Løbsberetning: Highland Mountainbike Challenge 2018

Aarhus Motion kunne d. 20 maj 2018 invitere til den 4. udgave af mountainbikeløbet Highland Mountainbike Challenge, et udfordrende løb på hele 100 km. fra Silkeborg og med mål ved Godsbanen i Århus.

For undertegnede er det 2. gang udfordringen blev taget op og ruten lignede den fra 2017, dog med et par mindre justeringer på ruteforløbet for at undgå “kø-dannelser”.

Forud for løbet skal Aarhus Motion endnu engang roses for et enormt højt informationsniveau som jeg endnu ikke set har fra andre arrangører, dette gælder både “optakten” på Facebook begivenheden, til mails med praktisk information og muligheden for at hente startnumre i god tid, så man undgik kø på løbsdagen. Kæmpe tommel op for dette, da det betyder at alle er “klædt godt på” til den store dag og der ikke bør opstå tvivl om hverken ruten, opmærkning, forplejning eller andet.

Raceday!

Pinse-søndag have Aarhus Motion sørget for +20 grader og høj sol, perfekte forhold til et mountainbikeløb fra Silkeborg til Århus. Startområdet omkring AQUA i Silkeborg er forholdsvis stort og her er både plads til parkering til de mange der kommer langvejs fra, mekanikere fra Cycle Sport Silkeborg, kaffe samt vand og energi. Derudover kunne startnumre afhentes, hvis ikke kan have fået gjort dette tidligere på ugen.

Ydermere var der mulighed for at få transportere eventuel bagage fra Silkeborg til Århus, som man så efterfølgende kunne afhente i målområdet, ligesom der kunne bestilles transport fra Århus -> Silkeborg fra morgenstunden, hvis man ikke havde mulighed for at ankomme i bil, eller blive “smidt af” i Silkeborg.

Pladsen summede af knap 700 glade mountainbikere, primært mænd , der havde valgt af bruge denne pinsesøndag på at kører 100 km. mountainbike. Stemningen er fantastisk og med en vis “nervøsitet” at spore hos de fleste, præcist som det skal være når man virkelig skal udfordre sig selv.

Ved tilmelding skulle man vælge en startgruppe, fra A -> E alt efter forventet gennemførselstid/gennemsnitsfart og selvom det måske for mange er uvant med så lang en distance, så virkede det til at fungere ret fint og at folk havde haft en realistisk tilgang til deres egen gennemførselstid.

Ruten

Ruten gik fra Nordskoven i Silkeborg, over Vesterskov og til Sønderskoven omkring Himmelbjerget, herefter over Ry til Jeksen og fra Jeksen ind mod Brabrand-stien og til slut i mål på Godsbanen i Århus, dvs. de første ca. 75 km. veksler mellem singletrack og stier/grusveje, mens de sidste ca. 25 km. primært er landevej, cykelsti og større grusstier, en udmærket kombination efter min mening.

Undervejs var indlagt 2 depoter før det store Time-Out depot ved Hotel Julsø og ét depot i Jeksen inden “tons” til Godsbanen, dette var bestemt også passende. Ved depoterne kunne tankes vand, energidrik, bananer og barer, mens der ved det store depot ved Hotel Julsø blev serveret pastasalat og cola også, mens kan kunne få foretaget nød-reparationer af gutterne fra Cycle Sport Silkeborg.

Ruten som helhed fungerede virkelig godt, det vekslede fint mellem singletrack og lidt brederede stier hvor der så kunne overhales, dette mindskede også “presset” på sektionerne med singletrack, hvor man hurtigt kan komme til at køre som én lang hale. Sporene i Nordskovenog Vesterskoven er i en klasse for sig og kombinationen af fede spor, en virkelig flot natur i området omkring både Silkeborg og helt ud til Himmelbjerget gjorde turen til en sand fornøjelse, selvom det da nev i lårene undervejs, det fantastiske vejr gjorde det også svært at holde smilene tilbage, hvilket ses tydeligt på de mange billeder der blev taget undervejs på ruten.

Efter depotet ved Hotel Julsø gik turen til Ry og over Jeksen, her fik vi smagt på et forholdsvis nyt spor i Siim Skov, samt et kort spor i Jeksen, hvorefter det gik af landevej og grusstier ind mod målet i Århus.

Ruten er ikke specielt teknisk krævende, men der er naturligvis sektioner der kræver en vis portion teknik og/eller erfaring for at de kunne forceres, det er dog tydeligt at Aarhus Motion var planlagt ruten så der ikke er alt for mange “overraskelser”, hvilket virker fornuftigt ift. at få alle folk helskindede igennem de 100 km. Undertegnede blev i hvert fald udfordret på både stigninger, små tekniske stykker og fede nedkørsler der kræver man slår hovedet fra og lader cyklen gøre arbejdet!

Afmærkningen er sjældent set bedre og jeg var ikke på ét eneste tidspunkt i tvivl om hvor jeg skulle køre hen, selvom jeg ofte lå alene og ikke havde nogle foran mig til at vise vejen, det kunne flere andre arrangører også godt lære lidt af.

After party på Godsbanen

Efter 103 km. og ca 5-7 timer i sadlen, alt efter dagsformen, nåede vi målet ved Godsbanen hvor familie, venner og andre kunne tage imod de hårdt prøvede deltagere. Deltagerne kunne derefter stille cyklen i den overvågede cykel-parkering og indtage en lækker buffet i Den Rå Hal hvor der også var mulighed for at få massage, øl og sodavand samt kaffe og kage – hvad mere kan man ønske sig?

 

Sidste år havde jeg primært ét kritikpunkt og det var maden ved time-out depotet ved Hotel Julsø, det var simpelthen for omstændigt og virkede ikke ret godt. Det havde Aarhus Motion lavet om på i år, så man “bare” fik stukket en skål pastasalat i hånden og det holdt 100%. Start og målområde kan heller ikke gøres meget bedre, dog missede jeg skiltningen til cykelparkeringen som i år var flyttet fra Den Rå Hal. Depoterne undervejs havde også det mest nødvendige, men jeg overhørte et par stykker der savnede mulighederne for at få gel’s undervejs.

Samlet set er der kæmpe stor tommel op til Aarhus Motion for et fantastisk arrangement. 699/749,- er forholdsvis mange penge for et “cykelløb” men dette er virkelig et løb i særklasse med en unik forplejning, suveræn skiltning og en helt unik rute igennem nogle lækre spor og fantastisk natur!

Hold dig orienteret omkring datoen for 2019-udgaven på Aaarhusmotion.dk

Photo by Bjarne Kubel
Mere fra Noel Juul Christensen
Danmark’s højeste motionscykelløb – 40. års jubilæum
Kr. Himmelfartsdag er det endnu engang tid til Danmark’s Højeste Motionscykelløb, et...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.