Camelbak’s 2021 nyheder

Camelbak præsenterede går alle deres nye 2021 produkter for den europæiske presse, online – naturligvis! Nedenfor en kort gennemgang af de nye produkter og features, vi vil naturligvis løbende teste de nye modeller efterhånden som de lander her på redaktionen.

Camelbak Rogue Light

Den nye Rogue Light rummer 7 liter og kommer med 2 liter vandblære, den er lille og kompakt, men rummer alligevel hjelm, pumpe og en smule grej, udover vandblæren naturligvis. Der er også en stor “lomme” på ydersiden som kan bruges til handsker, en vindjakke eller lign.

Rogue Light laves også i udgave til kvinder.

CamelBak Classic Light

Classic Light er den 2. mindste model i serien af rygsække, den rummer 4 liter totalt og kommer ligeledes med 2 liter vandblære . Den giver stadig mulighed for opbevaring af hjelm, pumpe og lidt grej – men har ikke den store lomme foran som Rogue Light.

Camelbak Hydrobak Light

Den mindste og mest kompakte rygsæk er Hybrobak – som nu kommer i en Light udgave. Den har en 2 liters vandblære og en lille lomme, men ikke rigtig plads til at medbringe det helt store, andet end vand.

På rygsækken kan monteres cykellygte, ligesom der stadig er plads til montering af hjelmen.

Camelbak M.U.L.E. Pro 14

Den nye M.U.L.E Pro byder på flere nye features, bl.a har denne nu en dedikeret lomme til batteri fra el-cykler som naturligvis også kan bruges til andre formål. Derudover er der klargjort til et nyt og fleksibelt rygskjold som kan monteres efter behov og slutteligt er bagpanelet optimeret så er det er det mest “åndbare” bagpanel Camelbak nogensinde har fremvist. Selve tuden til blæren holdes fast på skulderstroppen med en magnet. M.U.L.E. Pro kommer også altid med deres Bike Tool Roll der er et etuiet til opbevaring af værktøj.

Mule Pro har en kapacitet på 14 liter og leveres med 3 liter vandblære.

Camelbak H.A.W.G. Pro 20

H.A.W.G. er en helt ny serie og den taske med størt volumen pt., denne model er på 20 liter og med 3 liter vandblære. Den har også rum til batteri fra el-cykel og mulighed for montering af det nye lette rygskjold. Der er endda mulighed for at montere 2 blærer i rygsækken hvis man skal ud på én af de helt lange ture. Som på M.U.L.E. Pro, så holdes drikketuden fast med magnet og hjelmen er der stadig plads til at montere på tasken.

Camelbak Impact Protector Panel

Dette løse rygskjold er udført i let og fleksibelt materiale, så altså ikke et klassisk hårdt skjold i plast, men udført i en 5-lags konstruktion der gør at det i højere grad former sig efter kroppen. Kan bruges i udvalgte CamelBak rygsække (Med plads til rygskjold…) samt andre mærker.

Camelbak Chase Bike Vest

Denne er opdateret og har en total volumen på 4 liter, med 1,5 liter vandblære. Skulderremmene er super lettet og bagpanelet i 3D mesh. Der er gode rum med let adgang, bl.a. er der plads til ens smartphone i skulderremmen. Den er designet til at sidde så højt på ryggen at man stadig har adgang til ryglommerne, hvilket er ret genialt!

Camelbak Podium-serie

Den populære Podium serie med den unikke “tud” der ikke spilder, opdateres med endnu bedre isolering i “Ice” modellerne, ligesom der kommer en række nye farver og designs.

Kommende produkter

CamelBak løftede på eventet sløret for at de allerede er igang med at designe produkter til commuting/urban segmentet, så indenfor en overskuelig fremtid vil vi formentlig se flere produkter fra CamelBak som er velegnet til pendling – et segment som de indtil videre ikke har beskæftiget sig til. Faktisk har de allerede i nogle af de nye rygsække en dedikeret lomme til batterier for el-cykler, så man kan medbringe dem og undgå tyveri.

Tags fra indlægget
Mere fra Noel Juul Christensen
Juice Lubes: Rengøring og smøring til din cykel
Juice Lubes er et engelsk foretagende der kun beskæftiger sig med produkter...
Læs mere
Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.