AGU i samarbejde med verdens bedste cykelrytter

 Belgiske Wout van Aert er ustoppelig for tiden. Crossløbene bliver ikke bare vundet – de bliver ren legestue for manden, der lige nu er cykelverdenens ubetingede stjerne. I sommer vandt han den grønne pointtrøje i Tour de France og var uvurderlig hjælp for danske Jonas Vingegaard, der som bekendt sikrede sig den samlede sejr i verdens største cykelløb – og mon ikke 2023-sæsonen bliver et nyt triumftog? 

Ved siden af de mange meritter har Wout van Aert indgået samarbejde med det hollandske cykelbrand AGU, der også leverer til Team Jumbo-Visma, om en særlig kollektion, der er lige så alsidig som rytteren selv. Kollektionen indeholder nemlig styles og tilbehør, der er som skabt til gravelture, men også fungerer perfekt til asfalt eller mountainbike. Den enkle og stilfulde kollektion har et strømlinet design af kompromisløs kvalitet, som er resultatet af en længere og grundig udviklingsproces mellem Wout van Aert og AGU. 

Vejen til succes er sjældent snorlige 

Wout van Aerts personlige mantra går igen på alle dele af kollektionen: ”The road to success is seldom paved”. I det afspejles van Aerts proces, der har været med til at forme ham som den verdensberømte multivindende cykelrytter, han er i dag. Udover jakker, trøjer og bibs består kollektionen af en taske til styret, som er van Aerts faste tilbehør, når han er på eventyr udenfor sæson. 

I samarbejdet om kollektionen er der lagt stor vægt på at arbejde med de rigtige tekstiler, den bedste teknologi og mest behagelige pasform for at kunne opnå den bedste ydeevne uden at gå på kompromis med et lækkert design. Især Polartec Alpha Termo Jakke og en langærmet merinotrøje er blandt Team Jumbo-Visma-rytterens favoritter. 

Kollektionen forhandles nu hos AGU og udvalgte forhandlere. 

I KOLLEKTIONEN 

POLARTEC ALPHA TERMO JAKKE 

En ultrablød, åndbar og varm jakke, der holder dig tør og komfortabel, mens det ydre lag optimerer luftstrømmen rundt om kroppen. Ifølge Wout van Aert er det den ultimative jakke til kolde ture. Sveden fordamper nemt og effektivt og du bliver hurtigt varmet op igen efter et eventuelt kort (kaffe)stop undervejs. 

MERINO TRØJE 

Materialet er perfekt til kolde ture på landevejen, på stier eller i skoven og derfor var merinotrøjen essentiel for van Aert at have med. Merinould sørger for, at din kropstemperatur holdes på det optimale niveau og trøjen er derfor ideel som mellemlag på kolde dage. Silikonegreb i bunden sikrer desuden, at trøjen holdes på plads undervejs. 

ROLL BAG – TASKE TIL STYRET 

Med plads nok til de mest nødvendige ting som fx snacks, en telefon og et par handsker er tasken den ideelle følgesvend til både lange og korte ture. Den har en lynlås på toppen, så den nemt kan åbnes, mens man kører, og en overfladebehandling der sikrer at dine ejendele er beskyttet mod snavs og regn. 

Mere fra Noel Juul Christensen
Guide: Find den korrekte cykelstørrelse
De fleste er formentlig klar over at det er vigtigt at vælge en cykel i...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.