Julen står for døren og det kan være svært at finde den helt rette gave til mountainbikeren der, tilsyneladende, har det hele. Det skal dog ikke holde os tilbage for at komme med en række bud på den perfekte julegave til mountainbikeren. Nedenfor findes en række bud på gaver der bør glæde de fleste, inddelt i 3 prisklasser, under 300,- mellem 300-500,- og mellem 500-1000,-
Under 300,-
GripGrab Merino Winter Sock
Et par lækre uld-sokker til efterår og vinterbrug kan man altid bruge, dette par fra GripGrab holder vask efter vask og giver god komfort på de kolde dage!
- Set til 129,- hos Cykelgear.dk
Force Frost lange underbukser
Med et par lange underbukser under sine lange cykelbukser, kan man nemt klare temperaturer under frysepunktet, samtidig kan de naturligvis også bruges når ikke man cykler. Denne model fra Force er billig, har en god pasform og giver en fremragende isolation.
- Set til 199,- hos Cykelgear.dk
ESI Grips Extra Chunky
Markedets, måske, bedste håndtag udført i silikone. De er lette, bløde og giver et fantastisk greb i al slags vejr. Derudover fås de i et hav af farver så der altid kan findes et sæt der matcher cyklen de skal sidde på.
- Set til 150,- hos Cykelpartner.dk
300-500,-
GripGrab Raptor
Et par virkelig lækre mountainbikehandsker i superb kvalitet der kan bruges i temperaturer fra 15-5 grader.
- Set til 389,- hos Cykelgear.dk
Topeak Joe Blow sport 2 Fodpumpe
En god forpumpe er svær at undvære, for den gør det hurtigt og nemt at pumpe dækkene op, samtidig er denne model med nanometer så kan kan sikrer sig det rigtige dæktryk. Denne model fra Toppeak er i topkvalitet og kan bruges til både racer, auto og “gammeldags” Dunlop ventiler.
- Set til 249,- hos Cykelpartner.dk
Kryptonite Evolution Mini 7″ med wire
De fleste mountainbikere har ingen fastmonteret lås på cyklen, men der er situationer hvor det er nødvendigt at kunne låse cyklen fast og er der en lås som denne fra Kryptonite med wire, virkelig brugbar. Selve låsen er en kraftig bøjlelås der kan bruges alene, men det virkelig smarte er at den leveres med en wire, så cyklen enten kan låses fast, eksempelvis til en cykelholder, en pæl/skilt eller man kan låse flere cykler sammen. Låsen er naturligvis forsikringsgodkendt og kan nemt bruges til flere forskellige cykler.
- Set til 329,- hos Cykelgear.dk
Muc-Off Rengøringssæt med 8 dele
Komplet rengøringssæt der kan bruges til både mountainbikes, landevejscykler og alle andre cykeltyper. I dette sæt får man både de nødvendige børster og svampe, samt rengøringsmidler så cyklen fremstår velplejet!
- Set til 399,- hos Cykelgear.dk
Craft Active Extreme
Rigtig lækker svedtrøje til de kolde dage, da den har vindtæt front og skuldre, perfekt hvis man skal pendle i vinterhalvåret, eller bare er typen der skal ud, uanset vind og vejr!
- Set til 399,- hos Cykelgear.dk
500-1000,-
MagicShine MJ-902B
Kraftig cykellygte der kan bruges til både pendling, moutainbike og landevejscykling. Med 2000 lumen er den ganske kraftig og giver en god spredning af lyset, den kan endda styres via bluetooth!
- Set til 749,- hos Cykelgear.dk
Garmin EDGE 20
Helt basal cykelcomputer med GPS, som kan tracke dine cykelture. Ingen fancy features, men blot simpel og nem bruge.
- Set til 798,- hos Cykelpartner.dk
Shimano MW500 Vinterstøvler
Prisbillige vinterstøvler som holder både vind og vand ude på de vådeste og koldeste date. Med inderside af fleece er der også en fornuftig isolering i støvlerne. Denne udgave passer til alle gængse mountainbike-pedaler, eksempelvis SPD, Time og Crankbrothers.
- Set til 899 hos Cykelgear.dk
EKOI Competi10n vinterjakke
Utrolig lækker vinterjakke der er både vindtæt og vandafvisende, mens den indvendigt er foret med blød fleece. Pasform og komfort går op i en højere enhed og kvaliteten af materialerne er i top! En jakke der uden problem får én igennem vinteren!
- Set til 967,- hos EKOI.dk