sideknopper for optimalt greb og en god beskyttelse mod punktering. Vægten er ikke den laveste på markedet, til gengæld er prisen virkelig lav, mens kvaliteten stadig er fremragende – det økonomiske og fornuftige valg!

 

Maxxis Ardent

Ardent er en anden klassiker og af mange også brugt som et all-round dæk da det har rigtig fornuftigt greb i vådt og fedtet vejr, men stadig har en forholdsvis lav rullemodstand og dermed også kan bruges på grusstier og evt. på landevej. Knopperne er mellemhøje og knopperne i kanten giver et godt greb i sving og når underlaget er vådt.

Har du en anden foretrukken kombination til efterår og vinterbrug? Så del den med os i kommentarfeltet nedenfor.

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Ringeklokke – hvad skal man vælge?
En ringeklokke er rent faktisk en del af det lovpligtige udstyr på...
Læs mere
Join the Conversation

1 Kommentarer

Leave a comment
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.