For et par uger siden stødte jeg på en annonce på Facebook for et ID-armbånd fra et dansk firma kaldet Djuva og blev straks nysgerrig for det var ikke umiddelbart produkter jeg var stødt på før.
Kort omkring Djuva
Djuva er, som tidligere nævnt, et dansk firma startet af Jesper efter hans bror faldt om i hjemmet (Læs hele historien på Djuva.dk) Jesper kom efter denne episode på idéen om et ID armbånd, særligt rettet mod aktive sports udøvere, både dem der træner alene og med andre. Med et ID armbånd er ens vigtigste informationer, i bogstaveligste forstand, lige ved hånden, hvem man er, hvem kan ønsker skal kontaktes hvis der sker noget og oplysninger om eventuelle allergier eller andre informationer der kan være med til at redde ens liv hvis der skulle ske noget. Selvom man træner sammen med andre, er der ingen sikkerhed for at se kender nummeret til ens kone, kæreste eller forældre – eller ved om man er allergisk overfor visse typer medicin eksempelvis. Træner man alene er armbåndet måske endda endnu vigtigere, da man så kan blive identificeret, nemt og hurtigt, mens pårørende kan blive underrettet.
Djuva’s sortiment
Sortimentet består, i skrivende stund, af 3 forskellige armbånd, et ID skilt og mulighed for at tilkøbe forskellige remme i andre farver, så man kan skifte alt efter humør og anledning.
Den mindste model hedder Rush, den er 15 eller 17 cm i omkreds og velegnet til børn, den næste model hedder Stream og velegnet til voksne med en omkreds på 18 cm. Luksusmodellen hedder Beat, den kommer med en rem med en omkreds på 23cm., men remmen kan kortes af så den passer til den enkelte – takket være et smart spænde, ligeledes i rustfrit stål.
Fælles for dem alle er at remmen er i silikone og fås i flere farver, samt at selve ID skiltet i rustfrit stål, på ID skiltet graveres den ønskede tekst (Eksempler nedenfor)
Djuva Rush (Til børn)
Bestillingsproces
Via Djuva.dk vælger man først og fremmest hvilket armbånd kan ønsker, hvilken farve remmen skal have og slutteligt hvilken tekst der ønskes graveres på skiltet i rustfrit stål – der er plads til maks 5 linjers tekst.
Da der graveres på hvert enkelt ID skilt, er der tale om bestillingsvarer og dermed er leveringen også lidt længere end man som “net-shoppen” måske er vant til, man bør regne med ca. 3-4 hverdage fra bestilling, øverst på siden vil der dog som udgangspunkt fremgå hvornår man kan forvente afsendelse.
Djuva Beat
Vi bestilte “top-modellen”, Beat og der gik ca. 3-4 dage inden det ankom i postkassen, godt pakket ind og præcist som bestilt med den ønskede tekst graveret på skiltet.
Fordelen ved Beat er at den leveres med en rem der kan åbnes og lukkes, ligesom det er nemmere at justere denne præcist til den enkelte bruger, ulempen er så naturligvis at armbåndet bliver lidt tungere (34 gram kontra 16 gram).
Jeg var og er ret imponeret over kvaliteten af armbåndet, alt fra rem til lukke-mekanisme og selve graveringen er udført til UG og i materialer af høj kvalitet, faktisk er kvaliteten og finishen så høj at jeg sagtens ville kunne bære armbåndet til hverdag som et accessories og ikke bare til sport og fritid som det oprindeligt er tiltænkt.
Armbåndet er behageligt at bære og man bemærker det hverken mere eller mindre end et armbåndsur – dog vil jeg antage et Stream modellen, uden spænde, er lidt mere “komfortabelt” at bære under fysisk udfoldelse, da denne ikke har spændet underneden.
Konklusion
Jeg kan personligt rigtig godt lide idéen bag Djuva armbåndet, det er en smart løsning på et potentiel problem der kan ramme alle sports udøvere, uanset om man træner alene eller med andre – for hvor mange fra din cykelklub eller af dem du cykler med, kender nummeret på din mand/kone eller børn? Husker man Djuva armbåndet er man i hvert fald sikker på at kunne blive identificeret hvis der skulle ske en noget under træning eller løb og evt. pårørende vil kunne blive tilkaldt og informeret.
Beat modellen med en pris på 249,- kan måske virke en smule dyr, men her mener jeg det er vigtigt at have in mente at man får et produkt i en virkelig gennemført kvalitet der potentiel kan redde liv, og som sagtens kan bruges til både sport og fritid.
Besøg Djuva.dk for at læse mere, se aktuelle priser og bestille dit eget personlige Djuva ID armbånd!