Test: Sigma Sport POWERLED EVO

Vi har endnu engang haft fingere i en cykellygte, denne gang fra tyske Sigma. Modellen hedder Sigma Sport POWERLED EVO og der er tale om Deres absolutte topmodel, velegnet til den kræsne pendler såvel som ham/hende der gerne vil prøve kræfter med MTB kørsel i mørke.

Modellen fås i flere udgaver hvor selve lygten er den samme, men tilbehøret varierer. Vi har testet Sigma Sport POWERLED EVO Pro udgaven der består af Sigma Sport POWERLED EVO, holder, et eksternt, genopladelig, batteri samt en 220 volt oplader. Den er opgivet til 900 lumen og en rækkevidde på omkring 100 meter.

Unboxing og første indtryk

I kassen til Sigma Sport POWERLED EVO Pro-sættet finder man;

  • Sigma Sport POWERLED EVO forlygte
  • Cykelholder
  • Ekstern batteri med velcro-strop til montering
  • 220 volt oplader
  • Div. manualer og vejledninger

Se vores unboxing af Sigma Sport POWERLED EVO, hvor vi naturligvis også deler vores første indtryk.

Design og funktionalitet

Sigma Sport POWERLED EVO er en kompakt lille sag, i et lækker aluminiums-hus. Den vejer kun 140 gram og dette nok takket være udførslen i aluminium.

Selve forlygten er udført i sort aluminium, mens der forrest er en sølvfarvet ring ved selve LED’erne. På siden af lygten er modelnummeret skrevet på, mens der bagerst er nogle riller i selve lygten, disse fungerer som “kølefinner” og afkøler lygten da den kan blive op til 60 grader varm under brug, jeg har dog ikke oplevet den er blevet andet end håndlun, men det skyldes nok også at temperaturen i testperioden har ligget mellem 0 – 5 grader. Skulle lygten blive for varm, vil den automatisk skrue ned for blusset for at undgå overophedning, Lygten er naturligvis vandtæt, så den kan bruges uanset vejret.

sigma-powerled-evo-pro-back

Bagpå lygten er én tryknap, den bruges til at tænde og slukke for lygten og det er naturligvis også her kan skifte mellem de 4 tilstande, nemlig 30%, 70 % og 100% lysstyrke samt blink. Denne knap fungerer samtidig med batteri-indikator og lyser hvid når der er 50-100% batteri tilbage, grøn under 50% og ved 5% skifter den til rød – således er det nemt at holde styr på og øje med, hvor meget batteri der er tilbage og om man skal overveje at vende snuden hjemad eller måske bare skrue lidt ned for blusset for at spare på batteriet.

Batteritiden afhænger af hvilken setting lygten bruges i, men varierer fra 3-11 timer med det store genopladelige IION XL batteri.

sigma-powerled-evo-pro-battery

Forlygten klikkes nemt på holderen, der monteres på styret via et super nemt og enkelt kliksystem – se i vdieoen hvor nemt det er at montere både forlygte og det eksterne batteri, der monteres på stellet via medfølgende holder og velkrobånd.

Montering af Sigma Sport POWERLED EVO på MTB

Praktisk test af Sigma Sport POWERLED EVO

Vi har testet Sigma Sport POWERLED EVO på både landevej, cykelstier og stier og det er i praksis en stor fordel at kunne skrue op og ned for lysstyrken, alt efter om man kører i byen hvor gade lamperne er tændt, eller på en kulsort landevej eller et spor i skoven. Bruger man Sigma Sport POWERLED EVO hvor der er anden belysning, kan man med fordel skrue helt ned på 30%, så man er sikret lang brændetid – for Sigma Sport POWERLED EVO giver stadig et fornuftigt lys og sikre at man kan ses af billister, andre cyklister og lign.

Kører man på en mørk sti, landevej eller lign. er det genialt at kunne “skrue op” på 100% og have fuld blus på lyset, lyset har en fin spredning og rækker jf. Sigma ca. 100 meter, dette stemmer meget godt overens med mine egne praktiske erfaringer med Sigma Sport POWERLED EVO.

Lyset bliver naturligvis svagere jo længere man kommer ud, men den lyser så langt og har så god en spredning at jeg på cykelstierne i hvert fald, følte jeg havde så godt et overblik at jeg kunne kører med samme hastighed som jeg ville have gjort i dagslys. Det samme gør sig gældende i skoven eller på landeveje, da lygten har en rigtig fin spredning, det betyder man har et rigtig godt overblik både til siderne og ikke mindst fremad. 

I videoen nedenfor kan du få et indtryk af hvor meget lys Sigma Sport POWERLED EVO  giver.

Konklusion

Sigma Sport er tysk og det fornemmer man så snart man får Sigma Sport POWERLED EVO mellem hænderne, den oser af kvalitet og “tysk grundighed” – en LED forlygte på 900 lumen pakket ind i et lille, let og lækkert aluminiums hus.

Med det eksterne batteri er man sikret en ret lang brændetid, alt efter om man kører med fuld blus på eller ej og lygten har en meget jævn og fin spredning så man på stier og spor har et godt overblik over hvad der sker både til siderne og ikke mindst fremad.

Systemet med én knap til det hele gør Sigma Sport POWERLED EVO er en rigtig lækker forlygte nem at betjene, også med handsker på – så længe det ikke er den tykkeste vintermodel, da kan det godt være lidt svært at ramme rigtigt. At den derudover er super nem at montere, og batteriet ligeså – gør Sigma Sport POWERLED EVO til et rigtig fornuftigt valg, uanset om man søger en forlygte primært til MTB i skoven eller “bare” har brug for en rigtig kraftig pendlerlygte.

sigma-powerled-evo-pro-package

Pris og tilgængelighed

Set til 1099,- for Pro-sættet der består af lygte, batteri og oplader.

Sigma Sport POWERLED EVO fås både i en version med lygten alene, og i et sæt med batteri og 220 volt oplader, samt et sæt med batteri, oplader og hjelmbeslag (Batteri er nødvendigt for at bruge lygten) Førstnævnte er nok kun interessant for dem der måtte have batteri og oplader fra anden lygte eller tidligere model der passer sammen med Sigma Sport POWERLED EVO.

Køb Sigma Sport POWERLED EVO Pro online hos CykelGear.dk

Funktionalitet 8
Design 9
Pris 7

Karakter

8
Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Test: AGU Gravel Bibshort
Gravel har virkelig slået an og nu begynder flere producenter at lave...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.