Festina står for mange, som det altoverskyggende ur-brand, når vi taler cykling. Festina var dog mere end bare ure. De fleste husker nok Festinas cykelhold, der endte med at trække sig fra Touren på grund af en massiv dopingskandale. Men heldigvis laver Festina stadig ure – og heldigvis uden brug af doping.
Festina – Højt at flyve, dybt at falde
Selvom det ikke er Festina ure, der får lov at være officiel tidstager på Tour de France i år, så er Festina ure stadig dybt forankret i cykelsporten og sandsynligvis mere end noget andet ur-mærke på markedet.
Cykelholdet Festina, havde sin storhed og fald i slutningen af 1990’erne. I 1998 blev hele holdet ekskluderet fra Tour de France allerede inden tour-start, da holdets daværende læge, Willy Voet, blev arresteret ved den franske grænse med bilen fyldt med EPO. Ikke just noget godt år for Festina, der dog også endte med at afvikle cykelholdet, der på dette tidspunkt talte ryttere som Richard Virenque, Laurent Brochard (der slog Bo Hamburger i VM i landevejscykling i 1997), Didier Rous og Christophe Moreau.
Efter anholdelsen af Voet, indrømmede flere af rytterne efterfølgende, at de havde taget præstationsfremmende midler, og Festina skandalen blev hurtigt en af cykelsportens mest omfattende dopinghistorier.
Doping ødelægger cykelsportens image
Dopinghistorier er aldrig sjove. Vi ønsker ikke, at cykelsporten skal sættes i forbindelse med diverse hæmatokritværdi-forøgende og præstationsfremmende midler. Det ødelægger sporten, og for Festinas vedkommende, ødelage deres skandale mere eller mindre hele touren i 98. I hvert fald stod det traditionsrige cykelløb i den grad i skyggen af Festina skandalen, der viste sig mere og mere omfattende i takt med sagens kulegravning. Her viste det sig nemlig, at dopingmisbruget i Festina var meget nøje kalkuleret og foregik yderst systematisk, hvilket peger i retning af, at ingen på holdet var – eller kunne have været – uvidende om forholdene.
Slut 90’ernes største cykelnavn, Richard Virenque, blev som følge af sagen, udelukket fra cykelsporten i 9 måneder, mens Festina-chef Bruno Roussel og holdlæge Willy Voet, begge fik bødestraf og betingede fængselsstraffe.
Festina ure
Festina led alvorlig skade som følge af skandalen, og måtte forsøge at klinke skårene efter bedste evne. Og hvordan gør man så det? Ja, i Festinas tilfælde gør man det, ved at gøre det, man er bedst til; nemlig at lave ure. Festina ure er blandt verdens bedst sælgende armbåndsure, og fungerede i mange år også som officiel tidstager på Tour de France. I år er tjansen dog gået til ur-producenten Tissot.
Tiden læger som bekendt alle sår, og selvom Richard Virenque i den grad blev lagt for had i 1998, er han igen tilbage i samspil med Festina. Denne gang dog ikke som cykelrytter, men som officiel ambassadør. Det er efterhånden 18 år siden, at Festina trak alle de negative doping-overskrifter, men når det gælder deres ure, er der ikke mange dårlige ting, at sige. Tværtimod er Festina ure som sagt blandt de ledende i verden indenfor deres felt – Og det er vel at mærke UDEN brug af EPO.