DGI Hærvejsløbet er ét af de største motionscykelløb i Danmark og med både landevej, MTB og gravel ruter af varierende længder var der noget for enhver smag igår da løbet blev afholdt.
Vi deltog på den lange landevejsrute, 300 km. fra Flensborg – Viborg, hvordan det gik kommer vi tilbage til…
DGI Hærvejsløbet er ikke som de fleste andre traditionelle motionscykelløb, det hedder sig nemlig at der er mere fokus på det sociale og hyggen, mere end fart og podieplaceringer. Med det sagt, så er der altså stadig en del der gerne vil køre væddeløb og det synes jeg er helt fint – der skal være plads til os alle.
Der var følgende ruter at vælge imellem:
- MTB: 40, 60, 85, 110 og 165 km.
- Gravel: 100 km.
- Landevej: 50, 75, 125, 160 og 300 km.
I følge Sportstiming var det dog “kun” 85 km. MTB og 100 km. gravel ruterne der var udsolgt – men jeg fornemmer at der var rigtig god tilslutning til arrangementet generelt, så mon ikke DGI er godt tilfredse her dagen derpå?
Som tidligere beskrevet så var DGI Hærvejsløbet blevet en del L’Etape by Tour de France, motionisternes Tour de France. I praksis betød det at der overalt summede af Tour de France stemning, alt fra e-mails før løbet, undervejs i depoterne, indlagte bakke og sprint-segmenter hvor man kunne konkurrere og til sidst i målområdet hvor de gule farver prydede pladsen.
Af uforklarlige årsager har undertegnede aldrig tidligere deltaget i DGI Hærvejsløbet, så da muligheden bød sig tilmeldte jeg mig naturligvis den lange 300 km. landevejsrute fra Flensborg -> Viborg, for hvem siger nej til en udfordring? Jeg er i god form og cykler en del, også gerne længere ture – men alligevel var “rekorden” indtil i går på ca. 250 km, så hvordan kroppen responderede på 300 km. landevejsløb var jeg da ærlig talt lidt spændt på forud for løbet.
Op til løbet kom der 3 mails med en masse god information, bl.a. omkring transportmulighederne der var relevante for dem der startede langt fra Viborg – samt muligheder for forplejning og andet efter løbet. Der kom også en omfattende roadbook til os der skulle køre landevejsruterne med beskrivelser af ruterne, information om depoter samt bakker og lign. Man følte sig derfor rigtig godt klædt på og var ikke i tvivl om det mindste forud for løbet, det er sådan noget DGI er rigtig gode til, informationsniveauet er virkelig højt – og det elsker jeg!
Kongeetapen!
Starten på 300 km. ruten gik fra Flensborg, med afgang fra 07.00 – 08.00. Det betød at vækkeuret ringede kl. 03.30 her i Solbjerg syd for Århus, for at kunne køre herfra 04.30 og være fremme omkring 06.30 – tids nok til lige at få rigget cyklerne til, få numre på og blive klar.
Med start i den ene ende af landet og mål i modsatte, er man afhængig af at have nogle til bringe og hente en igen, men det er jo vilkårene ved denne slags løb/arrangementer. Heldigvis havde jeg overtalt min far til at stå ukristeligt tidligt op, køre til Flensborg, hjem at vende – for senere at hente os i Viborg igen.
Fremme i Flensborg kl. 06.30 fandt vi hurtigt startområdet som var midt i byen ved vandet. Der var ved ankomst okay med parkeringsmuligheder, men jeg tænker det kan have været lidt svært for nogle af dem der kom senere at finde plads. Vi fik afhentet vores startnumre, blev tilbudt kaffe og rundstykker, energidrik og vand til dunkene og kunne derefter få stripset startnumre på cyklen, klistermærke med km. angivelse på depoter, stiginger ol. på overrøret og nummer på ryggen! DGI havde i al materialet gjort opmærksom på at ruten var afmærket og man derfor ikke behøvede hente ruten ned, men det havde jeg alligevel gjort for at være på den sikre side hvis man af en eller anden årsag skulle komme på afveje.
Kl. 07.00 gik starten og herefter blev der sendt mindre grupper afsted hver 2. minut. Vi kom afsted kl. 07.04 så vi var blandt de første ude på ruten. Starten gik rimelig rolig igennem byen, benene og kroppen skulle lige igang, men så begyndte der ret hurtigt at komme fint tempo på. Der blev dannet en lidt større gruppe da de kom hurtigt bagfra og pludselig var vi en ret stor gruppe der kørte sammen, det har både fordele og ulemper, for med en stor gruppe får man virkelig gavn af at ligge på hjul, men det er også lidt farligt med opbremsninger, varierende hastighed og nogle ryttere der måske ikke er at sikre i at køre tæt i en gruppe.
Som en del af L’Etape by Tour de France var der indlagt forskellige segmenter man kunne køre og kæmpe for både den gule, prikkede eller de grønne trøje. Disse segmenter var tydeligt markeret, med seperat tidstagning og ofte med hujende publikum for at bidrage til “tour-stemningen”. Jeg synes dog at kunne fornemme at folk på den lange rute tog disse med rimelig roligt sind – formentlig for man vidste at vi havde lang vej hjem. Personligt gik jeg også kun selv all-in på den sidste stigning i Dollerup, jeg magtede simpelthen ikke at dø fuldstændig efter en all-out effort med xxx km. tilbage til mål…
Undervejs på den lange rute kom vi til ikke mindre end 7 depoter, depoter der også fungerer som start for nogle af de andre ruter – hvilket giver rigtig god mening. Depoterne var alle fyldt med glade og smilende frivillige der stod på spring for at servicere os. Indholdet i depoterne var lidt blandet, men generelt var der kaffe, kage, lidt “snacks” samt energi og vand. Nogle steder var der også boller, rullepølsemadder og lign., mens der på det store depot i Vejen også var varm mad, ris og kød. Lige netop det valg forstår jeg ikke helt, for med 160 km. tilbage var det ikke lige sådan et måltid jeg havde brug for, her havde jeg foretrukket pastasalat, en sandwich eller lign. som lå knap så tungt i maven, ydermere var der godt blus på varmen med +20 grader, hvilket måske også var med medvirkende årsag til at jeg havde mere brug for et “let” måltid. Ellers var der virkelig intet at sætte en finger på i depoterne! Det er de absolut de bedste depoter jeg endnu har mødt, store, med godt udvalg og endda med toiletter og pissoir. Det betød man kunne lade vandet på ordentlig vis, i stedet for at skulle stå på marken bag depotet som man normalt gør til de fleste andre landevejsløb…
Vi besøgte de fleste depoter undervejs og oplevede kun glade ansigter samt godt udvalg – en sand fornøjelse!
Som nævnt skulle ruten være sirligt afmærket og det var så absolut også indtrykket derude, ingen steder var man i tvivl, kun ét sted var vi ved at køre forkert da både Race Marshall og os ryttere havde én rute på GPS’en, men et skilt der pegede i modsatte retning – det viste sig at være en omkørsel pga. vejarbejde, og skiltet var på plads, som lovet – så alt i orden.
Undervejs på ruten passerer man flere flotte steder, bl.a. skovene ved Åbenrå, Kongeåen, Fårup Sø, Jelling med “ægte” vikinger og Vrads, inden man kører i mål ved Viborg med paradekørsel igennem byen på den røde løber, sluttende på paradepladsen hvor hele byen holder fest.
Inden man kommer i mål er der dog lige et par hårde stigninger der skal klares, men ruten er alligevel “kun” på ca. 2600 hm. i følge min Garmin.
Efter paradekørslen igennem Viborg’s gågader ender man på paradepladsen hvor man kan smide cyklen i den betjente og overvågede cykelparkering. Derefter kan man få sig noget at drikke og evt. spise i et af madteltene, det var dog kun et glas sodavand der var inkluderet i pakken, resten skulle man betale ved siden af. Der var også udlevering af en flot medalje til alle deltagerne samt podiecermoni for de forskellige grupper, dog nåede vi ikke at overvære disse.
Det samlede indtryk efter min 1. deltagelse i DGI Hærvejsløbet er nok – hvorfor har jeg ikke gjort det noget før? Det er et løb der er virkelig godt arrangeret, intet er overladt til tilfældighederne og det er tydeligt der er stor erfaring med afvikling af store arrangementer med mange deltagere, de har simpelthen bare styr på det! Ruten spillede også 100%, depoterne ligeså og målområdet var også en oplevelse i sig selv, kæmpe tommel op til DGI samt alle de frivillige bag, samt Viborg kommune der også må have givet en hånd med for at få det hele til at klappe.
Vi ses i 2024, om det så bliver landevej eller gravel ruten, ja det må tiden vise!
