Aarhus Mountainbike Challenge 2017

Aarhus Motion var igen i år vært for Aarhus Mountainbike Challenge, hvilket var 4. år arrangementet blev afholdt.

I 2017 udgaven af Aarhus Mountainbike Challenge, har Aarhus Motion fornyet sig ved at holde hele løbet en søndag, hvor det de foregående år har strækket sig over hele weekenden. Aarhus Motion har denne gang lavet ruterne om så den “korte” er på 20 km. og den lange er på 55 km. og den sidstnævnte blev Troels’s valg…

 

Forud for løbet

Arrangøren Aarhus Motion har en fantastisk website, som gør det muligt at finde alle de oplysninger man har behov for som deltager – det er her tilmeldingen finder sted og samme sted finder man al den indledende information omkring løbet og praktiske detaljer. Informationsniveauet er virkelig højt og der er endda mulighed for at se billeder og resultater fra de foregående år.

En lille uges tid inden løbet modtager man en “Race Manual” pr. mail, her er al praktisk information opsummeret – det er lige fra information omkring afhentning af startnumre, adressen til hvor løbet starter, information omkring depoter og meget andet. Så uanset om man har deltaget i adskillelige løb, eller om det er ens første løb er man utrolig godt klædt på og mangler ingen informationer. Det betyder også at man burde have den bedste optakt til sådan et løb.

Med ca. 1000 deltagere, er der tale om et af de store MTB løb der appelerer til både begyndere og dem der holder kæden stram hele turen for at stå øverst på podiet.

Tangkrogen som lokation

Tangkrogen er meget velegnet til større arrangementer for der er plads til at boltre sig og masser af luft. Tangkroen er en af Aarhus’s naturperler, som er placeret mellem skov og strand. Samtidig er der masser af muligheder for parkering til alle de deltagere der kommer fra nær og fjern.

På Tangkrogen var både Cyclesportsilkeborg.dk, Truesport.dk sammen med SIS Energy repræsenteret, hvor der var mulighed for at købe lidt grej, samtidig med at man kunne få foretaget små-justeringer på cyklen inden løbsstart. Der var også stor cykelparkering, borde/bænke samt mulighed for at købe en kop kaffe inden løbsstart, ligesom der også kunne tankes vand og/eller energi.

En af de stande der betyder mest til sådan et arrangement, er at de lokale fra Aarhus Trail builders også var på pladsen. Aarhus Trail Builders er en af de vigtigste samarbejdspartnere for Aarhus Motion til sådan et løb, for bliver der ikke bygget spor er der ingen mulighed for at holde sådan et arrangement for 1000 deltagere. På Aarhus Trail Builders stand kunne man købe kage, hvor pengene ubeskåret går til sporbygning i Aarhus.

Aarhus Motion donere som regel altid en del af pengene fra de løb der påvirker skoven, så de på den måde er med til at holde sporet vedlige.

Til dem der har lyst til at lave en lille donation til Aarhus Trail builders men glemte det, kan man på Aarhus Trail Builders Facebook side se hvordan man gør det.

20eren

20eren er perfekt til nybegynderen og børn, som gerne vil prøve kræfter med at køre et rigtigt mountainbikeløb. En perfekt blanding af lækre singletracks, sjove sektioner og et par mindre tonser-stykker. Man skal dog ikke lade sig narre, ruten er hård nok og skal nok give én udfordringer og sved på panden. Der køres både på de officielle mtb spor og på skovstier, hvor skovstierne bruges til at binde mtb sporene sammen.

Deltagerne var inddelt i 2 startgrupper, 4 og 5, alt efter forventet gennemførselstid, hvilket giver enorm god mening så man undgår alt for meget kødannelse. Første start gik kl. 11.00 og grupperne blev sendt afsted med 3 minutters mellemrum. Man forventede de hurtigste at gennemfører ruten på under 60 minutter!

Ruten bød på 400Hm og  var ikke alt for teknisk, hvilket betød at alle kunne kører den uanset om man er nybegynder og lige startet med at kører mountainbike i år eller om man kører for at vinde VM 🙂

55eren

55eren er krævende. Aarhus Motion har skåret det overflødige fedt væk og står tilbage med den rå skov – de hurtigste, sværeste og sjoveste sektioner i skoven og pakket det sammen på de 55 km. Ruten er sammensat, så der var være mulighed for at overhale ind imellem de mere smalle og tekniske dele af ruten.

Ruten er opdelt i 3 sektioner.

1. sektion fra start til Blommehaven.
2. sektion fra Blommehaven til Skovmøllevej – med et loop der cykles én gang og som bringer dig tilbage til Blommehaven og inden du igen ender ved     Skovmøllevej.
3. sektion starter ved Skovmøllevej og bringer deltagerne ud omkring Fløjstrup Skov og tilbage til Skovmøllevej. Her rammer du igen 2. sektion og           noget at det tidligere loop, men stopper denne gang ved Blommehaven og cykler ind i mål/Tangkrogen igennem 1. sektion

Ruten er sat sammen på en ny måde, så der både kan være genkendelser og noget nyt for tidligere deltagere eller for ”kendere” af Marselisborg skoven.

Deltagerne var inddelt i 5 startgrupper, 1, 2, 3, 4 og 5, alt efter forventet gennemførselstid, hvilket giver enorm god mening så man undgår alt for meget kødannelse. Første start gik kl. 11.00 og grupperne blev sendt afsted med 3 minutters mellemrum. Man forventede de hurtigste at gennemfører ruten på ca. 2 timer!

På ruten var der indlagt 3 depoter, hvilket også var passende, uanset ens niveau. Nogen havde måske kun behov for et enkelt stop, mens andre kunne gøre kort stop ved dem alle, eller måske tage en lille puste pause. På depoterne var der mulighed for at tanke vand, energi og barer samt bananer.

De 55 km og 950 hm. bød på en meget svedig pande og sad godt i benene. Ruten var tilpas hård, selv for dem der kender skoven rigtig godt i forvejen. Næsten alt var “nyt”, omend det så bare var sektioner der blev kørt omvendt af normalen.

Samlet indtryk

Aarhus Motion har lavet et fantastisk arrangement. Nu er det 3. år i træk jeg deltager og dette løb bliver bare bedre og bedre. I år er efter min mening den bedste og sjoveste rute der har været. Ruten var tilpas lang og hård til at man kunne give den fuld gas hele løbet. Derudover kan man bare mærke hvor professionelle Aarhus Motion er når de laver sådan et løb, der er styr på alt. Der var ikke på noget tidspunkt ude på ruten som gjorde at jeg tvivlede, der var folk på de steder hvor ruten delte sig som kunne have givet problemer, hvis de ikke havde været skarpe når vi kom blæsende. Super godt arrangement.

Det bedste ved hele arrangementet var at i år var belønningen ikke en drikkedunk når man kom i mål, men en omgang grill pølser med sodavand/øl. Det satte lige prikken over I’et, det giver helt klart et kæmpe plus i bogen.

Jeg skal helt sikkert deltage igen i 2018 🙂

Billederne er fra Aarhus Motion’s hjemmeside

Mere fra Troels Ennemark Høiriis
Løbsberetning: Race Days Kolding 2018
Fredag d. 10-12 august kunne Racing Kolding, SRAM og Cannondale byde velkommen...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.