Kr. Himmelfartsdag, nærmere betegnet d. 10 maj, afholdes der endnu engang Danmarks højeste motionscykelløb med start i Skanderborg i Jylland. Løbet er arrangeret af Stilling Idrætsforening og er efterhånden lidt en klassisker indenfor motionscykelløb.
Løbet har sin start i Skanderborg og alt efter længde på ruten, kommer man bl.a. forbi skønne steder såsom Yding Skovhøj, Ejer Bavnehøj, Skanderborg Sø, Mossø, Salten Langsø og Solbjerg/Stilling Sø. Et område der er rimelig kuperet, deraf navnet “Danmarks højeste”
Løbet byder på hele 5 forskellige distancer, 25 km., 65 km., 100 km., 140 km., samt 185 km. Der er noget for både begynderen, motionisten og supermotionisten. Undervejs på ruterne er der masser af mulighed for at tanke energidepoterne op, for her findes både boller, bananer, vand og energi. Når man kommer i mål er der mulighed for at få en omgang biksemad, ligesom der kan købes pølser, øl og sodavand for både deltagere og dem der kommer for at tage imod deltagerne i målområdet.
Priserne starter ved 70,- og stiger jo længere rute man ønsker at kører.